Medlemsportræt Emil Solvind: Jeg greb chancen – og det har jeg ikke fortrudt

”Min første erfaring med det pædagogiske arbejde var et job som pædagogmedhjælper på en SFO i Værløse nær Jonstrup, hvor jeg er vokset op. Det var efter gymnasiet, og jeg arbejdede der i to år. Jeg var virkelig glad for det. Det var lidt en anden tid dengang. Der var for eksempel rygerum, og vi havde en rygepause i timen. Vi mødte klokken 11, men børnene kom først klokken 12, så der var god tid til at planlægge dagen. Der var selvfølgelig mange børn i forhold til voksne, men det, at vi havde den time til at koordinere og tale sammen, gjorde, at det blev lettere at se alle børn.”

”Efter et par års arbejde med børn i SFO’en forestillede jeg mig, at det rette for mig var at starte på lærerseminariet, så det gjorde jeg. Men det var slet ikke det rigtige. Uddannelsen havde meget lidt fokus på, hvordan man er en omsorgsperson og meget fokus på det fag-faglige, som selvfølgelig også er vigtigt. Men det er bare ikke det, som interesserer mig. Jeg besluttede mig derfor for at droppe ud og vende tilbage til jobbet som pædagogmedhjælper. Det føltes som den helt rette hylde. Denne gang blev jeg ansat på Frederiksberg, og jeg endte med at være der i 11 år før, jeg blev valgt til fællestillidsrepræsentant på Frederiksberg for LFS i 2017.”

”Da der var en plads åben som fællestillidsrepræsentant, var jeg lige blevet far. Og jeg tænkte derfor ikke, at det skulle være mig, fordi det ville blive to store omvæltninger på samme tid. Flere opfordringer fra kollegaer og andre gjorde, at jeg alligevel greb chancen, og det har jeg ikke fortrudt. Det er svært at forberede sig på, hvad rollen som fællestillidsrepræsentant indebærer. Det er jo noget, som udvikler sig, og man skal også i høj grad selv finde ud af, hvordan man vil gribe opgaven an. Organisering er det, som fylder mest i mit arbejde. Jeg kontakter alle nyansatte og forklarer dem, hvorfor det er en god idé at melde sig ind i en fagforening. Jeg sparrer også med tillidsrepræsentanterne og laver politisk arbejde i forskellige former.”

”Jeg oplever, at synet på LFS har ændret sig i de år, jeg har været fællestillidsrepræsentant. Frederiksberg har ikke nogen forhåndsaftale på det pædagogiske område, så al løn skal forhandles individuelt, og det gør jo, at der går ret meget ledelsestid med lønforhandlinger. I begyndelsen mødte jeg en del modstand mod LFS. Nu er det heldigvis anderledes. Jeg oplever en anden tryghed, når vi for eksempel vil lave arbejdspladsbesøg og ved lønforhandlingerne. Det er godt for samarbejdsklimaet, at der ikke er en utryghed længere.”

”Pædagogmedhjælpere er især førhen blevet anset for at være en midlertidig arbejdskraft fra arbejdsgiverens side. Stillingen var noget, som man kunne være i et år eller to, og så var det videre i livet. Sådan synes jeg ikke, at man kan se på mennesker. Det er en drivkraft for mig, at mennesker skal behandles ligeværdigt. Det er klart, at når du er 18 år, så er det ikke dig, der skal beslutte, hvad der skal ske med Conrad, som har nogle udfordringer. Det er en, der har noget faglig viden, som skal beslutte det. Men du skal inddrages i processen, så du forstår den pædagogik, der er omkring Conrad. Vi skal have endnu flere til at tage en pædagoguddannelse, og pædagogmedhjælperne er et helt oplagt sted at kigge hen. Jeg har stået i situationer, hvor en pædagogmedhjælper har sagt ’jeg ved ikke, hvorfor vi skal plante de her tomatplanter. Det har Lone bestemt’. Sådan skal det helst ikke være. Derfor er jeg også glad for, at vi har skubbet på, så pædagogmedhjælpere på Frederiksberg nu kan få kurser, der tager dem tættere på pædagogikken.”

”Det bedste ved mit job er, at jeg har mulighed for at hjælpe mennesker, som er i en vanskelig situation. Det er ikke altid, at det lykkes, at de beholder deres arbejde. Men jeg har altid en oplevelse af, at jeg alligevel kan hjælpe. Jeg kan grundlæggende rigtig godt lide at tale med mennesker. Jeg tror ikke, at man kan have mit arbejde, hvis man ikke kan lide det. Jeg synes, at det kan være hårdt at sidde til en samtale med en person, som har været pædagogmedhjælper i 25 år, og som står i en dårlig situation jobmæssigt, hvor jeg godt kan se, at det går den forkerte vej. Selvom nogle situationer kan være hårde og svære, så holder jeg også af ved mit arbejde, at der er så meget på spil.”

Navn: Emil Solvind

Stilling: Fællestillidsrepræsentant for Frederiksberg

Bonusinfo: Kan sammen med sin kone og deres tilsammen to børn lide at tage på udflugter i folkevognsrugbrødet Sonja, som de deler med deres naboer. Bor i Skovlunde. Her er han aktiv i den lokale boligforening. Emil sidder i LFS’ almenbestyrelse, LFS’ hovedbestyrelse, og så er han valgt til fagligt udvalg i FOA.