Specialundervisningstilbud for børn er dyrere – meget dyrere – end almindelige dagtilbud og skoler. Derfor har politikere og embedsmænd i København i efterhånden en årrække kigget nervøst på de stigende kurver over skolebørn i specialtilbud.
I 2018 gik 95,4 procent af alle københavnske skoleelever i en almindelig skole. I 2023 var det tilsvarende tal 94,4 procent.
Det lyder måske ikke af så meget. Men kigger man på krone-og-ører-udgifterne, har de små procentpoint stor økonomisk betydning. I 2018 var specialtilbuddenes andel af det samlede skolebudget 20 procent. I 2023 var andelen steget til 22 procent.
Risikerer negativ spiral
Fortsætter udviklingen i samme takt som nu, siger prognoserne, at kun 92,7 procent af skolebørnene kommer til at gå i almindelig skole i 2030, mens 7,3 procent vil skulle findes i et specialtilbud. Det vil betyde, at specialtilbuddene vil spise næsten en tredjedel, 31 procent, af det samlede skolebudget.
”Hvis ikke vi får vendt den udvikling, risikerer vi at komme i en situation, hvor almenområdet kommer til at betale for væksten på specialområdet. Det kan resultere i en negativ spiral, hvor endnu flere børn mistrives i folkeskolen og må flyttes til specialområdet,” siger Gitte Lohse, som er fagdirektør i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Dagtilbuddene gør det godt
De rå tal var baggrunden for, at de københavnske politikere i 2023 satte gang i en større analyse af hele området. ”Specialanalysen 2024” er resultatet, og dens overordnede visioner er godkendt af politikerne. Visionerne kaldes som samlet pakke ’Mangfoldige børnefællesskaber’, hvor der især lægges vægt på at gøre skolerne til inkluderende miljøer, hvor der er plads til mange flere børn end i dag.
”Vi må konstatere, at dagtilbuddene allerede nu gør det rigtigt godt. Så det er skoleområdet, der for alvor skal kigges på og investeres i,” siger Gitte Lohse.
Investeringerne kommer konkret til at betyde flere voksne i klasseværelserne. Der kommer til at være to medarbejdere i klasseværelserne i flere timer og på flere klassetrin, og så får skolerne flere timer til samarbejdsmøder og til ledelse, ligesom der også skal kompetenceudvikles på skolerne, så flere får specialpædagogiske kompetencer.
LFS enig i de store linjer
Drømmen om at hente flere børn hjem til det almene område handler dog ikke kun om penge,” siger Gitte Lohse.
”Det er klart, at vi skal forsøge at standse udgiftsstigningerne fra specialtilbuddene. Men hele omlægningen handler om at vende indsatserne om, så vi forebygger tidligere og bedre, så flere børn kan blive i det store børnefællesskab. Det kan ikke passe, at vi har en skole, hvor færre og færre passer ind. Vi ved, at det er svært at komme tilbage fra specialområdet, og at de i lavere grad får en uddannelse,” siger Gitte Lohse.
LFS er sammen med de øvrige faglige organisationer blevet hørt i forarbejdet til Mangfoldige børnefælleskaber. Og næstforperson Jan Hoby er grundlæggende enig i de overordnede linjer:
”Udgangspunktet er en presset økonomisk situation, hvor man frygter voldsomme stigninger til specialtilbud. Men det giver så også anledning til, at vi skal overveje det system, vi har. Og der er noget grundlæggende galt med en folkeskole, hvor flere og flere børn trives så dårligt, at man er nødt til at segregere dem til specialtilbud,” siger Jan Hoby.
De neurodiverse børn slår alarm
Jan Hoby køber ikke tanken om, at der reelt kommer et stigende antal børn med særlige behov.
”Der har altid været neurodiverse børn og børn med udfordringer. De har bare tidligere i langt højere grad kunnet trives i folkeskolen. Det er den skole, der er kommet efter Folkeskolereformen, der sammen med alt for store børnegrupper og klasser har sat skub i eksklusionen fra folkeskolen,” siger Jan Hoby. Han påpeger, at mange af de tiltag, som de eksklusions-truede børn har brug for, også er gode for alle andre børn.
