Fredag den 18.09.2026
Maddag er et landsdækkende event, som hvert år sætter fokus på mad og måltider som et sundhedsfremmende, bæredygtigt og velsmagende tilbud og hylder køkkenpersonalets vigtige arbejde.
Det gode måltid er en vigtig faktor for trivsel og sundhed, og hver dag bliver der serveret over en million offentlige måltider. Omkring halvdelen af måltiderne bliver serveret for børn eller ældre, og bag måltiderne står dedikerede ernæringsprofessionelle, som sørger for den rette ernæring og dejlige madoplevelser til vores kære. Det er værd at markere. Det gør vi ved, at maden og måltidet den dag tager udgangspunkt i i det samme fælles tema, nemlig ”Kål” – det gælder alle de tilmeldte børneinstitutioner, dagplejere og plejehjem. Opskrifterne er til inspiration, og er nogle gode bud på måltider.
FOA Randers har valgt at købe et antal forklæder i børne-og voksne størrelser.
Har du et ønske om at hente nogle stykker til din arbejdsplads, skal du rette henvendelse til randers@foa.dk ( emnefeltet MADDAG) er du så heldig at få forklæder, vil du modtage en mail om hvornår du kan hente forklæderne på Marsvej i FOA Randers. Deadline den 24. september.
Når du tilmelder dig på Forbundets side om Maddag 2026 får du adgang til materialer med blandt andet opskrifter, plakater, inspiration til aktiviteter, samtalekort og diplomer.
Vi håber, at rigtig mange arbejdspladser i FOA Randers' område har lyst til at være med til at skabe en dag med fokus på madglæde, fællesskab og det gode måltid.
På vegne af sektorformændene
Lotte Helbo Kristiansen Karin Mathiesen André Vangsgaard Pædagogisk sektor Social- og sundhedssektoren Servicesektoren