Hvad gør du, hvis du siger fra over for urimelige arbejdsvilkår, men bliver mødt af manglende anerkendelse eller lukkede ører?
”Find nogen, der vil lytte,” lyder det klare svar fra Danielle Pröschold og Hanne Sørensen, som begge er en del af Handicapaktivisterne: En gruppe pårørende til voksne borgere med udviklingshæmning i Københavns Kommunes botilbud, som kæmper for værdige økonomiske vilkår på bostederne.
”Helt grundlæggende gør vi det på grund af social indignation over de livsvilkår, man i Københavns Kommune byder mennesker, der er dybt afhængige af andre menneskers hjælp og støtte,” siger Danielle Pröschold.
Handicapaktivisternes holder et skarpt øje med Socialforvaltningens arbejde, analyserer og går i dybden med botilbuddenes årsrapporter, handicap- og psykiatriplaner, oversætter det alt sammen til lokalpolitikere og går i dialog med beslutningstagere og samarbejdspartnere. Alt sammen 100 procent frivilligt.
”Fordi vi alle er frivillige, har vi været glade for LFS. Ellers havde vi fx hverken kunnet komme ud med Hvidbogen eller have fået vores hvide handicapveste, som hjalp os til at signalere en fælles front,” siger Hanne Sørensen.
En anden indgang
Hvidbogen, som Hanne Sørensen refererer til, blev udarbejdet i et samarbejde mellem LFS og Handicapaktivisterne i 2023.
Det var et omfattende og vigtigt stykke arbejde, der gav et indblik i de forhold, som mange voksne med udviklingshandicap lever under på Københavns bosteder. Men da de første gang skulle præsentere deres resultater og løsningsforslag i Socialforvaltningen, blev samtalen hurtigt lukket ned.
Det skulle dog ikke tage modet fra dem.
”Det generer os ikke at løbe panden mod en mur. Så er det bare at finde en anden indgang til nogen, der vil høre, hvad vi har at sige,” siger Hanne Sørensen og påpeger, at deres arbejde med Hvidbogen da heller ikke har været spildt.
”Vi hører, at man i forvaltningen faktisk bruger Hvidbogen, og vi har også efterfølgende set, at nogle af de løsningsforslag, vi nævnte til vores møde med socialborgmesteren, da vi præsenterede Hvidbogen, dukker op som dagsordenspunkter på Socialudvalgets møder. Fx foreslår de nu at køre et pilotprojekt om at nedbringe det ekstremt høje sygefravær blandt personalet på bostederne. Det minder påfaldende meget om et forslag, vi kom med til mødet.”
Rækker ud
En anden opgave, der fylder særligt meget på Handicapaktivisternes bord er at hjælpe med at oversætte og analysere nogle af de dokumenter, der kommer fra Socialforvaltningen til politikere i Socialudvalget. Det hjælper politikerne til at stille spørgsmål til forvaltningens forslag – spørgsmål, som de ikke ellers ville have forudsætninger for at stille.
”Det er faktisk et generelt demokratisk problem, at forvaltninger laver sagsfremstillinger og bilag, som lokalpolitikere ikke kan gennemskue. Et klassisk eksempel på det er de kvalitetsstandarder, socialudvalget stemte igennem i 2019, hvor de troede, de havde stemt for kvalitet, men i virkeligheden havde stemt for nedskæringer,” fortæller Hanne Sørensen.
Det er Handicapaktivisterne, der rækker ud til politikerne, og så er det forskelligt, hvor mange, der vil lytte til, hvad de har at sige. Som minimum er der dog altid én politiker og ofte flere, der vil lytte. Ligesom LFS ville, påpeger Danielle Pröschold.
”For os er aktivisme og dokumentation hinandens forudsætninger, og det, vi kan dokumentere og har viden om, er borgerne og deres pårørende. LFS har medarbejderne. Tilsammen danner det en helhed i forhold til den virkelighed, vi begge er optagede af.”
Vi vil gerne lytte
Netop at stå sammen om en særlig dagsorden er, hvad Hanne Sørensen og Danielle Pröschold – i tråd med Dorthe Birkmose – anbefaler det pædagogiske personale at gøre.
”Få samlet jeres stemmer til nogle budskaber, I kan sende opad. Gerne til Socialudvalget, for de ved ikke mere, end de får at vide,” siger Danielle Pröschold, hvortil Hanne Sørensen tilføjer:
”Lad være med at gå med det alene. Find nogen, der gerne vil lytte. Vi vil gerne lytte, og det vil LFS også.”