Når Lotte Rod tænker tilbage på sin barndom, stammer nogle af de allerbedste minder fra den store gynge på fritidshjemmets legeplads, hvor hun sammen med en flok andre piger lå og sang Dragen Puff i timevis.
Det 39-årige folketingsmedlem for partiet Radikale Venstre stammer fra Åbenrå. Barndomslandet var i høj grad det tyske fritidshjem, hvor pigen Lotte kunne arbejde i træværkstedet, synge med, når pædagogerne greb en af guitarerne, og hvor der var varm mad på menuen hver dag. Far eller mor var med på fritidshjemmet i weekenderne, når Lotte havde kaninpassertjansen, og fritidshjemmet var i det hele taget ”vores sted”, hvor store og små legede sammen, og hvor der var koloni med pædagogerne hvert år.
”Som barn har man jo ikke nogen viden om, at tingene kan være anderledes. Men jeg husker det som magisk. Så det har gjort ondt i mig, efterhånden som jeg er blevet voksen og har kunnet registrere, at fritidshjemmene er ved at uddø,” siger Lotte Rod.
Et præstationsfrit rum
Lotte Rod græmmes, når hun ser skolefritidsordninger, som ligger i de lokaler, hvor børnene har skoletimer om formiddagen, og hun mangler sin barndoms træværksted og kaniner.
”Der er jo ikke meget eventyr over at bygge en hel verden i LEGO og så at skulle pakke det sammen igen, før man skal hjem, fordi der skal være matematik i klasseværelset næste morgen.”
Lotte Rod er en stærk tilhænger af fritidspædagogikken, og det handler ikke bare om nostalgi.
”Fritidspædagogikken kan noget særligt. Der er et helt anderledes rum for de børn, der synes, at skolen er svær, og som sidder med skuldrene oppe under ørerne i løbet af skoledagen. Men fritidspædagogikken kan også rigtig meget i forhold til de børn, der i øvrigt er glade for skolen. For det er vigtigt at have et rum, hvor man ikke behøver præstere, og hvor man kan få lov til at udfolde nogle andre sider af sig selv,” siger Lotte Rod.
Børnelivet er truet
Hun peger på den ene undersøgelse efter den anden, der viser, at børnelivet er truet.
”Børn leger mindre og ser mere skærm, og der er en mistrivselsepidemi. Der er brug for den type fællesskaber, som et godt fritidshjem kan understøtte, og der er brug for gode pædagoger, som kan være betydningsfulde voksne i børnenes liv, og som hverken er deres forældre eller deres lærere.”
Lotte Rod mener, at det er afgørende, at fritidshjemmet er sit eget – og ikke en forlængelse af skolen.
”Det betyder noget for fritidshjemmets identitet, at det har egen leder og egen matrikel. Skolefritidsordningerne har fået status af institutioner, der skal understøtte skolen. Jeg synes, at fritiden skal have værdi i sig selv, og jeg mener faktisk, at fritidshjemmet skal være lige så betydningsfuldt i barnets liv som skolen. For det er her, barnet kan få lov til at udfolde sig frit som menneske.”
Falske modsætninger
Medlemmerne af Folketinget skal tage stilling til Lotte Rods forslag om fritidshjem til alle børn, samtidig med at de forhandler en ny pædagoguddannelse.
Lotte Rod vil ikke fortælle, hvad der konkret er på spil i forhandlingerne lige nu. Men hun lægger ikke skjul på, at hun ønsker, at de æstetiske fag som musik og kreativ skaben får en renæssance.
”Jeg ville ønske, at uddannelsesstederne i højere kom til at afspejle den ideelle pædagogiske verden – at man trådte ind i et univers af musik og værksteder, når man kom ind ad døren,” siger Lotte Rod, der ikke køber ind på præmissen om, at det er den såkaldte akademisering, der har presset de kreative fag.
”Jeg mener, det er en falsk modsætning. Den dygtige pædagog har brug for begge dele.”
Børn er en svær debat
Det vil koste penge at ny- og reetablere fritidshjem i samtlige 98 kommuner, og Lotte Rod er fuldt ud klar over, at kommunerne ikke har mulighed for at gøre det.
”Hvis forslaget bliver vedtaget, må partierne sætte sig ned og forhandle finansiering. Vi har i Det Radikale Venstre jo fremlagt vores plan, Børneløftet, for, hvordan man kan genoprette børnevelfærden. Det vil koste 15 milliarder, og pengene er der. Spørgsmålet er bare, om man kan få et flertal til at afsætte dem,” siger Lotte Rod. Og når det handler om penge til at løfte børneområdet, er det ifølge den radikale politiker altid en svær politisk debat. Hun er derfor ikke optimistisk, hvad angår vedtagelse af beslutningsforslaget om fritidshjemmene.
Bondegård på p-pladsen
”Der er ingen politikere, der stiller sig på talerstolen og siger, at de ikke vil prioritere børnene. Men realiteten er gang på gang, at børnene kommer bagerst i køen. Det tankevækkende er, at vi voksne er blevet rigere og rigere, mens vi har taget noget af det vigtigste væk fra børns liv,” siger Lotte Rod.
Hun har tænkt sig at fortsætte kampen for fritidspædagogikken. Både på den store skala - og i det nære. Hun er nemlig blevet formand for forældrerådet i hendes egne børns SFO.
”Faktisk kunne jeg godt tænke mig, at vi fik bygget en lille byggelegeplads med nogle dyr, hvor der nu er parkeringsplads. Men det er ikke sikkert, jeg kan få det gennemført, før mine egne børn er færdige med skolen,” griner hun.