Når omsorg møder velfærdsteknologi: Bodil finder nye veje i plejen

Af: Inge-Marie Krøier

Efter otte måneder i et helt særligt job er hun ikke i tvivl: Fremtiden i faget rummer mange flere muligheder, end man tror.

Et job med plads til at tænke ud af boksen
Titlen er lang: velfærdsteknologisk implementeringsmedarbejder. Men for Bodil Knudsen handler jobbet om noget meget enkelt: at få velfærdsteknologi til at give mening i hverdagen.

Den uddannede social- og sundhedsassistent er bindeled mellem konsulenterne, der afsøger muligheder og udvikler nye løsninger til medarbejderne i Vesthimmerlands Kommune. Hun deltager ugentlig i tværfaglige møder i både hjemmeplejen og sygeplejen, hvor hun sammen med medarbejderne finder ud af, om velfærdsteknologi kan hjælpe en borger.

“Det falder mig meget naturligt at se det, der er lidt anderledes. Måske er det også derfor, jeg synes velfærdsteknologi er spændende – fordi vi nogle gange skal tænke anderledes for at finde løsninger.”

Velfærdsteknologi skal give mening i hverdagen
I Vesthimmerlands Kommune har man de senere år sat ekstra fokus på velfærdsteknologi. Målet er både at styrke borgernes mulighed for at klare mere selv i hverdagen og at aflaste medarbejderne i en tid, hvor der bliver færre hænder til flere opgaver og på den måde kan de frigive ressourcer.

Sammen finder de ud af, hvad der giver mening. Er det en medicinrobot, der er brug for – eller vil et skærmbesøg være bedst?

Noget af det bedste ved jobbet er, at dagene aldrig er ens. Der sker hele tiden noget nyt, og Bodil skal hele tiden holde sig opdateret på området. Det synes hun faktisk er virkelig sjovt.

Men nogle gange kan hun godt forstå medarbejderne, når de siger:

”Kan vi ikke lige sætte udviklingen på pause et øjeblik? Der sker meget. Derfor er det også vigtigt, at vi tager tingene i et tempo, hvor alle kan være med. Og at understøtte dem i forhold til velfærdsteknologi og arbejdsgangene, så de ikke står alene,” understreger Bodil.

Fra Nordnorge til Vesthimmerland
Bodil blev uddannet social- og sundhedsassistent i 2017, men hendes vej til jobbet har været alt andet end snorlige.

Hun har arbejdet på psykiatri og handicapområdet i Vesthimmerland, været i Nordnorge og arbejdet på plejehjem, været pædagogisk leder i to børnehaver og senere rehabiliteringsmedarbejder i Morsø Kommune.

“Jeg har altid haft en interesse for dem, der ikke helt passer ind i kasserne. Dem der har svært ved overgange eller har brug for noget lidt andet,” siger hun.

Den interesse har hun taget med ind i arbejdet med velfærdsteknologi.

Velfærdsteknologi skal hjælpe – ikke erstatte
For Bodil er budskabet klart: Velfærdsteknologi skal ikke erstatte medarbejdere – den skal frigive ressourcer til andre opgaver eller andre borgere.

Den skal aflaste dem.

“Der er mange, der går ind i faget, fordi de har et stort omsorgsgen. Derfor kan det også være svært at tænke, at man ikke skal ud til borgeren hver gang,” siger hun.

Men velfærdsteknologien kan gøre en forskel.

En medicinrobot som SMILA kan for eksempel sørge for, at borgere får deres medicin på det rigtige tidspunkt – uden at medarbejdere skal køre ud flere gange om dagen.

“Hvis en borger ellers skulle have otte besøg på en dag, kan det måske blive til seks. Det betyder, at vi stadig ser borgeren, men medarbejderne får mere luft i hverdagen.”

Små løsninger kan gøre en stor forskel
Nogle gange er det de helt små velfærdsteknologier, der gør den største forskel. Som en elektrisk strømpepåtager – HelpSoq – der gør det muligt for borgere selv at tage strømper på.

“Så bliver borgeren mere selvhjulpen, og vi frigiver tid til andre opgaver. Det er win-win,” siger Bodil.

Andre løsninger er mere avancerede. Lige nu tester kommunen ny velfærdsteknologi. Det er “lyttende ører” med navnet Orikio, der kan registrere usædvanlige lyde i en bolig og give alarm, hvis en borger råber om hjælp.

“Det kan sandsynligvis blive en kæmpe hjælp for nattevagter, der skal dække mange borgere.”

Nye veje i et fag med mange muligheder
Selv om Bodil kun har haft jobbet i otte måneder, er hun allerede sikker på én ting: Social- og sundhedsfaget rummer mange flere muligheder, end man måske tror.

Det billede genkender Jesper Hejlman Hermansen, fagpolitisk leder i FOA Nordjylland. Han peger på, at udviklingen med velfærdsteknologi og kunstig intelligens kun vil fylde mere på fremtidens arbejdspladser.

Velfærdsteknologi og AI er kommet for at blive, mener han – og det skal faget turde tage imod.

“Det giver nogle helt nye muligheder i social- og sundhedsfaget. Derfor er det vigtigt, at vi tør se nye perspektiver i vores fagligheder og i de kompetencer, medarbejderne allerede har,” siger Jesper Hejlman Hermansen.

Samtidig understreger han, at velfærdsteknologien ikke må blive et spareværktøj, men et redskab, der styrker både medarbejdere og borgere.

“Jeg er helt enig med Bodil. Velfærdsteknologi skal ikke erstatte medarbejdere – den skal støtte dem og hjælpe borgerne til mere selvstændighed i hverdagen.”

Han har også en klar opfordring til landets kommuner.

“Hvis vi skal have medarbejderne med på udviklingen, er det vigtigt, at velfærdsteknologien ikke bare bliver testet og talt om. Den skal også hurtigt ud at leve i praksis. Vesthimmerland er et godt eksempel på en kommune, der arbejder målrettet med at få velfærdsteknologien fra beslutning til hverdag på arbejdspladserne. Det gør en forskel, når medarbejderne oplever, at løsningerne faktisk kommer ud og aflaster i hverdagen.”

For Bodil selv er motivationen enkel.

“Det bedste er, når vi finder en løsning, der giver mening. Når velfærdsteknologien faktisk gør hverdagen bedre – både for borgerne og for dem, der arbejder i plejen. Så ved jeg, at det giver mening at være med til at udvikle faget – også når det handler om velfærdsteknologi.