Ferietur til Polen - Barlinek
Barlinek er en lille by, der ligger ca. 70 km. fra den tyske grænse.
Info om arrangementet
Tid: |
til
|
Sted: |
Polen - Barlinek |
Målgruppe: |
Medlemmer af seniorklubben, og deres pårørende. |
Pris: |
kr. 2.795,- |
Byen ligger meget smukt ved kanten af Barlinek sø, som dækker et areal på 272 ha., og ligger i forbindelse med et stort naturreservat. Byen er derfor et godt udgangspunkt for vandreture, og der findes utallige afmærkede ruter. Barlinek er udnævnt til Nordic Walking hovedstad.
I det store søområde kan man om sommeren sejle på den største af søerne, der ligger ved hotellet. I byen er der forretninger og små cafeer, hvor der kan spises og drikkes for beskedne beløb.
Under vores besøg vil der være udflugter til:
- Gorsow, ca. 30 km. fra Barlinek, der har mange gode butikker og et udmærket marked. Langs floden Warta er der en flot promenade.
- Witnica, hvor vi skal besøge et bryggeri, med rundvisning og smagsprøver. Der vil også være tid på egen hånd i denne lille hyggelig by.
- Stettin, Polens 7. største by, der ligger ca. 85 km. fra Barlinek. Her skal vi bl.a. se det gamle rådhus, den gamle bydel, Sankt Jakobs kirke, og de Pommerske fyrsters slot.
Vi skal bo på Hotel Alma & Spa ved Barlinek søen. Hotellets værelser har klassisk interiør i varme farver, skrivebord, telefon samt eget badeværelse. Hotellet tilbyder en række spa- og wellness-faciliteter, ba.a. indendørs swimmingpool, fitnesscenter og sauna. Man kan også få massage eller slappe af i haven, er har grill-plads.
Restauranten har specialiseret sig i polske og internationale retter. Der er også bar på stedet.
Der er mindre end 500 m. til naturskoven Barlinek, 4 minutters gang til egnsmuseet, og 7 min. gang til byens hyggelige torv og flotte kirke.
Se hele programmet, og flere oplysninger her
Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 2.795,- Tillæg for enkeltværelse kr. 500,-
Afgang fra Roskilde den 7. juni 2015, kl. 6.15. Hjemkomst den 11. juni 2015 kl. ca. 21.45.
Mere information & tilmelding skal ske ved til seniorklubbens formand, Grethe Hansen på tlf.: 4636 5092 eller mobil: 4033 5292, eller via email: aphansen@webspeed.dk