”Jeg er arbejderbarn og er vokset op i en decideret fattig familie i Jylland, hvor mine forældre var ufaglærte og flyttede rundt efter, hvor de kunne finde en billig bolig. Mine brødre kunne kun gå til fodbold i de perioder, hvor min far havde råd til at betale kontingent til fodboldklubben, og jeg kunne ikke gå til noget, for der var ikke råd. Så jeg ved noget om, hvad fattigdom gør ved folk, og jeg er dybt bekymret for, hvad den stigende ulighed i Danmark gør ved vores samfund. Når der bliver for stor afstand mellem rig og fattig, skader det sammenhængskraften, og solidariteten med de udsatte forsvinder.”
”Min stedfar har betydet meget for min sociale bevidsthed. Han var selvlært snedker og arbejdede på en møbelfabrik, hvor han var tillidsrepræsentant. Det betød, at der blev talt om løn og arbejdsforhold og sociale forhold derhjemme. Han blev på et tidspunkt opfordret til at stille op til LO, som i dag er erstattet af Fagbevægelsens Hovedorganisation, men han lod være. Han var bange for at falde igennem, fordi han var ordblind. Nok et arbejderklassesymptom: Man er mere tilbøjelig til at dukke nakken.”
”Min familie var ikke uddannelsesvant, så det var et tilfælde, at jeg fik en akademisk uddannelse. Jeg fik efter realeksamen et stipendium af den organisation, der hedder AFS Interkultur, så jeg kunne komme et år til USA og læse. Da jeg kom hjem, vidste jeg ikke, hvad jeg ville. Men jeg tænkte, at jeg i det mindste var god til engelsk, så jeg læste HF og søgte ind på universitet og endte med en cand.mag. i engelsk og internationale studier. Bagefter blev jeg lærer på et handelsgymnasium - og endte med at gå ned med arbejdsrelateret stress.”
”Det var dengang, man reelt fik hjælp af Arbejdsformidlingen. Jeg var ledig i otte måneder, hvor jeg kunne komme mig. Jeg var så heldig at få en god supervisionssamtale, hvor det gik op for mig, at det, der for alvor interesserede mig, var mennesker – og så fik jeg lov af systemet til at tage en ekstra uddannelse og blev pædagog. Det ville aldrig ske i dag, men når man ser tilbage, var det samfundsmæssigt en virkelig god investering, for jeg har været i job lige siden.”
”Jeg oplevede, at jeg var landet på den rette hylde. Jeg begyndte med at arbejde i en SFO og fandt ret hurtigt ud af, at jeg havde lyst til at gå ledervejen, så jeg søgte mod Sjælland, hvor jeg blev leder af en SFO i Birkerød. Efter nogle år søgte jeg videre til et fritidshjem på Amager, hor jeg var i fem år, indtil jeg blev klyngeleder i 2016.”
”Jeg blev aktiv i ledersektionen i LFS i 2014, fordi vi var en del ledere, der syntes, at vi blev ignoreret ret meget af fagforeningen. Det førte til et repræsentantskabsmøde, hvor ledergruppen stillede en masse forslag, og hvor bølgerne gik virkelig højt. Indstillingen fra en del af de andre delegerede var, at lederne i hvert fald ikke skulle tro, at de var noget, og alle vores forslag blev væltet. Men holdningen til lederne ændrede sig, og lederne er stille og roligt blevet taget mere og mere alvorligt i LFS. Til gengæld er det gået tilbage med vores samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor vi i dag mangler lydhørhed og indflydelse.”
”Da jeg i 2023 udfordrede Mona Striib ved formandsvalget i FOA, vidste jeg godt, at jeg ikke ville blive valgt. Jeg valgte alligevel at stille op, fordi jeg ville forsøge at påvirke de vigtigste dagsordener frem mod overenskomstforhandlingerne i 2024: at FOA rent faktisk lagde al vægt bag kravene om krone-øre-stigninger i stedet for procenter og om et reelt lønløft af de dårligst lønnede. Jeg var muligvis naiv, for det kom bag på mig, hvor svært det var at blive taget alvorligt af forbundet som kandidat. Alting var klappet af på forhånd, og der var ikke lagt op til en reel demokratisk proces, hvor alle kandidater kunne komme til orde. Det klæder ikke fagbevægelsen.”
”Jeg har solgt mit rækkehus og er flyttet i kollektiv med min søn, min svigerdatter og mit barnebarn i et parcelhus i Taastrup. Det føles naturligt, for jeg kommer selv fra en familie med et stort sammenhold. Jeg har også købt et sommerhus ved Mariager Fjord i Jylland, Planen er, at jeg skal bo der en del af tiden, når jeg går på pension, så jeg kan kigge på den stjernehimmel, som man ikke kan se i Københavnsområdet.”
Om ...
Diana Wickberg Jensen
Alder: 64
Job: Leder af Amager Klynge B
Bonusinfo: Syr en hel del af sit eget tøj og læser meget – især engelsk og amerikansk litteratur på originalsproget. Yndlingsforfatter: Marge Piercy. Er dog ikke bleg for at snuppe en krimi i ny og næ.