”De er typisk børn, der har brug for ro, forudsigelighed og flere voksne i klasseværelserne. Det vil sige psykologisk tryghed. Det er ting, som alle børn har brug for. De neurodiverse børn reagerer bare først og slår på den måde alarm om, at der er noget galt i skolen.”
Skolen som brændende platform
Den kommende omlægning har udløst en historisk stor pose penge fra de københavnske politikere. Der sendes 570 millioner over fire år til omlægningen på almenområdet, og dertil kommer 180 millioner over fire år til specialområdet. Det er dog en meget lille andel, der kommer til at gå til dagtilbudsområdet. Her er kun afsat 10 millioner om året i fire år til kompetenceudvikling.
”I den ideelle verden ville man investere massivt på hele børne-unge området. Men der er et økonomisk vilkårsrum, og det anerkender vi,” siger Jan Hoby, til det faktum, at skolen får hovedparten af midlerne.
”Det er klasseværelset, der er den brændende platform. Det er i skolen, at segregeringen foregår, det er hverken i småbørnsinstitutionerne eller i KKFO’erne.”
Overgangspædagoger
Politikerne har besluttet, at der skal afsættes 52 millioner årligt til det nye begreb overgangspædagoger. Der bliver dermed råd til én til to overgangspædagoger per skole, og de skal følge børnene fra børnehaven og op i indskolingen, så der sikres bedst mulig videns overdragelse og tryghed for børnene i forbindelse med skiftet.
”Vi ved, at overgangen fra dagtilbud til skole er en særligt stor udfordring for børn i udsatte positioner, og det er ved skolestart og i indskolingen, at mange børn bliver visiteret til specialtilbud,” siger Gitte Lohse.
Jan Hoby er skeptisk over for det nye begreb.
”Jeg ved slet ikke, hvor de vil få alle de pædagoger fra. Men selv hvis de kunne, har jeg mine tvivl om effekten. Dagtilbuddene i København afleverer typisk børn til mange forskellige skoler. En eller to overgangspædagoger per klassetrin vil ikke kunne blive trygge overgangspersoner for alle børn. Vi har talt om overgange i alle mine år i LFS, og hvert fjerde år kommer der et nyt koncept, der skal lette overgangene. Jeg tror, vi skal se i øjnene, at man ikke kan fjerne det skift, der er fra dagtilbud til skole. Vi skal i stedet gøre skolen så tryg, at børnene tåler skiftet.”
Basispladserne består
En af anbefalingerne i Specialanalysen gik på, at basispladserne i dagtilbuddene mere eller mindre skulle afskaffes for i stedet at fordele ressourcerne på hele området.
Den plan har politikerne sagt nej til. Basispladsbegrebet kommer til at bestå, men formentlig i ændret form. Man vil med stor sandsynlighed sige farvel til hovedparten af de egentlige basisgrupper, når man ser bort fra enkelte specifikke tilbud som eksempelvis Pandastuen, som er for børn med nedsat immunforsvar. Basispladserne skal i stedet være fordelt på almindelige stuer, og de kan kun oprettes i højkvalitetsdagtilbud. Visitationen skal gøres mere smidig og måske mere lokal. Men de konkrete beslutninger bliver først endeligt truffet af politikerne omkring sommerferien.
Beslutningen om, hvordan dagtilbuddene skal supporteres, er ligeledes på tegnebrættet, og det bliver også her sommer, før man ved, hvordan den fremtidige support kommer til at se ud.
Gitte Lohse fortæller, at der arbejdes på en model, hvor supporten kommer meget tættere på praksis.
”Vi ser på, hvordan vi kan afskaffe noget af papirarbejdet og gøre supporten mere tilgængelig med hurtigere responstid,” fortæller Gitte Lohse.
Går tilbage til en fuser?
