Kampe for retfærdighed

Ny bog om 125 års faglig kamp

Bogen Kampe for retfærdighed afdækker 125 års kamp for retfærdig løn og fortæller, hvordan disse kampe har sat sit præg på de seneste årtiers forhandlinger og kampe for ligeløn og løft af lavtlønsgrupper.

For 113 år siden var sommerferie ikke en selvfølge for kommunale arbejdere eller tjenestefolk. Det var en ret, der skulle kæmpes hårdt for, og der skulle gå mange år, før datidens kommunalpolitikere var klar til at indgå gensidigt forpligtigende overenskomster om løn- og arbejdsforhold for dem nederst i lønhierarkiet.

Det skriver historikeren og tidligere konsulent i FOA, Bent Gravesen, om i sin bog Kampe for retfærdighed - tjenestepiger, portører, pædagogmedhjælpere og sosu'ers løn 1899-2024.

Bogen beskriver 125 års faglig kamp for lavtlønnede kvinders og mænds vilkår, udkæmpet af datidens fagforeninger Københavns Kommunale Arbejderforbund og Københavns Tjenestepigeforening udkæmpede - forløberne for FOA. 

Læs mere om bogen her, hvor du også finder link til at købe bogen.

Som medlem af FOA kan du få 15 % i rabat, hvis du køber ’Kampe for retfærdighed’ direkte fra forlaget. (Rabatten bliver fratrukket prisen, når oplyser, at du er medlem af FOA ved købet).