Et stigende antal børn udviser tegn på mistrivsel. Både de mere komplekse udfordringer og den mere generelle mistrivsel rammer flere og flere børn og unge.
En undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut i 2024 viser, at 85 procentprocent af daginstitutionsledere landet over oplever, at de har flere børn med komplekse udfordringer og 71 procentprocentoplever, at der er flere børn i mistrivsel i deres daginstitution i dag, end når de sammenligner med fem år tilbage.
Og desværre viser en spørgeskemaundersøgelse, som LFS har foretaget, at der også i dagplejen ses et stigende antal børn med tegn på mistrivsel.
Mangel på alternativer
41 procent af dagplejerne i undersøgelsen svarer, at de oplever, at antallet af børn, der mistrives (fx ikke er glad, ikke udvikler sig alderssvarende eller har en reagerende adfærd) i dagplejen er stigende. 60 procent af ledere og dagplejepædagoger svarer det samme. Nogle af dagplejerne uddyber, at der er tale om børn med tydelige komplekse udfordringer.
I undersøgelsen tilføjer en af dagplejerne:
”Vi har sidste år sendt et barn videre til specialbørnehave. Vi havde på det tidspunkt kæmpet mange måneder for, at barnet skulle have kvalificeret hjælp, men da der ikke var plads, skulle barnet blive i dagplejen.”
Og en anden skriver:
”Jeg oplever, at børn med særlige behov oftere afvises i institutionerne, men anvises til dagplejen, selvom de ikke kommer til at tælle for mere end et barn.”
Lange kampe med kommunen
Hos Natascha Steen, som er formand for dagplejeområdet i LFS, vækker det stor bekymring, at en stor andel af medlemmerne oplever stigende mistrivsel blandt børnene.
”Det, jeg oplever, er, at dagplejerne fortæller, at der kommer flere og flere af de børn, men der kommer ikke flere ressourcer. Der er bare en forventning om, at den klarer de,” siger Natascha Steen og tilføjer:
”Men de udfordringer, børnene står med, kan jo være alt fra fysiske handicap til at være for tidligt fødte, have kognitive udfordringer og alt muligt andet, man som dagplejer ikke nødvendigvis har erfaring med, selv hvis man har været i faget i mange år. Og der skal ofte være tale om et helt åbenlyst handicap hos barnet, før der er hjælp at hente. Ellers bliver det til en slåskamp, der tit varer så længe, at barnet når at rykke videre til børnehave. Det kan man ikke være bekendt over for barnet, de andre børn i gruppen, der også har brug for omsorg og opmærksomhed, og man kan heller ikke være det bekendt over for dagplejeren, der tit er helt alene og ikke kan trække sig og få vejret i fem minutter, når tingene spidser til.”
Få får dobbeltplads
Flere af dagplejerne i undersøgelsen giver udtryk for, at det kan være svært at få den fornødne hjælp til et barn, der i en meget tidlig alder udviser tegn på mistrivsel. Graden af mistrivsel kommer også til udtryk ved, at 54 procent af dagplejerne har svaret ja til, at de har eller har haft børn i deres dagpleje eller team, hvor de har overvejet, om barnet burde have et mere specialiseret tilbud, end dagplejen tilbyder. For dagplejepædagoger og -ledere er svaret, at ni ud af ti har eller har haft børn i teamet, hvor de har overvejet det.
Det får formanden for dagplejerne i LFS til at blive bekymret.
”Dagplejere er fagligt stolte. Det er så vigtigt for dem at levere kvalitet og at kunne lukke døren om eftermiddagen og vide, de har gjort en forskel. Men hvis man føler sig utilstrækkelig, fordi et barn har brug for så meget ekstra, og det ikke anerkendes ved for eksempel, at barnet har en dobbeltplads, så går det ud over både arbejdsglæde og kvaliteten i dagplejen. Og det kan man ikke være bekendt. Kommunerne er jo udmærket bekendt med, at dagplejen rummer børn, der ville have sværere ved at trives i en vuggestue,” siger Natascha Steen.
