Leder: Stop med at forberede krig – håndter de virkelige problemer

I 1988 skrev den kendte amerikanske forfatter Kurt Vonnegut et fremtidsbrev til jordens borgere i 2088. Hans syv råd er måske mere relevante i dag end på noget andet tidspunkt i menneskehedens historie, og vi bør gøre dem til vores, mens vi stadig kan.

1. Få styr på befolkningstilvæksten
2. Stop med at forgifte luften, vandet og jorden
3. Stop med at forberede dig på krig, og begynd at håndtere de virkelige problemer
4. Lær dine børn, og også dig selv mens du er i gang, hvordan man kan bo på en lille planet uden at slå den ihjel
5. Lad være med at tro, at videnskaben kan rette det hele op, hvis bare du giver den en milliard dollars
6. Lad være med at tro, at dine børnebørn nok skal klare sig, selv om du sviner og ødelægger, som det passer dig, fordi de bare kan stikke af til en dejlig ny planet på et rumskib. Det er både ondt og dumt.
7. Og så videre.

Desværre er der ikke noget, der tyder på, at flertallet af vestens magthavere har tænkt sig at lytte til Kurt Vonneguts råd. De slår på stortromme for militarisme i stedet for at skabe en fredelig og bæredygtig verden uden sult, fattigdom og ulighed. De udnytter kynisk Ruslands imperialistiske røverkrig i Ukraine som en løftestang for militarisering af verden. I USA er røverimperialismen og supermagtsdiplomatiet tilbage med højreekstremisten og antidemokraten Trump ved roret. Den Trumpske ekspansionsplan handler ikke kun om Grønland eller Panama, men også om at tvinge verdens nationer til at følge USAs ønsker og krav. Og som dikkende lammehaler ser Europas magthavere ud til at give efter og acceptere Trumps orwellske logikker: Krig er fred. Oprustning er velfærd. Frihed er underkastelse. Uvidenhed er styrke.

Mettes frankensteinmonster af en SVM-regering er uden tøven hoppet med på narrativet om, at krig er den altoverskyggende politiske topprioritering og slår på sine egen krigstrommer. Ikke nok med, at Danmark skal leve op til NATO´s målsætning om, at alle medlemslande skal bruge minimum to procent af deres BNP, for Danmark svarende til små 30 milliarder om året på militær, så stopper det ikke her for statsministeren. Hun vil have, at vi alle føler behovet for en massiv oprustning og være villige til at betale prisen.

NATOs generalsekretær, Mark Rutte, har før nævnt 3,7 procent og Trump har sagt fem procent. Det svarer for Danmarks vedkommende til omkring 90 milliarder om året. En ekstremt farlig glidebane.

Det bliver ikke de rige eller erhvervslivet, der kommer til at betale. Pengene skal komme fra velfærden og lønmodtagerne. Vi skal arbejde længere og mere og have mindre velfærd. Det er ikke et spørgsmål, om der er råd. Regeringen har afsat 143 milliarder til forsvaret fra 2024 til 2033 og doneret 53 milliarder i militærstøtte til Ukraine. Budgetloven, som sætter skrappe grænser for velfærdsudgifterne, er blevet sat ud af kraft, når det gælder krudt og kugler.

Sagens kerne er, at Europa, USA og resten af den vestlige verden har våben nok til at destruere verden flere gange. Verden har ikke brug for mere militær, oprustning eller våbenkapløb. Vi har brug for solidaritet og velfærd som alternativ til vor tids militaristiske rovdyrkapitalisme.

Desværre er fagbevægelsens top tåkrummende tavs i debatten om regeringens oprustningsvanvid. Velvidende, at det fagbevægelsens medlemmer og deres familier, der skal betale prisen nu og i fremtiden. Fagbevægelsen er ligeså afkoblet fra almindelige menneskers ve og vel, som Socialdemokratiet er. I en tid, der skriger på humanisme, håb og retfærdighed, svigter fagbevægelsen og fagtoppen vores historiske og aktuelle opgave: At skabe en bedre verden. Tiden er inde til at genrejse fredsspørgsmålet i fagbevægelsen. Ikke mere krig. Ikke mere oprustning.