Faggruppenetværk

Årsmøde i faggruppenetværket for portører

Kom med til en hyggelig aften, hvor vi samler faggruppenetværket for portører til årsmøde med nyt fra faggruppen, valg og mulighed for at præge kommende aktiviteter.

Vi får også besøg af tidligere portør Flemming Ettrup, som deler anekdoter og minder fra hele 55 år i faget.

Vi serverer stegt flæsk og glæder os til en aften med fagligt fællesskab, gode idéer og hyggeligt samvær med kolleger.

Dagsorden

  1. Valg af ordstyrer

  2. Valg af referent

  3. Nyt fra tovholdergruppen
    Ved Mikkel Dybdahl Jensen.

  4. Nyt fra faggrupperepræsentanten
    Ved Jan Trangeled.

  5. Input til faglige og sociale arrangementer i 2027
    Vi vil gerne høre dine idéer og ønsker til aktiviteter i det kommende år.

  6. Afholdelse af valg
    • Valg af fire tovholdere for en fireårig periode.
    • Der er ikke valg til faggrupperepræsentant i år. Dette valg afholdes hvert andet år i ulige år.
  7. 55 år som portør – anekdoter fra et langt arbejdsliv
    Oplæg ved vores tidligere kollega Flemming Ettrup, der gik på pension i maj efter 55 år som portør. Flemming begyndte på Kommunehospitalet i København, hvor han arbejdede i to år, og fortsatte derefter som portør i Aalborg i 53 år. Han fortæller anekdoter og deler minder fra et langt arbejdsliv som portør.

    Portøren med håndelag, hjerte og historie

  8. Eventuelt

Forplejning og hygge
Vi serverer stegt flæsk i forbindelse med årsmødet, så der bliver også god tid til at hygge sig og tale med kollegerne.

Vi glæder os til at se dig!

Arrangør: Faggruppenetværket for portører.

Vær opmærksom på regler for parkering i Rendsburggade