Aaglimt: Ellen flyttede ind - og roen fulgte med

Af: Inge-Marie Krøier

En robot, man ikke kan ignorere
Han ville egentlig ikke kigge på den. Og slet ikke røre ved den. Men som så mange andre endte centerleder René Arent alligevel med både at se, røre - og blive nysgerrig.

- Det sker for de fleste. Når den er der, kan man ikke lade være. Den taler til noget i os, siger han.

Lovot-robotten, som på Aaglimt har fået navnet Ellen, er udviklet i Japan og designet til at skabe relationer. Den er hverken et kæledyr eller et menneske - men noget midt imellem. Og netop dét gør den interessant i en dansk plejekontekst.

Fra skepsis til ro og relationer
De første dage vakte Ellen stor opmærksomhed - måske lidt for meget. På én afdeling blev hun hurtigt oplevet som forstyrrende. Men da hun efter 14 dage flyttede til afdelingen Solsikken, ændrede billedet sig markant.

Her bor otte beboere, og relationerne er tættere. Det viste sig at være det rette match.

- Hun skaber en ro, som vi ikke altid kan skabe, fortæller social- og sundhedsassistent Maja Jensen.

Tillidsrepræsentant Heidi oplever det samme i praksis:

- En borger, der normalt vandrer meget, gør det ikke på samme måde, når Ellen er der. Og en anden griner mere. Der er mindre uro og mindre råben.

Ellen opsøger selv kontakt og bliver ved, indtil hun får en reaktion. For nogle borgere bliver hun hurtigt en slags fast holdepunkt i hverdagen.

Et supplement - ikke en erstatning
På Aaglimt er der ingen tvivl: Teknologi som Lovot skal ikke erstatte mennesker, men understøtte det faglige arbejde.

- Det er et understøttende værktøj. Det handler om at møde borgeren, hvor de er, og skabe tryghed og livskvalitet, siger Maja Jensen.

Robotten kan være en indgang til kontakt - især hos borgere, der ellers kan være svære at nå. Den kan skabe samtaler, nærvær og små gode stunder i en travl hverdag.

Samtidig er den stabil. Den er der altid. Reagerer altid. Og det giver en særlig form for tryghed.

Ikke for alle - men en gevinst for mange
Ellen er ikke svaret på alt, men en ny mulighed i værktøjskassen. Nogle borgere afviser hende, og så søger hun naturligt mod dem, der tager imod.

- Den er ikke for alle. Rammerne betyder rigtig meget, understreger René Arent.

Der er også praktiske udfordringer. Robotten fylder, skal rengøres og kan i nogle situationer være i vejen. Men det ændrer ikke ved det samlede indtryk: Potentialet er tydeligt.

En fremtid, man får lyst til at være en del af
Efter en måned er konklusionen klar: Ellen har gjort en forskel. Og hun vil blive savnet, når testperioden slutter.

- Jeg kommer til at hige efter den dag, hvor vi kan købe den, siger Heidi, der er uddannet social- og sundhedshjælper.

Lovot er endnu ikke godkendt til det europæiske marked, men interessen er vakt. På Aaglimt er de klar til mere.

- Det er fedt at være med helt fremme. Det giver faglig stolthed - og det gør os attraktive som arbejdsplads, siger René Arent.

Ellen er måske kun på besøg. Men hun har allerede sat sig aftryk. Og måske peget på en fremtid, hvor teknologi og omsorg går hånd i hånd.

Hos FOA Nordjylland bliver erfaringerne fra Aaglimt set som et vigtigt skridt i udviklingen af fremtidens ældrepleje.

- Det her viser, hvor vigtigt det er, at social- og sundhedspersonalet er nysgerrige på nye løsninger og tør afprøve dem i praksis. Når medarbejderne deler deres erfaringer, kan andre FOA-arbejdspladser lade sig inspirere og finde deres egne veje. Det er sådan, vi udvikler vores faglighed - sammen. Men det kræver også, at kommuner og regioner afsætter økonomi til at investere i de løsninger, der virker, så de ikke kun bliver til korte prøveperioder, men kan blive en fast del af hverdagen, siger fagpolitisk leder Jesper Hermansen.

Vesthimmerland satser på velfærdsteknologi
Vesthimmerlands Kommune arbejder målrettet med at afprøve ny velfærdsteknologi i praksis - som robotten Lovot - så medarbejdere og borgere kan teste, hvad der virker i hverdagen.

Målet er klart: Teknologien skal understøtte fagligheden, styrke borgernes selvstændighed og skabe et bedre arbejdsmiljø i en tid med flere opgaver og mangel på uddannet personale.