Liv Astrid Bengtsson er pædagog og bruger yoga i sin pædagogiske praksis.
”Jeg dyrkede yoga i min fritid, da jeg arbejdede på en specialskole for børn med ret omfattende udviklingsforstyrrelser. Børnene kunne let komme i affekt, og de havde svært ved at regulere sig ud af det igen. I de tilfælde kunne jeg ikke tale til deres fornuft, jeg blev nødt til at tale til nervesystemet og sanserne. Derfor begyndte jeg at bruge nogle af de ting, jeg kendte fra voksenyoga som for eksempel åndedrætsøvelser,” siger hun.
Erfaringerne fra yogaens indvirkning på børnene, blev Liv Astrid Bengtssons startskud til at tage en decideret uddannelse i børneyoga, og den har hun brugt lige siden. Både i sit eget arbejde som vuggestuepædagog og som børneyogalærer i hendes egen virksomhed Spire Yoga.
”Børneyoga handler ikke bare om dybe vejrtrækninger. Det handler om at skabe et fællesskab, som børnene ikke kan skabe selv,” siger Liv Astrid Bengtsson.
Mere end dybe vejrtrækninger
I dag underviser Liv Astrid Bengtsson pædagogisk personale i at lave børneyoga med børnene. En af de institutioner, som har været på kursus, er den integrerede institution Havblik.
Grå yogamåtter ligger klar i en cirkel på gulvet i Havblik, og i midten er der tændt stearinlys.
”Når vi laver yoga, er børnene virkelig fokuserede på det, og det er noget, som de glæder sig til. De har helt styr på, hvilke børn der skal være med til yogaen,” siger Cecilie Torp, som er pædagog i Havbliks børnehave.
I dag er det en gruppe på otte børnehavebørn, som skal lave yoga. Børnene finder hurtigt deres måtte og venter forventningsfuldt på, at dagens yoga skal begynde. Det er i dag pædagog Cecilie Torp, som står for øvelserne.
Yoga skal ikke være noget, hvor man bare sidder ned og trækker vejret dybt, understreger Cecilie Torp.
”Det kan børnene ikke. Vi prøver at tilrettelægge øvelserne sådan, at der er en god blanding, så de både får lov til at bevæge sig og komme ned i tempo,” siger hun.
Liv Astrid Bengtsson er enig i, at roen er en af yogaens helt store forcer, men at det også er vigtigt at have fokus på, at yoga er noget, som man gør sammen.
”Det er ikke en konkurrence. Det handler ikke om, hvem der kan gøre mest eller bedst eller flottest. Det handler om, at vi gør det sammen, og at vi hjælper hinanden med at komme ind i stillingerne. Det handler ikke om at være hurtig, eller om at gøre noget på den rigtige måde eller score et mål. Det handler om at give yogaen dit eget udtryk, og den, der bedst kan gøre det, er dig selv,” siger hun.
Cecilie Torp viser børnene øvelserne, og en anden pædagog laver øvelserne med børnene imens og minder dem om at blive på måtterne.
”Det er svært både at være den, der udfører øvelserne, og som husker programmet, samtidig med at man skal hjælpe børn, der måske er kommet på vildspor. Derfor er det rigtigt godt, hvis man kan være flere voksne,” siger Cecilie Torp.
Børnene kommer både igennem en solhilsen og finder yogaknappen. Det er en slags usynlig knap, der kan sætte fokus på et bestemt område af kroppen. De laver også en øvelse, hvor de samler pomponer op med deres bare tæer.
Ro og humørfødder
I det integrerede dagtilbud Havblik valgte man børneyoga til for at få mere ro på i hverdagen.
”Jeg dyrker selv yoga, og jeg kan jo mærke, hvad det gør ved min egen ro. Så da muligheden for at blive klogere på børneyoga opstod, syntes jeg, at det var oplagt,” siger Xenia Gosvig, der er pædagog i Havbliks vuggestue.
Xenia Gosvig har typisk en gruppe på tre børn med, når hun laver børneyoga.
”Der er klart noget ved yogaen, som fanger dem mere end andet. Det her med yogaknappen, synes de, er ret sjovt. De kan også godt lide åndedrætskuglen og humørfødderne,” siger Xenia Gosvig.
Humørfødderne er en øvelse, hvor Xenia Gosvig viser børnene forskellige kort med ansigter på. Ansigterne på kortene viser så, hvordan fødderne har det: Er ansigtet på kortet for eksempel ked af det, så går øvelsen ud på at få fødderne op til armene og trøste fødderne.
”Børnene er faktisk så smidige, at de kan få fødderne helt op til munden og kysse dem,” siger Xenia Gosvig.
Balancer børnegruppen
Både børnehaven og vuggestuen planlægger, hvilke børn de skal invitere med til børneyoga.
”Vi sørger for, at der er en balance i børnegruppen. Vi har både nogle med, som har godt af at lære at være i en gruppe med andre og at lære at, der er andre, der for eksempel kigger på en, når man går ind i cirklen og henter et kort. Vi har også nogle med, som har godt af at få lidt mere ro i kroppen, og nogle der har godt af, at nervesystemet bliver vækket på en anden måde,” siger Cecilie Torp.
Hvis der er for meget fart over feltet i gruppen, så bliver det svært at få yogaen til at udfolde sig, er erfaringen i Havblik.
Lidt er bedre end ingenting
Hvor tit skal man lave yoga med børnene, før det har en effekt? Ifølge Liv Astrid Bengtsson er lidt også godt.
”Det kan være, at man har en samling hver dag, hvor der kan være plads til et yogaelement, som for eksempel en opmærksomhedsøvelse. En time om ugen er supergodt, men kan man kun få tid til at lave børneyoga en gang om måneden, så gør man det,” siger hun.
Liv Astrid Bengtsson har tidligere selv arbejdet på specialområdet. Her brugte hun en klangskål i forbindelse med samling, hvor børn og voksne lyttede efter lyden, som skålen afgav, når hun slog på den.
”Det tager to minutter, og så har børn og voksne en lille tid, hvor de er mindful omkring den lyd. Det er godt, fordi vi har brug at tage pauser i løbet af dagen. Vi har brug for at lande, der hvor vi er, for at kunne tage det næste ind.”