Mere mistrivsel kræver mere efteruddannelse
Hvis et eller flere af børnene i en dagpleje udviser tegn på mistrivsel, stiller det andre og større krav til dagplejeren. Men hvor et dagtilbud har en større personalegruppe, der sammen kan tilrettelægge dagen, så de medarbejdere, der har kompetencer inden for det givne område, får mere børnetid med barnet, så er det anderledes vanskeligt for en dagplejer, der ofte har flest timer alene med sin børnegruppe.
Undersøgelsen viser dog, at 90 procent af dagplejerne oplever, at de er fagligt kvalificerede til at håndtere, hvis eller når et barn har brug for eksempelvis en rolig dag, mere struktur, at blive skærmet eller andre særlige pædagogiske hensyn i hverdagen.
Mangel på investering i kompetencer
Selv om en høj andel af dagplejerne oplever, at de i vidt omfang er fagligt kvalificerede til at varetage børn, der viser tegn på mistrivsel, får kun en mindre andel tilbudt efteruddannelse. 54 procent svarer, at de enten slet ikke eller i mindre grad er blevet tilbudt efteruddannelse eller anden opkvalificering i forbindelse med at tage imod et barn med særlige behov. 19,5 procent svarer ”i høj grad” til spørgsmålet og 22 procent svarer ”i nogen grad”.
En dagplejer skriver: ”Vi bliver ikke tilbudt særlig mange kurser på grund af besparelser”, og en dagplejer fra Gentofte skriver ligeledes: ”Desværre bliver vi ikke tilbudt efteruddannelse herude. ”.
Natascha Steen genkender, at der i nogle kommuner ikke har været tilbudt efteruddannelse eller opkvalificering i årevis.
”Der er kommuner, hvor dagplejerne ikke er blevet tilbudt efteruddannelse i 10 til 15 år, og tænk så på, hvor meget pædagogikken har udviklet sig, og hvor meget ny viden, der er kommet,” siger hun og tilføjer:
”Mange kommuner har ikke et særligt specialtilbud til små børn, det findes i langt højere grad for børnehavebørn. Jeg forstår godt, at man som dagplejer kan føle, at man bliver parkeringsplads for de børn, som kommunen ikke ved, hvor man ellers skal gøre af, fordi man ikke har et tilbud til dem. Den gode side af det er, at dagplejen godt kan løfte dem opgave, hvis de får den opkvalificering, der er behov for.”
På vej mod specialtilbud
Udvikling mod, at dagplejen modtager og har flere børn med særlige behov eller tegn på mistrivsel, er måske ikke overraskende. Knap 50 procent af dagplejerne i LFS’ undersøgelse svarer, at de har en oplevelse af, at kommunen eller pladsanvisningen i særlig grad henviser til dagplejen, hvis der er tale om børn med særlige behov. Det genkender Carina Thomsen, der har været dagplejer i Rødovre Kommune i 15 år.
”Bare det, at sundhedsplejersken anbefaler dagplejen, så snart der er for tidligt fødte børn eller andre udfordringer, det tyder jo på, at vi er på vej hen til at blive et mere specialiseret tilbud. Vi har haft flere børn, hvor at jeg har tænkt, at havde man i kommunen et decideret specialtilbud, så er det den plads, vi udfylder i dag,” siger Carina Thomsen og uddyber, at også normeringen har stor betydning for, hvor godt hun og teamet kan lykkes med en børnegruppe, hvor nogen har brug for lidt ekstra.
”Jeg har jo ikke 12 børn, der står og venter på, at jeg skifter og putter dem, så normeringen har stor betydning for, hvordan jeg kan tilgodese særlige behov. Vi kan have op til fem børn, og de dage, jeg har fem i stedet for tre, der ville jeg ønske, at sådan noget som skiftesituationen var helt idyllisk, men sådan er det ikke altid, og det er jo fordi, tiden bliver knap”.
Cirka 35 procent af dagplejerne i LFS’ undersøgelse svarer, at de slet ikke er blevet tilbudt efteruddannelse eller anden opkvalificering i forbindelse med at tage imod et barn, der havde eller fik særlige behov.