”Det er jo helt skævt, at et barn kan ”dumpe” sprogvurderingen, fordi han eller hun ikke kan identificere et slips på en tegning på en computerskærm ... jeg mener, der er ingen af vores børns forældre, der går med slips til daglig,” siger Simone Villsen, som er sprogansvarlig pædagog i den integrererede institution Absalons Have.
Hun blev uddannet i 2020 og ansat i Absalons Have samme år, og som pædagog fik hun hurtigt et anstrengt forhold til sprogvurderingerne fra det nationale sprogscreeningsprogram.
”Det var en underligt kunstig situation, hvor man trak barnet væk fra gruppen til et andet rum, hvor det så skulle svare på mere eller mindre relevante spørgsmål, og pædagogen blev pålagt en unaturlig attitude over for barnet ved at have det til eksamen,” siger Simone Villsen.
Hadeopgaven uden mening
Det gik op for Simone Villsen, at hun ikke stod alene med sin holdning.
”Det blev oplevet som en hadeopgave, som ingen rigtig kunne se meningen med. Vurderingerne fortalte os ikke noget om det enkelte barn, vi ikke vidste i forvejen, og det var faktisk endda sådan, at vores daværende talehørekonsulent ikke engang spurgte til sprogvurderingen, når hun kom på besøg for at se et barn,” siger Simone Villsen.
Sprogvurderingerne var desuden en tidskrævende opgave.
”Det tager i hvert fald 30 minutter med de treårige og en time med de femårige. Men der er også forberedelse, og det tager tid at hente barnet, få det til at føle sig godt tilpas i konteksten og så videre. Det var vildt frustrerende at have en opgave, som føltes meningsløs, og som samtidig tog tid fra børnene. Det ødelægger arbejdsglæden, for man bliver altså pædagog for, at det man laver skal give mening. Ellers er man bare en robot,” siger Simone Villsen.
Derfor valgte Absalons Have at skrotte sprogvurderingerne som et redskab for alle børn. I dag udføres den kun, hvis der er en konkret formodning om, at barnet har brug for særlig støtte.
Går ikke ind for at teste børn
Det, der gjorde det endelig udslag for, at Absalons Have endelig kasserede sprogvurderingerne som et redskab for alle børn, var, at de fik yderligere et redskab i hænderne, nemlig Sprogtrappen.
”Da vi lærte Sprogtrappen at kende, fandt vi ud af, at det giver meget mere mening for os. Det er langt mere fleksibelt og spiller sammen med vores faglighed. Så vi besluttede os for, at det var hul i hovedet at have to sidekørende systemer,” siger Simone Villsen.
Når hun taler med sprogansvarlige pædagoger fra andre institutioner, får hun indtryk af, at mange tror, at det er en obligatorisk opgave at bruge Sprogvurdering 3 - 6.
”Jeg tror ikke, at ret mange ved, at man ikke behøver sprogvurdere alle børn. Vi skal bare reagere, hvis et barn er sprogligt udfordret, og det bruger vi vores faglighed til. Det er typisk i vores daglige arbejde og leg med børnene, at vi opdager børn med udfordringer. Og så bruger vi Sprogtrappen som redskab til at systematisere vores faglige observationer. Men uden at teste og måle børnegruppen. For det går vi ikke ind for.”
Pia Bah: Sprogvurdering bør udgå
Pia Bah er leder af VVK klynge F. Hun har tidligere været forsvarer for Sprogvurdering 3 - 6, fordi hun mener, at der er brug for et systematisk værktøj til at opdage de børn, der mangler dimensioner af deres sprog, og som man ellers risikerer at overse i hverdagen.
”Der er mange af mine medarbejdere, der er ærlige om, at de hader at lave sprogvurdering. De bryder sig meget lidt om testelementet, og så er der en del begreber i Sprogvurdering 3 - 6, der er utidssvarende. Det er eksempelvis helt forældet at forvente af treårige børn, at de skal vide, hvad en postkasse og et brev er, ” siger Pia Bah.
Når Pia Bah i dag mener, at Sprogvurdering 3 - 6 fint kan udgå, er det fordi, hun mener, at Sprogtrappen er et bedre alternativ.
