Hvordan kan man skabe mere fleksibilitet i pædagogernes arbejdsliv, samtidig med at man hæver kvaliteten af de pædagogiske indsatser til gavn for børnene?
I dagtilbuddet Nabohuset er svaret på det spørgsmål at give pædagogerne muligheden for at arbejde hjemmefra. Pædagogerne i både vuggestue og børnehave har én dag hver tredje uge, hvor de ikke forventes at møde ind i institutionen i Valby. De kan hjemmefra klare forberedelse til forældresamtaler, skrive handleplaner og lave andet relevant pædagogisk arbejde.
”Det har været vigtigt for os at skabe ro til den opgave, der ligger i planlægningen af det pædagogiske arbejde,” siger pædagogisk leder Maria Skou Bendtsen.
Plads til pædagogik
Før pædagogerne i Nabohuset fik hjemmearbejdsdagene, brugte de institutionens kontor til at lave det nødvendige skriftlige arbejde som handleplaner, sprogarbejde, forberedelse til forældremøder og alle de andre skriftlige opgaver, der knytter sig til den pædagogiske opgave. Men ofte blev de afbrudt af kollegaer, der ville have deres hjælp.
”Vi er optagede af, hvordan vi kan skabe ro og fordybelse omkring forberedelsen af de pædagogiske indsatser. Da pædagogernes forberedelsestid lå i institutionen, oplevede vi tit, at den blev aflyst, eller at man blev forstyrret, når man sad inde på kontoret, fordi man er tilgængelig der,” siger pædagogisk leder Maria Skou Bendtsen.
Mindsket pres
Lirona Elezi er pædagog i Nabohusets vuggestue, og Media Hamawand er pædagog i Nabohusets børnehave. De har haft mulighed for at arbejde hjemmefra i halvandet år, og de har mærket, at hjemmearbejdsdagen har skabt ro og givet dem et rum, som, har styrket deres mulighed for at lave pædagogik.
”Da forberedelsestiden lå i institutionen, oplevede jeg i langt højere grad et pres. Jeg følte, at jeg tilsidesatte børnene og det, som jeg egentlig skulle, når jeg lavede skriftligt arbejde. Sådan har jeg det ikke længere. Det har gjort mig gladere for mit arbejde, at jeg ved, hvornår jeg kan lave de opgaver, som også er en vigtig del af mit arbejde,” siger Media Hamawand, der er pædagog i Nabohusets børnehave.
Lirona Elezi genkender Media Hamawands beskrivelse af tiden før hjemmearbejdsdage.
”Før havde jeg ofte tanken: Det må jeg gøre på et andet tidspunkt. Sådan har jeg det ikke længere, og det er rart, for det betyder også, at jeg kan være fuldt fokuseret på børnene, når jeg er sammen med dem,” siger Lirona Elezi.
Fleksibilitet giver overskud
Baggrunden for, at nabohuset har indført hjemmearbejdsdage, er både at gøre pædagogernes arbejdsliv mere fleksibelt og at skabe ro til at kvalificere det pædagogiske arbejde, fortæller den pædagogiske leder Maria Skou Bendtsen.
”I det pædagogiske fag er det svært at skabe mulighed for fleksibilitet. Vi bliver nødt til at være her, når børnene er her. Men på denne måde justerer vi en lille smule og giver noget fleksibilitet, og vi oplever, at det giver ro til at løse de skriftlige opgaver, der er omkring børnene og det pædagogiske læringsmiljø. Vi oplever også, at kvaliteten i opgaveløsningen stiger,” siger Maria Skou Bendtsen.
Pædagogerne i Nabohuset har haft hjemmearbejdsdage siden foråret 2023. Institutionen har flyvere ansat til at dække ind, når pædagogen på stuen arbejder hjemme.
Vikarer er kendte voksne
I en tid med pædagogmangel og få voksne til mange børn, kan man argumentere for, at pædagogerne skal være på stuen og ikke hjemme hos sig selv, når de er på arbejde. Det ser pædagogisk leder Marie Skou Bendtsen anderledes på, for opgaverne, som skal løses væk fra børnene, er der jo, og hvis vi skal skabe kvalitet i disse, kræver det fordybelse, lyder det fra Maria Skou Bendtsen.
”Før gik pædagogerne fra, hver gang der var en lille åbning for dette, og det blev mere ustruktureret samt for børnene mere sporadisk,” siger hun og tilføjer:
”De flyvere, der dækker ind, når pædagogerne har hjemmearbejdsdage, er fastansatte pædagogmedhjælpere. På den måde sørger vi for, at det er faste voksne, som kender børnene og huset, som erstatter på hjemmearbejdsdagene,” siger hun.
Kun pædagoger arbejder hjemme
I Nabohuset har de valgt, at hjemmearbejdsdage er forbeholdt pædagoger. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter får i stedet forberedelsestid i institutionen. Er man enepædagog på en stue i en periode, får man ekstra hjemmearbejdstimer, så man får det samme timetal som stuer, hvor man er to til at fordele opgaverne.
