Fra venstre Hanne Moustsen og Sara Buch Kaptain

Hanne Mousten Madsen og Sara Buch Kaptain fra Job- og Integrationshuset er centrale kræfter i pilotprojektet på Otiumgården, hvor sprog, kultur og arbejdsfællesskab går hånd i hånd for at skabe en bæredygtig vej ind i ældreplejen.
Foto: Inge-Marie Krøier

Når integration bliver til arbejdskraft – et fælles projekt viser vejen ind i plejen

Hvordan giver vi mennesker en reel chance – og samtidig styrker tiltrækningen til ældreplejen? På plejehjemmet Otiumgården i Aalborg arbejder Aalborg Kommune, Job- og Integrationshuset og FOA Nordjylland med en ny model for integration i praksis. Et pilotprojekt, der bygger bro mellem sprog, kultur og arbejdsfællesskab – og som allerede har givet vigtige erfaringer.

Af: Inge-Marie Krøier

Fra hverdagsudfordring til fælles initiativ
Historien om husassistenten Gorm og social- og sundhedshjælperen Mathilde, der løfter opgaven med at oplære praktikanter uden fælles sprog, er ikke en enlig svale. Den er tværtimod en del af et større initiativ, der skal vise, hvordan integration kan lykkes i ældreplejen – uden at gå på kompromis med kvalitet, tryghed for borgerne eller arbejdsmiljøet.

Baggrunden er klar: Plejen mangler medarbejdere. Derfor har Otiumgården, Job- og Integrationshuset og FOA Nordjylland i Aalborg Kommune sat sig sammen for at finde ud af, hvad der faktisk virker, når integrationsborgere skal have fodfæste i plejen.

Hvorfor et integrationsprojekt – og hvorfor nu?
Ifølge Job- og Integrationshuset handler projektet både om samfundsansvar og sund fornuft.

“Vi kommer til at mangle medarbejdere i plejen – det ved vi. Samtidig står mange integrationsborgere uden for arbejdsmarkedet, selvom de har erfaring, motivation og lyst til at bidrage inden for området,” siger Sara Buch Kaptain konsulent i Job- og Integrationshuset.

For mange integrationsborgere er vejen ind på arbejdsmarkedet praktisk: praktik, løntimer og en hverdag tæt på kollegerne. Men sproget er ofte den største hurdle – og netop derfor kræver indsatsen mere end bare en praktikplads.

Sprog og kultur: Der hvor det ofte går galt
Allerede i foråret blev der holdt oplæg på Otiumgården om sprog og kultur – både for ledelsen og medarbejderne. Her blev der sat ord på de situationer, der kan skabe misforståelser i hverdagen.

”Hvis nogen gør noget, som vi oplever som anderledes, skal vi huske at alle handler klogt - ud fra deres egne forståelser, kultur og erfaring. Det er vigtigt, at medarbejdere og ledelse ikke er fastlåste i en bestemt opfattelse af praktikanten eller den nye medarbejder, men er åbne overfor at kunne tage fejl. Det er vigtigt, at de i stedet er nysgerrige og stiller spørgsmål for at kunne bygge forståelsesbroer,” forklarer konsulent Hanne Mousten Madsen fra Job- og Integrationshuset.

Otiumgården som pilotarbejdsplads
Otiumgården er ikke tilfældigt udvalgt. Plejehjemmet har fra starten meldt sig aktivt ind i projektet – og ledelsen, medarbejderne og tillidsrepræsentanten har taget et tydeligt ansvar.

På Otiumgården prøves konkrete forløb af, hvor integrationsborgere indgår i opgaver inden for rengøring, køkkenarbejde og samvær med beboere. Opgaver, der aflaster det faglærte personale – og giver praktikanterne erfaring, rutine og sproglig træning.

IGU, sprogmakker og mentor: Når rammerne er afgørende
Et centralt element i projektet har været synliggørelse af integrationsgrunduddannelsen (IGU), som kombinerer praktik, løn og danskundervisning. Her bliver borgerne ansat og får en struktureret vej ind i arbejdsfællesskabet.

Derudover arbejdes der med sprogmakkerordninger og mentorforløb, hvor medarbejdere som Gorm og Mathilde er blevet frikøbt i perioder for at oplære, støtte og skabe tryghed.

“Sprog er meget mere end bare ord. I screeningen af kandidater spottede vi en borger fra Serbien, der havde et fantastisk kropssprog – og det passede utrolig godt ind på et plejehjem. Hun kunne kommunikere meget, selv før sproget var på plads,” fortæller Sara.

Klarhed, forventninger og MED-systemet
En vigtig læring i projektet er, at detaljerne betyder noget. Hvis roller, ansvar og forventninger ikke er tydelige, bliver et projekt sårbart.

Der er fra start enighed om, at der informeres om projektet i MED-systemet med henblik på en drøftelse. Der arbejdes på en drejebog, så erfaringerne kan bruges bredere – også på andre arbejdspladser.

“Hvis der ikke er styr på, hvem der tager teten, og hvad vi forventer af hinanden, bliver projektet ikke så stærkt, som det kunne være,” siger Hanne.

Et projekt med perspektiver – også for andre
Pilotprojektet peger på tre positive perspektiver:

  • For samfundet: Flere i arbejde og bedre integration
  • For arbejdspladsen: Mere mangfoldighed og styrket tiltrækning af arbejdskraft
  • For individet: Sprog, kompetencer og en reel chance for fast tilknytning til arbejdsmarkedet

Og vigtigst: Erfaringerne kan kopieres. “Det her er store skibe, vi har sat i søen. Men hvis én leder kan være bannerfører og sige: ‘Det her vil vi også’, så er vi nået langt,” siger Sara.

Når mennesker får en chance, får plejen også én
Historien om Gorm og Mathilde viser, at integration ikke sker af sig selv. Den kræver tid, ledelsesopbakning og kolleger, der vil tage ansvar. Men den viser også, at når mennesker får en chance – så får plejen det også.

Og netop derfor er projektet mere end et integrationsforsøg. Det er et bud på, hvordan fremtidens ældrepleje kan se ud.

Fagpolitisk leder i FOA Nordjylland, Vibeke Elise Jensen, peger på, at integrationsprojektet adresserer én af plejesektorens udfordringer: Manglen på arbejdskraft. Derfor håber hun, at erfaringerne fra Otiumgården kan inspirere andre arbejdspladser og ledere til at gå samme vej.

“Vi vil meget gerne se, at den her måde at arbejde med integration og oplæring på bliver bredt ud i hele FOA Nordjyllands område. Når arbejdspladser tager ansvar, kan vi forhåbentlig løfte både mennesker og velfærd,” siger Vibeke Elise Jensen.