”Sprogtrappen er et stærkere redskab. Det viser flere aspekter af barnets udvikling, og man kan bruge redskabet rent pædagogisk til at understøtte barnets udvikling, hvor sprogvurderingen udelukkende er et testredskab. Det spiller helt klart også ind, at mine medarbejdere er helt vilde med Sprogtrappen, fordi redskabet giver meget bedre mening,” siger Pia Bah, der meget gerne ser, at Børne- og Ungdomsforvaltningen lader Sprogtrappen erstatte Sprogvurdering 3 - 6.
”Hvis det er fordi, man gerne vil samle centrale data, kan man lige så vel gøre det via Sprogtrappen,” siger Pia Bah.
Afskaf sprogvurderingerne
Laila Kjærbæk er forsker ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet. Hun har sammen med tre andre sprogforskere undersøgt virkningen af de nationale sprogvurderinger. Og det får hende til at bakke op om beslutningen i Absalons Have.
Forskergruppen har nemlig ikke været i stand til at påvise nogen positiv effekt af sprogvurderingerne – hverken i deres egen kortlægning eller i nogen af de øvrige undersøgelser, der er lavet af metoden. Det får dem til at anbefale, at det nationale sprogvurderingsprogram afskaffes.
”Formålet med sprogvurderingerne var, at de skulle kunne opspore sprogligt udsatte børn eller børn, som er i risiko for at blive svage læsere. Men vi kan ikke finde videnskabelig dokumentation for, at det virker. Faktisk er antallet af svage læsere blevet større i de år, der er gået. Det kan der være mange grunde til, men man må konkludere, at sprogvurderingerne ikke har løftet opgaven. Det er problematisk, fordi man siden 2007 har brugt enorme ressourcer på at teste småbørn med metoden,” siger Laila Kjærbæk.
Måle-veje-samfundet
Sprogforskeren har set andre utilsigtede bivirkninger af testmetoden.
”Jeg har oplevet pædagoger sidde og øve billeder og ord fra sprogvurderingen, så børnene kunne klare sig godt i sprogvurderingen. Men det er ikke godt sprogarbejde. Problemet med testning er, at man kommer til at signalere, at det er de elementer, man tester for, som det er vigtigt at fokusere på i det daglige arbejde.”
Laila Kjærbæk kan godt forstå, det har været fristende for politikerne og kommunerne at sende store penge efter et nationalt sprogvurderingsprogram. Hun tror, det handler om, at vi lever i et måle-veje-samfund, hvor alt handler om, at man skal kunne lave en graf.
”Jeg ville da også ønske, at det virkede, for det ville være virkelig smart. Men nu har man brugt metoden siden 2007, og der er ingen videnskabelig dokumentation for, at det gør noget godt overhovedet. Så det bliver efter min mening et enormt spild af penge, som man i stedet burde bruge på at opkvalificere pædagogerne til at lave sprogarbejde og til at hjælpe de mest sprogligt udsatte børn,” siger Laila Kjærbæk.
Ikke pligt til at sprogvurdere alle børn
Børne- og Ungdomsforvaltningen hører kritikken af Sprogvurdering 3 - 6, men er ikke klar til at lade metoden udgå. Gitte Abildlund Brorsen, som er leder af inklusion, sundhed og dagtilbud i forvaltningen. understreger dog, at der ikke er krav om, at alle børn i København skal sprogvurderes.
Dagtilbudsloven siger, at børn omkring tre år, hvor det pædagogiske personale har en formodning om, at der er forhold, som giver en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering, skal sprogvurderes.
”Det er samme linje, som Børne- og Ungdomsforvaltningen udstikker. Når det er sagt, er det selvfølgelig op til institutionen at vurdere, om der kan være behov for at vurdere flere børn end de børn, som man formoder, har brug for sprogstimulering. I Københavns Kommune er det derudover politisk besluttet, at alle børn, der scorede lavt i en sprogvurdering ved tre-års-alderen, skal tilbydes en opfølgende sprogvurdering i fem-års-alderen, så det er muligt at følge op på børnenes sproglige udvikling,” siger Gitte Abildlund Brorsen.
