Ivrigt klamrende sig til pædagog Tobias Lefevre og med tårer løbende ned ad kinderne, sidder en lille ny tre-årig og kigger rundt på de fremmede tre til seks-årige børn i cirklen omkring sig. Den treårige har første dag i idrætsinstitutionen LilleArenas børnehave, så alt fra børn til omgivelser er helt nye for hende.
Pædagog Tobias Lefevre klapper tre hurtige gange i hænderne, fremsætter et roligt ”Shhh” og lykkes med at få roen til at indfinde sig i cirklen af snakkende børn.
”I har vist lidt mandagskuller,” konstaterer han med et smil, inden han spørger, hvad de har lavet i weekenden. Stadig med den lille ny under armen, som nu er faldet mere til ro.
Morgensamlingen er et såkaldt ”low arousal”-element i dagsrutinen for børnehavebørnene i LilleArena. Her lander de i ankomsten til institutionen og får et overblik over den dag, de har foran sig. I dag, fortæller Tobias Lefevre, kan store-gruppen fx se frem til en række aktiviteter under temaet ”Slåskultur”.
”Vi skal ”slås” med puder og fortsætte med at læse den bog, vi startede på sidste gang. Kan I huske, hvad den handler om? Store Monster og Lille Monster. Det er rigtigt,” siger han, inden han langsomt bryder cirklen og udpeger de børn, som skal deltage i formiddagens slåskultur-aktiviteter. Og den lille ny.
”Hun har brug for at være tæt på mig lige nu, så hun følger bare med i aktiviteterne i sit eget tempo,” forklarer Tobias Lefevre, inden han åbner glasdøren, som fører ud til den store trappeopgang, der forbinder LilleArenas fem etager.
Slås for sjov
Med ivrig trækken, skubben og hoppen lykkes det de omtrent 15 børn og pædagogisk assistent Mia Glisbo at rulle den laaange gymnastikmåtte ud på tværs af fællesrummet.
Tobias Lefevre deler, med den treårige på armen, børnene op i to grupper, placerer dem i hver sin ende af gymnastikmåtten og introducerer dem så for reglerne til ”slås-med-store-puder”-aktiviteten.
Én for én skal de med en kæmpestor pude ”slås” med et barn fra modstanderholdet. Indtil et af de to børn i kampen siger fra, understreger Tobias Lefevre.
”Det allervigtigste er: Når man ikke synes, det er sjovt mere, skal man sige ”stop” eller ”jeg overgiver mig”, og så skal man stoppe med at skubbe hinanden med puderne. Er I klar? En, to, tre, GO!”
Vi nudger for at udvikle
Fra begge ender af gymnastikmåtten hepper børnene ivrigt på deres holdkammerater, som hver og én bruger deres fulde vingefang til at holde om og løfte de blå og grønne puder, inden de forpustede af løfte-opgaven og grineflip støder ind i deres modstander. Tobias Lefevre og Mia Glisbo justerer løbende på børnene i rækkerne; hvem der skal dyste mod hinanden, og så opfordrer de også de børn, der ikke har lyst, til at prøve alligevel.
”Vi prøver at udvikle børnene lidt hver dag, enten socialt, fysisk eller mentalt, så derfor nudger vi dem til at prøve det, de synes, er lidt grænseoverskridende. Og så er det vores opgave at ”parre” børnene, så de passer sammen størrelses- og temperamentsmæssigt,” forklarer Tobias Lefevre.
Efter pudekampen tager børnene plads på gulvet, retter blikket mod Tobias Lefevre og lytter til hans oplæsning af ”Store Monster og Lille Monster”. Inklusive det nye barn, som nu har løsrevet sig fra Tobias Lefevre, og deler sin opmærksomhed mellem hans oplæsning og en lille gul legetøjsbil.
