Studerende arbejder sammen i klasseværelse
Tillidsvalgte

Som elev i FOA kan du få nedsat kontingent – det skal være økonomisk overskueligt at være med i fællesskabet.

Få din elev-kollega med – og betal det rigtige kontingent

Som tillidsvalgt er du ofte den, der tager den første snak om medlemskab. Men kender du alle kontingentmulighederne for elever og medlemmer under uddannelse?

Prisen er lavere end mange tror – og det kan være dét, der tipper vægtskålen.

Af: Inge-Marie Krøier

Elever betaler mindre til fagforeningen – nogle betaler slet ikke

Medlemskab i FOA skal være til at betale. Derfor har vi særlige satser for elever – og husk der er forskel på at være medlem af en a-kasse og en fagforening. 

Her kan du se, hvad det koster at være medlem af fagforeningen og priserne gælder for 2026.

  • Er man under 18 år, er medlemskabet gratis
  • Er man på grund- eller hovedforløb og tjener under 22.041 kr. (2026), koster det 99 kr. om måneden
  • Tjener man over 22.041 kr., er prisen 239 kr. om måneden
  • Medarbejdere på den fleksible hjælperuddannelse betaler normalt kontingent

Det er konkret, overskueligt – og et stærkt argument, når du organiserer.  

Kontingent af a-kassen er afhængig af din elevløn – kontakt Medlemsservice: 46973777

OBS: Eleven skal selv registrere sin elevperiode via FOAs selvbetjening. Den nedsatte sats gælder først fra den dato, registreringen er foretaget – ikke med tilbagevirkende kraft. 

Se og ret dine personoplysninger

Priser for fagforening og a-kasse - hvis du er under uddannelse

Om elev- og uddannelseskontingent - fagforening og a-kasse 

Din rolle gør forskellen
Når du organiserer en elev, organiserer du fremtiden. Gør kontingentet konkret i samtalen. Spørg ind til løn og uddannelsessituation. Og mind eleven om at opdatere sine oplysninger.