Seniorklubben i Kolding Aktiviteter for FOA-medlemmer, der har forladt arbejdsmarkedet FOA Trekantens seniorklub i Kolding er et tilbud til dig, som har forladt arbejdsmarkedet. Seniorklubben holder en del arrangementer og udflugter og møder i årets løb. Her har du mulighed for at møde gamle kolleger og fortsætte det faglige fællesskab. Du er velkommen til at tage en ledsager med til arrangementerne. Ledsagers betaling bliver fremover kr. 100,- hvor der er betaling til arrangementer. Vi hygger sammen, og der er altid kaffe med brød til arrangementerne, Klubbens fremtidige arrangementer vil blive afholdt i KOLDING KORHUS, Brinken 7, 6000 Kolding. Der er gode parkeringsmuligheder. De afholdes torsdag i ulige uger, og typisk i tidsrummet fra kl. 14 til 16, medmindre andet er oplyst. Har du en ide eller noget, som du synes vi skal beskæftige os med, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi forsøger at efterkomme så mange ønsker, som det er os muligt. Fremover skal der være 20 deltagere ved udflugter ud af huset. OBS! Vær opmærksom på, at ved de arrangementer, der er tilmelding til, vil det altid ske efter først til mølleprincippet. Betaling kan forekomme ved nogle arrangementer. Tilmelding og betaling er bindende efter sidste tilmeldingsdato. Med venlig hilsen Jytte Buhl Madsen