”Pædagogernes forberedelsestid skal bruges til at skrive handleplaner, fokusområder og alt det, som ligger rundt om det pædagogiske arbejde i hverdagen med børnene. På stuemøder følges der op sammen, og der planlægges fordeling af opgaver. Når der skal klippes billeder ud til en aktivitet eller laves nye garderobepladser, har hver stue en skemalagt time i løbet af en uge, som pædagogmedhjælperne eller de pædagogiske assistenter kan bruge på mere praktiske opgaver, som også er en stor del af arbejdet hernede for børnene. Således er vi alle en del af arbejdsfællesskabet i Nabohuset,” siger Maria Skou Bendtsen.
Fuldt fokus på børnene
Noget af det, som Lirona Elezi og Media Hamawand især er glade for ved hjemmearbejdsdagene, er, at de kan have fuldt fokus på børnene, når de er på arbejde i institutionen.
”Nu har jeg ikke dårlig samvittighed, når jeg er på arbejde. Når jeg er her fysisk, har jeg børnetid, og jeg kan være nærværende og omsorgsfuld,” siger Lirona Elezi og tilføjer:
”Det arbejde, jeg udfører, når jeg har en hjemmearbejdsdag, er jo også for børnene, men det er på en anden måde.”
Lirona Elezi og Media Hamawand oplever begge, at hjemmearbejdet har styrket det faglige miljø på deres stuer.
”Når vi har haft hjemmearbejdsdag, beder vi vores kollegaer om at læse det, som vi har skrevet. Det fungerer godt, at der kommer flere perspektiver på vores arbejde. Vi er jo forskellige, og vi ser forskellige ting. Det var ikke ligeså oplagt før, fordi vi ikke kunne være helt så systematiske,” siger Lirona Elezi.
Det er Media Hamawada enig.
”Før var der en tavs viden blandt os, nu udveksler vi i langt højere grad,” siger hun.
En del af en større plan
Det er en generel tendens, at der er mangel på pædagoger. I Nabohuset oplever de, at der bliver spurgt nysgerrigt ind til hjemmearbejdsdagene, når der er ansættelsessamtaler for nye pædagoger.
”Det er helt klart noget, der vækker interesse,” siger Maria Skou Bendtsen og tilføjer:
”Vi kan som mange andre steder mærke, at der er rift om pædagogerne. Det er en del af vores strategi at gøre vores sted fagligt attraktivt ved skabe en fleksibilitet, så pædagogerne har ro til at gøre sig umage med det skriftlige arbejde. Det er jo nogle opgaver, der løses til gavn for børnene, og vi tror på, at når pædagogerne får de bedste betingelser for at løse de opgaver, så er det både til gavn for børnene og det pædagogiske personale omkring dem.”
Maria Skou Bendtsen synes ikke, at det har været svært at implementere hjemmearbejdsdagene i Nabohuset.
”Til at begynde med var der et stort stykke arbejde for de skemaansvarlige, som skulle sætte et system op, så det kunne lade sig gøre. Men i dag er det en del af planlægningen. Vi planlægger i tre-ugers rul og sørger for, at det ikke bliver sårbart for institutionen, at for mange har hjemmearbejdsdag samme dag.”
Stolthed og tillid
Udover at Lirona Elezi og Media Hamawada har oplevet, at hjemmearbejdsdagene har styrket deres mulighed for at løse deres pædagogiske arbejde, har muligheden for en hjemmearbejdsdag også gjort dem stolte, fortæller de.
”Jeg er pædagog, og jeg har en hjemmearbejdsdag. Jeg har taget en uddannelse og ligesom andre faggrupper, så er min uddannelse og faglighed vigtig for mig at kunne bruge. Vi passer ikke bare børnene, vi gør meget andet end det, og jeg er stolt over, at de pædagogiske indsatser ikke er noget, der bare skal overstås,” siger Media Hamawada.
Lirona Elezi supplerer:
”Der er tid til at fordybe sig og reflektere. Når vi laver Topi, laver vi også handleplaner, hvis der er behov for det og ved siden af de handleplaner, reflekterer vi hele tiden, så der er ikke noget tidspunkt, hvor vi ikke er i gang. Det er en proces det hele, og hjemmearbejdsdagene giver blandt andet mulighed for at opsøge ny viden, så vi kan blive klogere.
For leder Marie Skou Bendtsen har hjemmearbejdet også haft en gevinst.
”Jeg synes, det er rigtig rart, at man kan lægge nogle opgaver hos medarbejderne og vide, at de har ro og tid til dem.”
Der er ikke nogen monitorering af, hvilke opgaver der bliver løst, når pædagogerne har hjemmearbejdsdage.
”Vi har som ledelse tillid til pædagogernes arbejde – også når de arbejder hjemmefra. Vi er i tæt dialog med hinanden, og vi har en lang liste af opgaver, der kan løses på hjemmearbejdsdagen, og det er det, som vi tager udgangspunkt i. Vores oplevelse er, at opgaverne bliver løst endda bedre end før.”