Ender med et undskyld
I bogen bliver Lille Monster og Store Monster uvenner i en hinkeleg og begynder at kalde hinanden for ”Båtnakke”, ”Klumpfod” og ”Blebaby”. Lille Monster bliver så sur, at han slår ud efter Store Monster og rammer ham i øjet, så han skal på skadestuen. Mens Store Monster er på skadestuen, begynder Lille Monster at forestille sig en masse scenarier; at Store Monster er blevet blind på sit ene øje, at det har spredt sig til det andet øje, og at Store Monster skal gå med blinde-stok.
Med anvisning fra Tobias Lefevre efterligner børnene monstrenes hinkeleg og holder deres hænder op foran øjnene, så de kan forestille sig, hvordan det mon må føles ikke at kunne se noget.
Det er altså ikke særlig sjovt, konstaterer de og fortsætter deres intense lytning til fortællingen, som ender med en undskyldning fra Lille Monster til Store Monster.
En dreng rækker forsigtigt hånden i vejret og fortæller, at han engang kom til at slå en anden dreng i hovedet, så han blev ked af det.
”Men det blev godt igen, da jeg sagde undskyld,” fortæller han.
High- og low-arousal
Mens børnene stormer fra fællesrummet i stueetagen til resten af deres team på tredje og fjerde sal, sakker Tobias Lefevre en smule bagud og fortæller om tankerne bag dagens aktiviteter.
”Vi har valgt ”Slåskultur” som tema, fordi vi ved, de kommer til at have konflikter med hinanden, og så kan vi lige så godt lære dem det – gennem kroppen – på en god måde. Og at sige ”undskyld”, hvis de gør et andet barn ked af det,” fortæller Tobias Lefevre og uddyber:
”Vi skifter mellem high arousal- og low arousal-aktiviteter, da det er vigtig læring både at mærke sig selv, når man er aktiv og har høj puls og mærke kroppen, når man er afslappet og mere sanselig opmærksom.”
At være en idrætsinstitution betyder for LilleArena ikke bare, at personalet og børnene tager trappen, når de bevæger sig rundt i huset, eller at de er på legeplads én gang om dagen. Det, der ifølge Tobias Lefevre gør forskellen, er børnenes mange muligheder for aktivitet.
Justerer udfordringerne
Trappen, som forbinder husets mange etager, har aktivitetsbaner og forhindringer såsom klatrereb og forskelligformede klodser. I de fleste rum indbyder skumpuder og klatreredskaber i glade pangfarver til hoppen, klatren og byggeri, og alle gange har desuden hinke-stier eller kørebaner med tal eller symboler, hvor børnene kan bruge deres fantasi, når de skal fra A til B.
Det er til gengæld forskelligt, hvor meget pædagogerne nudger børnene til de forskellige aktiviteter.
”Nogle gange opfordrer vi børnene til at klatre på reb og klodser på trappen, andre gange får de selv lov til at vælge, hvordan de kommer op ad trappen. Vi rykker også meget rundt på aktiviteterne i rummene, så børnene hver dag kan få en ny kropslig udfordring, og så vi kan rette deres opmærksomhed på en bestemt aktivitet, uden de bliver distraherede eller overvældede af aktivitetsmuligheder,” fortæller Tobias Lefevre, inden han igen træder ind på stuen på 4. sal, hvor flere af børnene allerede har indtaget deres faste plads rundt om bordet til den anden faste low arousal-aktivitet: Frokosten.
Idrætten trækker
For Tobias Lefevre lå det ikke i kortene, at han skulle arbejde i et dagtilbud. Tværtimod havde han under pædagoguddannelsen primært interesseret sig for skoler og fritidsordninger. Men LilleArena fangede hans opmærksomhed netop på grund af institutionens arbejde med pædagogisk idræt.
”Jeg har altid selv været meget aktiv, så det var attraktivt for mig, at jeg kunne kombinere dét med pædagogik. Man skal også kunne lide at bevæge sig og tage del i aktiviteter for at arbejde her. Hvis du ikke selv er motiveret smitter det af på børnene,” fortæller Tobias Lefevre.