Tankerne om, at der skal findes plads til flere børn med udfordringer i den almindelige skole, rimer på Inklusionsreformen fra 2012, som mest bliver husket for sin mangel på succes.
Gitte Lohse er overbevist om, at arbejdet med at skabe mangfoldige børnefællesskaber hviler på et tryggere og mere solidt grundlag.
”Inklusionsreformen var på alle niveauer koblet til besparelser. Vi står i en helt anden situation, fordi vi agerer forebyggende, og ikke mindst fordi vi er i stand til at sende finansiering med. Jeg tror så også, at der i de mellemliggende år er opstået en større kollektiv forståelse af, at det ikke er i orden, at flere og flere børn ikke kan være del af fællesskabet,” sige Gitte Lohse.
Hun forventer heller ikke den forældremodstand, der var karakteristisk for Inklusionsreformen.
”Vi har interviewet forældre som del af forarbejdet. Det er karakteristisk, at de rent faktisk ønsker, at deres barn skal være del af fællesskabet. De vil allerhelst, at deres barn kan være i et almindeligt tilbud - hvis altså det almindelige tilbud kan sikre deres barn den rigtige støtte. Og det er jo der, vi skal hen,” siger Gitte Lohse.
Helligbrøden
Jan Hoby får heller ikke flashbacks til Inklusionsreformen.
”Vi er grundlæggende enige i, at vi skal have en skole, hvor flertallet af alle børn kan være en del af fællesskabet. Jeg ved, at der sidder en masse dygtige pædagogiske ledere og andre kvalificerede fagfolk i de praksisgrupper, der skal hjælpe politikerne med at træffe de rigtige valg omkring den konkrete implementering,” siger Jan Hoby, der godt kan forstå, hvis der er pædagoger og lærere, der er usikre.
”Der er pres på ude i dagtilbud og skoler. Der er for mange børn i for store grupper og klasser. Men vi er nødt til at gå med, for vi er ikke sat i verden for at segregere børn. Det er helligbrøde at holde fast i, at alting handler om rammevilkår. Nogle gange skal man også se åbent og kritisk på egen praksis og indse, at ens egen faglige tilgang kan medvirke til eksklusion af børn.”
De seks sigtelinjer
Børne- og Ungdomsudvalget har vedtaget seks sigtelinjer, som skal vise vejen for omlægningen af børneområdet med henblik på at beholde flere børn i almene tilbud.
- Forskellighed er en styrke. Et mangfoldigt samfund med stor sammenhængskraft grundlægges i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
- Den bedste forebyggelse er høj faglig kvalitet i alle vores tilbud.
- Alle børn og unge uanset udfordringer og ressourcer har ret til at være en del af fællesskaberne, og alle har noget at bidrage med.
- Vi skal løse udfordringerne, hvor barnet allerede er, og tænke i mangfoldige fællesskaber fremfor eksklusion.
- Ingen skal opleve at stå alene, når det bliver svært - hverken børn, forældre eller fagprofessionelle.
- Vi ser børnenes og forældrenes liv i sammenhæng - læring, socialt og arbejdsmæssigt.
Specialanalysen
Specialanalysen er udarbejdet af Børne- og Ungdomsforvaltningen med inddragelse af de faglige organisationer og forældreorganisationer på området og i dialog med praktikere, ledere og videnspersoner fra kommunens skoler, dagtilbud, tværfaglige support og mange flere. Et advisory board bestående af nationale og internationale forskere og praktikere har rådgivet forvaltningen, og derudover er analysen suppleret med to selvstændige undersøgelser af henholdsvis visitation og styring fra Implement Consulting Group og af udgifter til specialundervisning fra Det Tværgående Analysekontor under Økonomiforvaltningen.
Ingen børn skal flytte
Der er ingen børn, der kommer mister deres plads i en basisgruppe eller på en specialskole, når arbejdet med at skabe mere mangfoldige børnefællesskaber bliver udrullet. Ændringerne skal indfases over de næste ti år, så alle børn, der i dag er i et specialtilbud, kan blive så længe, det er relevant for dem.