”Hvis et barn for eksempel har udtalevanskeligheder, er det rimeligt tydeligt for de fleste, hvad der er galt, men når et barn er ramt på grammatikken, kan det være svært at sætte en finger på, hvad der helt præcist er på spil. Selvom man måske godt kan høre, der er noget galt,” forklarer Laila Kjærbæk, som er lektor i sprogtilegnelse på Syddansk Universitet.
Hun har i mange år forsket i børns sprogudvikling og har fået særlig interesse for børn, der har svært ved grammatik. Det vil sige børn, der har svært ved de mønstre, der strukturerer vores sprog, som gør, at vi kan danne og bøje ord og sætte dem sammen til sætninger; et fællestræk for langt de fleste børn med DLD, Developmental Language Disorder.
Få kender til DLD
Selv om man skønner, at DLD er mere udbredt end autisme, ordblindhed og ADHD, så er kendskabet til DLD ikke særlig udbredt.
Det bekræfter tale- og hørekonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, Julie Overgaard Madsen, som netop tager imod de ofte uklare henvendelser fra lærere eller pædagoger om, at ”noget er galt med sproget”.
Hun påpeger til gengæld, at det vigtigste heller ikke er at vide alt om DLD, men at man er opmærksom på, at hvis noget ikke er, som det skal være, kan det skyldes sproglige vanskeligheder.
”Hvis et barn bliver frustreret i sociale situationer, kan det godt være, det ikke handler om sociale kompetencer. Hvis et barn ofte stikker af fra aktiviteter, er det ikke sikkert, det er en opmærksomhedsforstyrrelse. Det kan også være, barnet bare ikke har forstået, hvad situationen eller aktiviteten handler om,” siger Julie Overgaard Madsen.
At spotte DLD
Men hvordan spotter man så et barn med DLD, hvis sprogforstyrrelsen kan komme til udtryk på forskellige måder?
Det har Laila Kjærbæk og Julie Overgaard Madsen nogle bud på:
”Man skal være opmærksom på, om barnet bruger sprog lige så meget og af samme kompleksitet som sine jævnaldrende, og hvis ikke prøver barnet måske så prøver at kompensere for det,” siger Laila Kjærbæk og uddyber:
”Børn med DLD kan være mere stille, lave ballade, være meget trætte, når de kommer hjem fra børnehaven, komme i konflikt med andre børn eller blive vrede, fordi de har noget, der gerne vil fortælle, men har svært ved at gøre sig forståelige.”
Forstår de fælles beskeder?
Netop sådanne kompensationsstrategier kan pædagoger med fordel holde øje med, påpeger Julie Overgaard Madsen. Både i forhold til talt og ikke-talt sprog.
”Hvis et andet barn for eksempel tager barnets legetøj, kan det så sige fra gennem ord eller kropssprog, eller bliver det stille eller udadreagerende? Det kan være noget, man kan holde øje med,” siger Julie Overgaard Madsen og tilføjer:
”Man kan også være opmærksom på, om barnet forstår kollektive beskeder, der ikke handler om noget, man ofte gør, som ”nu er klokken blevet ni, så vi skal ud på legepladsen”. Børn med DLD er nemlig gode til at lære rutiner. Det er de beskeder, der ikke handler om rutiner, der kan give et pejlemærke om barnets sprogforståelse,” tilføjer hun.
Børn med DLD kan også i forhold til kollektive beskeder kompensere ved at gøre det, de andre børn gør, efter den kollektive besked er givet. Derfor kan man med fordel afsøge effekten af individuelle beskeder eller instruktioner.
Fra tanke til handling
Har man mistanke om, at et barn i ens institution har DLD, anbefaler Laila Kjærbæk, at man afsøger det nærmere.
”Deler dine kolleger og barnets forældre din oplevelse, kan du for en periode se på: Hvad sker der, hvis der sættes ekstra fokus på at styrke sprogmiljøet, give barnet bedre deltagelsesmuligheder og daglige interaktioner med andre børn og voksne? Sker der ingen mærkbar forbedring efter et par måneder, bør du kontakte en logopæd,” råder Laila Kjærbæk.
Julie Overgaard Madsen stemmer i:
”Man skal ikke være bange for at kontakte sin tilknyttede logopæd og stille spørgsmål om DLD, anmode om materialer, og vi vil også gerne være med til at forsøge at lave små justeringer i det sproglige læringsmiljø inden en mere fokuseret intervention.”
DLD
DLD, Developmental Language Disorder, er en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, som det skønnes at et ud af 14 børn i Danmark er født med. Sprogforstyrrelsen går ofte igen i familier.
Langt de fleste børn med DLD har grammatiske vanskeligheder, men DLD kan komme til udtryk på forskellige måder og i forskellige grader. Nogle har vanskeligheder med sprogforståelse, nogle med sprogproduktion, og andre har vanskeligheder med begge dele.
Det er en forstyrrelse, som ikke går over af sig selv, men til gengæld kan man gennem individuelt tilpassede interventioner hjælpe børn med DLD rigtig meget. Der er ikke evidens for, at DLD kan opdages i sprogvurderinger.
Betegnelsen DLD blev først officiel i 2016, hvilket blandt andet er medvirkende til, at DLD er så relativt ukendt.