Debat: Det kræver investering i medarbejderne, hvis de skal fastholdes i Københavns Kommune

Vi ved alle sammen, at Københavns Kommune står over for betydelige udfordringer med at fastholde kompetente pædagogiske medarbejdere.

Et meget vigtigt svar på denne udfordring er, at kommunen må gentænke sin politik, hvad angår støtte til videreuddannelse og kompetenceudvikling.

 Muligheder for relevant kompetenceudvikling er afgørende, ikke kun betydning for den enkelte medarbejders tilfredshed og trivsel. Det har også vidtrækkende konsekvenser for kommunens samlede velfærdsservice.

Når man som medarbejder oplever, at man selv skal dække omkostningerne ved efteruddannelse, og når man skal bruge fritid for at deltage i kurser, fører det til frustration og en følelse af manglende værdsættelse. Det sender et signal om, at ens faglige engagement og interesse ikke bliver anerkendt, hvilket kan føre til lavere motivation.  Det kan også resultere i det, som psykolog Dorthe Birkemose kalder moralsk stress, og som opstår, når medarbejdere oplever, at deres faglighed og arbejdsvilkår ikke går hånd i hånd. Dette kan føre til "quiet quitting", hvor medarbejdere kun gør det minimum, de skal, og dermed ikke udnytter deres fulde potentiale. Manglende motivation og arbejdsglæde er både grobund for højere personaleudskiftning og dårligere service over for borgerne.

Der er derfor behov for, at Københavns Kommune eksplicit skaber en kultur, hvor videreuddannelse og faglig udvikling er prioriteret og støttet økonomisk. Medarbejdere skal have adgang til kurser og uddannelser uden at blive pålagt urimelige omkostninger eller arbejdsbyrder. Fleksible arbejdsplaner, der tager hensyn til uddannelsesaktiviteter, bør også være en selvfølge. Når medarbejdere får mulighed for at udvikle deres kompetencer, styrker det hele organisationen og øger kvaliteten af de opgaver, der løses i praksis.

Desværre oplever mange, at kommunen ikke prioriterer medarbejdernes udvikling på samme måde som ledernes. Mens ledere ofte får mulighed for at tage relevante uddannelse, er de medarbejdere, der udfører praksis, begrænset af manglende støtte og ressourcer. Denne ubalance sender et uheldigt signal og hæmmer kommunens samlede udvikling.    

I en tid med stigende krav til velfærdsmedarbejdere er det afgørende, at vi som medarbejdere følger med samfundets udvikling. Vi skal kunne håndtere nye diagnoser og tilgange, mestre det både på dansk og fremmedsprog og implementere de konstante tiltag, der sniger sig ind i vores hverdag. For at lykkes med dette, har vi brug for opdateret viden og relevante redskaber - ikke kun som enkeltpersoner, men som en samlet kommune.

Hvis Københavns Kommune vil fastholde dygtige medarbejdere, er det nødvendigt at løse de nuværende udfordringer med videreuddannelse. Hvis kommunen lykkes med at investere medarbejdernes udvikling, får man til gengæld ikke bare bedre medarbejdertrivsel. Det vil også sikre en højere kvalitet af de ydelser, der leveres til borgerne og det kommer alle til gavn.

Men der skal handles nu, hvis man skal standse medarbejderflugten fra kommunen.