Stort politisk fokus
Dagtilbudsloven stiller ikke krav til, at man skal bruge et bestemt værktøj til sprogvurderingen. Men i København er det politisk besluttet, at det er Sprogvurdering 3 - 6, der anvendes, når det skal vurderes, om et barn har brug for sprogstimulering.
”Når der er peget på ét redskab, er det for at sikre lige vilkår for alle børn, hvor der på samme tid kan dannes en samlet vurdering af, hvorvidt barnet har behov for en støtte til sin sproglige udvikling, tages hensyn til børnenes forskellige forudsætninger og gives mulighed at følge udviklingen over tid. Det har også været vigtigt for os, at materialet er baseret på forskning i børns tilegnelse af sproglige milepæle, og forskning, der dokumenterer, at de sproglige kompetencer, det måler, er vigtige for senere læring. Det betyder, at det pædagogiske personale kan sammenligne resultaterne for det enkelte barn med resultaterne hos jævnaldrende børn,” siger Gitte Abildlund Brorsen, som peger på, at der er stort fokus på, at vi får opsporet og hjulpet de børn der har behov for sprogstimulering.
Hun er bevidst om, at der er rejst faglig kritik af sprogvurderingsværktøjet.
”Det er naturligvis noget, vi forholder os til, og vi lytter til debatten. Men der er ikke umiddelbare planer om at skifte værktøj. Vores hidtidige evalueringer har vist, at Sprogtrappen og sprogvurderinger spiller godt sammen i den pædagogiske praksis. Og det er jo en større ting, hvis man skal ændre et tværgående værktøj, der dækker en så stor kommune som København,” siger Gitte Abildlund Brorsen.
LFS: Politisk og fagligt tonedøvt
Det er både politisk og pædagogfagligt tonedøvt, at Børne- og Ungdomsforvaltningen ikke lytter til den kritik, der er rejst af Sprogvurdering 3 - 6, siger Kirsten Gunvor Løth, formand for LFS.
”Vi har som fagforening altid været kritiske over for et testredskab, hvor man lod treårige gå til eksamen, hvor de kunne bestå eller dumpe. Når der så endda rejses forskningsbaseret kritik af redskabet, er det uforståeligt, at man ikke sætter dagtilbuddene fri.”
Hun mener, at det er systematikken, der er det vigtigste i alt arbejde med børn.
”Det er uanset, om det handler om det kropslige, sproglige, musiske eller kognitive. Min bekymring er, at når metoderne ikke kommer fra pædagogfaget, er der en risiko for, at man af nød tager dem ukritisk til sig,” siger Kirsten Gunvor Løth og fortsætter:
”Det overdrevne fokus på sprog æder det vigtigste i børns liv – at være kroppe, der sanser og leger. Og selvfølgelig også udvikler sprog.”
Ulden kommunikation
Kirsten Gunvor Løth har en mistanke om, at fastholdelsen af Sprogvurdering 3 - 6 handler om at tilvejebringe enkle data til regneark og politikere.
”Jeg synes, det er uhensigtsmæssig brug af pædagogernes ressourcer. De kunne bruge tiden langt bedre på rent faktisk at være sammen med børnene, og det er skidetræls, at det er IT-systemer, der bliver styrende for, om en kommune lytter til de ansatte,” siger Kirsten Gunvor Løth, som oplever, at Børne- og Ungdomsforvaltningen har været meget utydelige i budskabet om, at Dagtilbudsloven – og Københavns Kommune – kun kræver sprogvurdering af børn, hvor der er formodning om, at der er udfordringer.
”Udmeldingerne har været yderst uldne, siden kravet om sprogvurdering blev tilføjet til dagtilbudsloven. Det kan få mig til at mistænke, at man har forsøgt - og fortsat forsøger - at få dagtilbuddene til at overimplementere kravet, så man sprogvurderer alle børn og dermed får så mange data som muligt. Det, synes jeg, er en vildt underlig måde at prioritere knappe ressourcer,” siger Kirsten Gunvor Løth.