Han har været i LilleArena i tre år nu og føler stadig, der er meget at lære inden for pædagogisk idræt endnu.
”Det fede ved pædagogisk idræt er de mange anvendelsesmuligheder. Det er kun din egen fantasi, der sætter grænsen for, hvad du kan sætte i gang,” siger Tobias Lefevre begejstret, inden han retter sin opmærksomhed mod et barn. Ikke den lille ny, for hun snakker ivrigt med sin sidemakker, men Hugo, som i dag fylder seks år og derfor selvfølgelig skal have både fødselsdagssang og fødselsdags-hop fra høj skammel.
Markant flere idrætsinstitutioner
Der er på landsplan dobbelt så mange idrætsinstitutioner som for 10 år siden, og alene i Københavns Kommune var der i 2024 hele 16 certificerede idrætsinstitutioner. LilleArena blev idrætscertificerede i 2015 og flyttede i 2017 ind i et helt nyt hus, som er bygget op omkring deres arbejde med at bruge idræt, leg og bevægelse som et omdrejningspunkt, middel og en metode i deres pædagogiske praksis.
Hvad er pædagogisk idræt?
LilleArenas arbejde med pædagogisk idræt bygger på teori og metode udviklet af Via University College, hvor målet er at understøtte børns trivsel og udvikling samt motivere til livslang glæde ved at bevæge sig.
Når man arbejder med pædagogisk idræt, skal pædagogen ville noget med børnene, der ligger ud over idrætten. Det handler om didaktikken, der ligger bag aktiviteten. Det vil sige, at idræt, leg og bevægelse har et pædagogisk formål, hvilket med andre ord betyder, at pædagogikken altid kommer før idrætten.
Et kernebegreb i pædagogisk idræt angår de fire udviklingsområder, fysisk, psykisk, social og kognitiv. Når man arbejder med bevidst fokus på et af de fire udviklingsområder, kan pædagogen målrette en aktivitet i forhold til et bestemt pædagogisk mål.
Et andet begreb i pædagogisk idræt handler om pædagogisk bagdør, der angår, at pædagogen tilrettelægger aktiviteten på en måde, så alle kan være med og få oplevelse af at være inkluderet i børnefællesskabet – som Tobias Lefevre gør med den lille ny.
Stop for kurser i pædagogisk idræt
Da pædagog Tobias Lefevre blev ansat på LilleArena for omtrent tre år siden, kom han på kursus i pædagogisk idræt finansieret af Københavns Kommune gennem BUF Kompetenceudvikling (tidligere BUF Akademi). Det var han imidlertid heldig, at han gjorde, for Borgerrepræsentationen har siden lukket ned for den mulighed.
Det er pædagogisk leder i LilleArena, Pia Laursen, kritisk over for.
”Jeg synes, det er superærgerligt, at hverken medarbejdere eller ledere – mig selv inklusive – ikke længere kan komme på kursus i pædagogisk idræt, fordi det kvalificerer metoden og kan være med til at tiltrække pædagogiske medarbejdere. Vi har forsøgt at lave nogle velkomstpakker til nye medarbejdere, hvor de fx følger Tobias, og han så deler ud af sin viden, men det er ressourcekrævende,” fortæller Pia Laursen.
I 2025 til 2028 vil alle dagtilbud få en bevilling til kompetenceudvikling på i alt ni millioner kroner årligt, svarende til 20.000 kroner per dagtilbud per år, men de penge rækker ikke langt, påpeger Pia Laursen:
”Med 27 medarbejdere i ét hus giver det 740,- til hver medarbejder til kompetenceudvikling. Det rækker ikke langt. Vi har til gengæld besluttet at prioritere økonomi i 2025 til at videreuddanne personale for at opkvalificere vores pædagogisk idræt-profil i samarbejde med andre idrætsinstitutioner fra Klyngen.”