Louise Andersen: Jeg har brugt midlertidige stillinger som trædesten
Louise Andersen har ofte fået nye udfordringer ved at søge midlertidige stillinger. Hun har bevæget sig fra almenområdet til handicapområdet over til det specialiserede børneområde og tilbage til almenområdet. I dag arbejder hun med forebyggelse som familierådgiver i Københavns Kommune.
”Jeg har altid betragtet midlertidige stillinger som en mulighed for at afprøve, om et område er noget for mig. Ofte er de midlertidige ansættelser, jeg har været i, blevet forlænget og i nogle tilfælde endt med at blive til en fastansættelse,” siger Louise Andersen.
Louise Andersen, som i dag er familierådgiver i Københavns Kommune, startede sin pædagogiske karriere på almenområdet som pædagog, souschef og leder. Hun bevægede sig så over i det specialiserede område med hjælp fra midlertidige stillinger.
Det er lykkedes takket være en blanding af et godt netværk og is i maven og startede med et tip fra en mor på hendes datters skole:
”Jeg blev informeret om en ledig stilling på et bosted for voksne med udviklingshandicap, hvor hun var ansat. Stillingen var oprindeligt af tre måneders varighed, og jeg valgte at søge den. Jeg blev hurtigt glad for arbejdet, og ansættelsen blev forlænget, så jeg endte med at være der i tre år,” siger Louise Andersen.
Tag muligheden
Efter årene på bostedet havde Louise Andersen et ønske om at arbejde med børn i udsatte familier, men hun havde ingen erfaring med det. Også denne gang blev løsningen på Louise Andersens jobjagt at søge midlertidige stillinger for at kunne få erfaring til at arbejde inden for det nye område. Hun fik to vikariater på to private opholdssteder for anbragte unge, hvor hun arbejdede sideløbende.
”Vikariaterne gav mig både økonomisk stabilitet og værdifuld erfaring indenfor et nyt arbejdsområde.”
Spørg om hjælp
Erfaringen fra de private opholdssteder for anbragte børn og unge gav Louise Andersens et nyt ønske om at arbejde med forebyggelse. Det førte til endnu et jobskifte. Denne gang trak hun også på sit netværk, da hun så, at stillingen som pædagogisk procesvejleder var ledig.
”Når jeg søger job, kontakter jeg ofte personer i mit netværk. Det handler ikke om at få et job der, hvor de arbejder, men om at få kendskab til det pågældende arbejdsområde. På den måde kan jeg tilpasse ansøgningen og anvende de relevante faglige begreber. Eksempelvis er det væsentligt at formulere, at jeg ønsker at arbejde med børn i udsatte positioner og ikke børn med særlige behov, da disse termer signalerer forskellige tilgange,” forklarer Louise Andersen.
Louise Andersen kan kun anbefale arbejdspladsbesøg, når man overvejer at søge en stilling. Det har hun især selv gjort i institutioner og på opholdssteder.
”Flere gange har jeg undladt at søge stillinger, efter at jeg har været på besøg, fordi jeg kunne mærke på stedet, at det ikke var det rette match for mig. Besøget har derfor sparet mig for at gå videre med noget, som ikke var optimalt,” siger hun.
Råd til andre
I dag arbejder Louise Andersen som familierådgiver - en stilling, hun betragter som sit drømmejob. Også denne stilling fik hun igennem en midlertidig ansættelse.
”Jeg søgte en fast stilling, som jeg desværre ikke fik. Kort tid efter blev jeg dog kontaktet og fik tilbudt et barselsvikariat samme sted. Jeg takkede med det samme ja til muligheden,” siger Louise Andersen.
Udover at bruge vikariater og tidsbegrænsede stillinger, som en trædesten i retning af drømmejobbet, er Louise Andersens råd at huske at investere i sin faglige udvikling.
”Jeg er i øjeblikket i gang med en efteruddannelse, hvor jeg selv finansierer det første år, mens min arbejdsgiver dækker det andet. Jeg har løbende taget specialiserende uddannelser efter min pædagoguddannelse. Mit arbejdsliv betyder utroligt meget for mig, og jeg ser det som en vigtig del af min identitet. Det handler ikke blot om at have et arbejde fra 8 til 16 og tjene penge.”