Hjælp til at søge job med socialt frikort

Det var en hjemløs stofbruger kaldet ’Krølle’, som stod fadder til Det sociale frikort. Krølle foreslog i 2011 politikeren Joachim B. Olsen, som dengang var beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, at gøre det muligt for udsatte at tjene nogle penge på en ubureaukratisk måde uden at skulle betale skat af indtjeningen og uden at blive trukket i deres sociale ydelser.

Krølle døde, før ideen blev gjort til virkelighed. Men i 2019 blev Det sociale frikort indført som et forsøg. Og det viste sig at være en succes, og at det blev brugt mere bredt, end man først havde forventet. 

Anette Hansen er seniorkonsulent i Cabi, som er et videnscenter, der arbejder med det rummelige arbejdsmarked. Hun har beskæftiget sig med Det sociale frikort siden begyndelsen, og hun fortæller, at gruppen af mennesker, der får job via Det sociale frikort, er meget varieret.

”Fællestrækket er naturligvis, at der er tale om mennesker med komplekse sociale problemer, som gør, at de som udgangspunkt ikke kan passe et arbejde på normale vilkår – heller ikke et fleksjob. Man havde borgere med problemer som hjemløshed og misbrug i tankerne, da forsøget blev startet, men det har vist sig, at målgruppen er bredere. Der er også mennesker med udfordringer som psykisk sygdom eller andre belastninger, som gør, at de har brug for stor fleksibilitet i deres arbejdsliv,” siger Anette Hansen.

Derfor er viften af job, der bliver besat med mennesker, der bruger Det sociale frikort, også bred.

”Der er tale om alt fra forefaldende arbejde til mindre håndværksarbejde, kørsel, kundebetjening og kantinearbejde - og der er også borgere, der har nicher som for eksempel undervisning og guidearbejde,” siger Anette Hansen.

I dag er der mere end 12.000 borgere, som har socialt frikort, og i 2024 havde cirka 3500 borgere en eller flere ansættelser via deres frikort. Man må i 2025 tjene op til 41.280 årligt, før man skal betale skat, og før man bliver trukket i kontanthjælp eller førtidspension.

”Evalueringer af frikortet viser, at det øger livskvalitet og trivsel for udsatte borgere, og at det kan hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet. Vi ser eksempler på borgere, som stille og roligt overgår til andre former for ansættelse som for eksempel fleksjob,” siger Anette Hansen.

Hjælp til frikortet

En af udfordringerne omkring Det sociale frikort har været, at det kan være vanskeligt for udsatte borgere selv at formidle til en eventuel arbejdsgiver, hvordan ordningen fungerer.

Derfor har Cabi udarbejdet et værktøj i samarbejde med nogle mennesker, der har socialt frikort, nemlig en CV-skabelon, som man kan bruge, når man vil søge et job i en virksomhed. Det er lavet i en enkelt form, så det er nemt at udskrive, og det kan udfyldes digitalt eller i hånden. Det er designet, så det er muligt for ansøgeren at præsentere sig selv, sine kompetencer, eventuelle skånehensyn og hvad man gerne vil arbejde med.  Det indeholder også oplysninger om, hvad det sociale frikort er, så virksomhederne nemt kan finde ud af, hvordan de gør rent praktisk i forbindelse med ansættelse og lønudbetaling.

Skabelonen kan hentes her: www.cabiweb.dk/metoder-og-vaerktoejer/cv-til-jobsoegning-med-socialt-frikort/

København og Det sociale frikort

’Frikortet’ er et samarbejde mellem Mændenes Hjem og Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Formålet er at udbrede brugen af det sociale frikort i hele København. ’Frikortet’ kan formidle kontakt mellem arbejdspladser og borgere med socialt frikort. Men ’Frikortet’ kan også vejlede i, hvordan man som arbejdsgiver gør rent praktisk, når man gerne vil ansætte en borger med socialt frikort. ’Frikortet’ kan kontaktes via www.mændeneshjem.dk/frikortet.

Man kan også kontakte Lærke Arvedsen på mail la@maendeneshjem.dk/telefon 31 93 00 16 eller Kristoffer Toft, mail U44g@kk.dk/telefon 23 27 68 67. 

Hvem var Krølle?

Det var Krølle, døbt Michael Hansen, der stod bag ideen til Det Sociale Frikort. Krølle døde i 2016, 49 år gammel, af følgerne af mange års misbrug. Han blev omtalt i flere medier, blandt andet fordi han blev et billede på den umenneskelige administration af førtidspensionssystemet i København. Det tog ham ni år at få tilkendt sin førtidspension trods diagnoser som hiv, hepatitis, MRSA, tuberkulose og en lang række fysiske, psykiske og sociale problemer. Han fik sin førtidspension i 2016, men nåede aldrig at opleve første udbetaling, før han døde.