Michael Faurskov tager med et skælmsk blik ordet ”børnehotel” i sin mund, når han skal forklare, hvad Huset Wibrandtsvej er for et sted.
”Jeg kan godt lide at kalde det et børnehotel. Min chef kan ikke lide, at jeg kalder det det. Men man får en nyredt seng, der er mad tre gange om dagen, og der er nogle aktiviteter af en art,” siger Michael Faurskov med et glimt i øjet.
Børnehotel er ikke et heldækkende ord for Huset Wibrandtsvej. Børnene er nemlig ikke hotelgæster. De er mellem fire og 14 år og har i en periode forældre, der ikke kan have dem boende hjemme på fuld tid. Børnene har mulighed for at have ophold i Huset Wibrandtsvej i op til 12 dage om måneden. De tilknyttede børn, der bruger huset mindst, er på ophold i huset en gang om måneden.
Børnene hører til inden for normalområdet, og det er i de fleste tilfælde på baggrund af manglende overskud hos forældrene, at børnene er tilknyttet institutionen. Det kan handle om sygdom hos forældrene eller vold i hjemmet.
En slags forældrerolle
Da børnene ikke altid har mulighed for at bo hos deres forældre, er det Michael Faurskov og hans kollegaers arbejde at løse de normale forældreopgaver.
”Vi kører børnene i skole. Deltager børnene i fritidsaktiviteter, henter vi og bringer vi også til det. Vi smører madpakker og alle de andre ting, der hører med til et almindeligt hjem. Alle disse ting påtager vi os uden at være forældre. Det er nemlig vigtigt at huske på, at der er nogle forældre, der har forældremyndigheden, og at vi skal respektere deres rolle i forhold til børnene. Det kan i forvejen være svært og skamfuldt ikke at kunne have sine børn hjemme hele tiden,” siger Michael Faurskov.
Wibrandtsvej ligger i et kvarter på Amager, hvor villaerne bliver sat til salg for tocifrede millionbeløb. Det er nemlig ganske tæt på Femøren metrostation med Amager Strand og Amager Fælled i gåafstand.
”Vi bruger den natur, som vi er så heldige være placeret tæt på, rigtigt meget. Vi har alle forskellige ting, vi holder af at lave med børnene. Jeg kan godt lide at være udenfor med dem, og jeg kan eksempelvis finde på at arrangere sheltertur med overnatning,” siger Michael Faurskov.
Arbejder 24,5 time ad gangen
Når Michael Faurskov og hans kollegaer møder på arbejde, er de væk hjemmefra i over et døgn. De arbejder nemlig primært i døgnvagter. Det gør, at de har mulighed for at følge barnet på en måde, der minder om den måde, som en forælder er sammen med sine børn på.
”Vi har både mulighed for at hente barnet fra børnehave eller skole, spise aftensmad sammen og putte, og hvis barnet vågner om natten og har mareridt, så er jeg der for eksempel til at trøste og aflevere barnet i institution igen næste morgen. Det betyder, at vi har fornemmelse for, hvad der rører sig i det enkelte barn,” siger Michael Faurskov.
Særligt kollegaskab
En ting Michael Faurskov i høj grad værdsætter ved sit arbejde er det overlap, som han har med sine kollegaer, når han møder ind på en vagt.
”Det er guld værd, at vi har tid til at få overleveret viden om de børn, som vi møder ind for at være sammen med. Når det er mig selv, der overleverer, så kommer jeg ni ud af ti gange for sent herfra, for så tager jeg lige en kop kaffe mere, og det er noget af det, som jeg virkelig holder af ved at arbejde her. Vi prioriterer det at være kollegaer,” siger Michael Faurskov.
Arbejdet på Wibrandtsvej kalder han for en ’livsstil’.
”Når man arbejder døgn, kan det være et pres at være væk fra ens egen familie. Vi er sammen på en intens måde, når vi er på arbejde sammen. Man lærer hinanden rigtigt godt at kende, for vi er jo også sammen de timer, hvor børnene sover. Vi sover også selv, men vi har tid til at tale sammen, og det gør nok også, at vi har et kollegaskab her, som jeg ikke har oplevet andre steder,” siger han.
På tværs af byen
Transport og logistik er noget, der fylder i arbejdslivet, når man arbejder i Huset Wibrandtsvej, for børnene kommer fra mange forskellige steder i byen. Denne dag skal Michael Faurskov hente et søskendepar i Tingbjerg. Det betyder, at han skal på tværs af byen. En tur der tager 45 minutter hver vej i bil.
”Især hvis man har flere børn, som skal hentes eller afleveres forskellige steder i byen, kan logistikken godt fylde i hovedet på en, for man ved aldrig, hvordan trafikken i København er,” siger han.
I øjeblikket er der 28 børn tilknyttet Huset Wibrandtsvej, som har ni værelser, og søskende kan sove på værelse med hinanden.
”Det kræver selvfølgelig lidt fleksibilitet, at vi har flere børn, end vi har værelser, men vi prøver at få til at gå op, så børnene får det samme værelse, hver gang de her, for det giver tryghed,” siger Michael Faurskov.
Børnenes ting bliver pakket væk, når et nyt barn skal bruge værelset, men værelset bliver gjort klart til, når barnet kommer. Sengetøjet er på, og bamserne ligger klar og venter.
En særlig tilknytning
Michael Faurskov har han mulighed for at følge med i de enkelte børns liv på en anden måde, end han gjorde, da han var pædagog i et dagtilbud, oplever han.
”Man får et meget intenst forholdt til børnene. Man får lov til at følge med i deres liv, man følger med i deres fritidsinteresser, deres skole, har nogle gode snakke, når vi henter dem i bil eller metro, og når vi afleverer igen, og det giver sådan lidt en hjemlig idyl, kan man sige. Bare uden at vi er deres forældre. Og det er noget, som vi hele tiden husker på.”
En del af det at følge med i barnets liv er også at have kontakt til de voksne, som er vigtige for barnet.
”Jeg taler i telefon med forældrene. Der er nogen, der skal have en besked, når børnene er lagt i seng eller bare nogle omsorgsopkald. Vi prøver at holde det positivt, men det kan også være, at vi bliver nødt til at sige, at deres barns tøj er blevet for småt, og om der kan købes noget nyt.”
Gode oplevelser
Michael Faurskov har været uddannet pædagog siden 2008, han har arbejdet på fritidshjem og på handicapområdet. Især på handicapområdet så han, hvordan hans kollegaer blev slidt op, og borgernes mulighed for en tur ud i det grønne blev en umulighed. Derfor føler han sig også ekstra heldig over de muligheder, som der er for at lave noget med børnene, når de er i Huset Wibrandtsvej.
Michael Faurskov og hans kollegaer har mulighed for at tage udgangspunkt i det enkelte barns interesser, når de planlægger turene, fortæller han.
”Jeg havde et barn, som var optaget af, at hans bedstefar havde været frihedskæmper, og så spurgte jeg, om han havde været på Frihedsmuseet, og det havde han aldrig. Det gjorde vi så med de fire børn, der var i huset den weekend. En anden weekend kan det ske, at vi tager på Bakken,” siger han.
”Jeg tør næsten ikke sige højt, hvor gode forhold vi har her, for jeg er bange for, at der kommer en kniv og fjerner det,” siger Michael Faurskov og tilføjer:
”Almindelige familier tager på ture i weekenden, så det gør vi selvfølgelig også.”