Praktikperioderne fylder en tredjedel af pædagoguddannelsen. Men hverken dagtilbud eller studerende er tilfredse.
Mange af de studerende synes, at de får for lidt støtte og vejledning, og en undersøgelse fra Analyseinstituttet EVA i 2023 viste, at op mod en tredjedel af de pædagogstuderende oplevede, at de i praktikken fik mere ansvar, end hvad de mente, var forsvarligt. Faktisk viste undersøgelsen, at lige knapt hver femte havde mindre lyst til at arbejde som pædagoger efter endt praktik.
Trine Ankerstjerne møder utilfredsheden i sin daglige omgang med pædagogstuderende i PLS, som er de pædagogstuderendes landsorganisation. Men hun hører også den anden side af historien. De pædagogiske ledere er nemlig heller ikke glade.
De studerende er anderledes
”I dagtilbuddene er der en fortælling om, at de studerende er blevet ”dårligere”. De opfattes som mere uselvstændige, og man oplever, at man ikke bare skal lære dem om pædagogik, men også om hvordan det overhovedet er at have et arbejde,” siger Trine Ankerstjerne.
Trine Ankerstjerne mener faktisk, det er rigtigt, at den nye generation af pædagogstuderende er anderledes.
”Det behøver bare ikke handle om, at de er ”dårligere”. Men det er en generation, der i højere grad end tidligere er blevet fulgt tæt af voksne. De er opdraget med, at der altid er en voksen, der forholder sig til, hvad de gør, og hvordan de gør. Det spiller naturligvis ind i deres ageren, når de kommer på arbejdsmarkedet,” siger Trine Ankerstjerne, og tilføjer, at det også er en generation, der ikke er så blufærdige i forhold til at bede om hjælp.
De får mindre vejledning
”Hvor unge før i tiden ville være tilbøjelige til at bide tænderne sammen og holde ud, vil en stor del af de unge i dag i stedet bede om hjælp og sige fra, hvis de synes, opgaverne overstiger deres kunnen,” siger Trine Ankerstjerne, der desuden peger på aldersaspektet.
”De studerende er blevet yngre på grund af fremdriftsreformen, og der er i dag færre pædagogstuderende, der har været pædagogmedhjælpere, før de begyndte på uddannelsen. Det har også betydning. Det er klart, at man får en mere sikker praktikant, hvis vedkommende tidligere har arbejdet i dagtilbud.”
Der er dog næppe tvivl om, at vejledningen reelt er blevet mere sparsom i mange institutioner, siger Trine Ankerstjerne:
”Den pædagogiske virkelighed har ændret sig. Dagtilbuddene har travlt, og der mangler pædagoger. De studerende bliver betragtet som arbejdskraft, der ikke kan undværes i normeringen. Og det er helt konkret svært for praktikvejlederen at finde tid til at gå fra,” siger Trine Ankerstjerne.
De efterspørger mesterlære
Det får den tidligere uddannelsesleder til at foreslå, at man gentænker vejledning af de studerende ude i den enkelte institution.
”Vi skal ikke røre ved vejledersystemet, for det er vigtigt, at der er en ansvarlig, der følger den studerende, og at der er mulighed for at fordybe sig i en vejledningssamtale. Men det er ikke nødvendigvis nok. Vilkårene har ændret sig, og det har de studerende også, og det er vi nødt til at handle på,” siger Trine Ankerstjerne.
”Vi oplever i PLS, at de studerende kalder på mere mesterlære. De vil gerne vejledes i de helt konkrete daglige situationer, og de vil gerne, at deres kollegaer løbende reflekterer over praksis.”
Tag sidemandsoplæring til nåde
Begrebet sidemandsoplæring har i en årrække været ildeset.
”Der var en årrække, hvor man ønskede at understrege, at pædagogik hviler på et teoretisk grundlag – i modsætning til håndværksfag. Men jeg tror, vi skal tage sidemandsoplæringsbegrebet til nåde igen. De studerende kan ikke nøjes med to vejledninger for lukket dør, hvor man forholder sig mere overordnet til deres udbytte af praktikken. De har brug for, at erfarne kollegaer løbende sætter ord på, hvad de gør ude blandt børnene, og hvorfor de gør det,” siger Trine Ankerstjerne og eksemplificerer:
”Hvordan løser man en konflikt mellem to børn, hvordan får man et modvilligt børnehavebarn til at tage overtøj på, og hvordan fortæller man forældrene, at deres barn har bidt et andet barn? Det er guld værd at skabe en fælles refleksion, mens tingene sker.”
Vejledning er alles ansvar
Trine Ankerstjerne tror, man skal gentænke måden at være praktiksted på.
”Det er ikke kun praktikvejlederens ansvar at uddanne de studerende. Det skal være alles ansvar. Derfor skal man tale åbent om, at det har et formål at sætte ord på det, man gør, over for de studerende. ”Nu kalder vi børnene til samling, og det gør vi fordi … Men det kræver en kulturændring, hvor de erfarne kollegaer skal overvinde deres blufærdighed og øve sig i at gøre den tavse viden til eksplicit viden, som de studerende kan lære af, ” siger Trine Ankerstjerne og tilføjer:
”Jeg er overbevist om, at det ikke kun vil komme de studerende til gavn, hvis man får skabt en kultur, hvor man bliver bedre til at sætte ord på det, man gør. Det vil også skabe et større rum for pædagogisk refleksion kollegaerne imellem.”