”Det bedste ved mit arbejde er at se de unge komme i bedring. Jeg oplever, hvordan tingene rykker, når jeg får lov til at arbejde helhedsorienteret. Det gør, at jeg kan stykke tingene sammen, så familien og den unge får de rette redskaber til at udvikle sig. Mange af de unge mennesker, jeg kommer ud til, har en ujævn udviklingsprofil. Derfor arbejder jeg også altid mod nærmeste udviklingszone, og den er meget forskellig fra barn til barn. Det betyder meget for mig, når vi kan undgå scenarier som for eksempel tvangsfjernelser, fordi jeg får lov til at forstå og arbejde med hele barnet.”
”Jeg har arbejdet en del år i psykiatrien på akutmodtagelsen for unge og på et udredningsafsnit. Det var et fantastisk arbejde, og jeg havde mange virkeligt dygtige kollegaer, heriblandt overlæger, som var gode til at inddrage personalet. Men hospitalsverdenen er også et hierarkisk system, hvor pædagoger altid er placeret nederst.”
”Jeg synes, vi har et kassesamfund, og jeg kan virkeligt ikke lide at arbejde i kasser. Kassetænkning gør, at vi indimellem glemmer, at det er vigtigt at møde hver enkelt borger individuelt. Kasserne kan give en forforståelse, men hvis vi glemmer at tænke nuanceret, rammer det de mennesker, vi arbejder med. I psykiatrien kom det til at handle meget om diagnosen og ikke så meget om, hvem det unge menneske var i sin helhed. Jeg syntes også, at der manglede forebyggelse på området, når de unge blev ved med at komme igen tre, fire og fem gange. Derfor er jeg glad for at være landet hos Brobyggerne, fordi vi netop arbejder forebyggende.”
”Det vigtigste for mig er, at vi møder de mennesker, vi arbejder med, med den dybeste respekt. Vi bliver nødt til at møde mennesker med nysgerrighed og interesse i stedet for med fordomme og kasseløsninger. Jeg er selv blevet mødt med fordomme, dengang min søn, som har ADHD, gik i folkeskole. Jeg husker, at en lærer sagde til mig: ”Han bliver aldrig til noget. Han bliver alligevel bare kontanthjælpsmodtager.” Det gjorde mig utroligt ked af det, at en person kunne finde på at sige sådan om mit barn. Jeg syntes, det var respektløst – og i dag er han jo blevet til noget.”
”Jeg synes, det er svært at være pædagog i et system, hvor pædagogers faglighed ikke bliver respekteret og værdsat. Jeg forstår ikke, at vi ikke hylder de mennesker, som virkelig vil deres arbejde og har lysten til at holde sig opdateret og videreuddanne sig. Jeg er jo sådan en, der råber op, hvis jeg er utilfreds med, hvordan tingene er. Jeg mener generelt ikke, at pædagoger anerkendes for det store stykke arbejde, vi gør. Det afspejles både i vores løn og i det hierarkiske system, der findes på tværs af brancherne, hvor pædagoger oftest befinder sig i bunden af det. Jeg drømmer om, at vi kan blive bedre til at samarbejde brancherne imellem. For vi kan virkelig lære noget af hinanden.”
”Min vej ind i pædagogikken startede, da jeg var ung, og jeg boede et par år i USA hos en enlig mor og hendes søn. Jeg gik på college, hvor jeg læste psykologi. Jeg er en meget nysgerrig person, og jeg har altid syntes, at mennesker var spændende. Jeg tænkte først, om jeg skulle læse til sygeplejerske, men blev enig med mig selv om, at det handlede for meget om sygdom. Så da jeg kom hjem fra USA, var jeg i en kortvarig praktik i en børnehave, og så gav det sig selv. Det var pædagog, jeg skulle være. Og det har jeg aldrig fortrudt”.
”Jeg blev færdig som socialpædagog i 1993. Derudover er jeg uddannet miljøterapeut og har en fuld diplomuddannelse i psykologi. Jeg er også familiebehandler og rideterapeut. Det er vigtigt for mig at inddrage dyrene og naturen i mit arbejde, fordi det skaber et fredfyldt rum, hvor de unge kan få ro på nervesystemet og få stimuleret deres sanser. Jeg har kendskab til, at nogle af dem, som jeg har arbejdet med, helt frivilligt begynder at bruge naturen og se det smukke i den”.
Navn: Doris Tina Stormgaard
Alder: 61
Job: Brobyggerne
Bonusinfo: Bor på Amager i den lejlighed, som hun blev født i. Hun har en kolonihave i Glostrup, som hun bor i halvdelen af året. Har to voksne sønner og to børnebørn, som hun elsker at bruge tid med. Har en aktiv fritid, hvor hun rider, løber, dyrker yoga og rejser. Har for nyligt gået Caminoen Portugese (188 km på syv dage) alene og med oppakning.