Lene Sandvang Nielsen, Lisbet Holt Jespersen, Randi Pedersen, Anja Ladekjær Lauridsen og Louise Lund Bjerg.

Et hjerte får aldrig demens

Specialteam i Ringkøbing-Skjern rykker ud, når et plejehjem står med en vanskelig situation og har brug for faglig sparring.

Flere beboere med komplekse behov

Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede i 2024 at bevilge ekstra midler til at afhjælpe nye og mere komplekse problemstillinger blandt beboerne på kommunens plejehjem. Stadig flere lever med demens – og ingen forløb er ens. Nogle bliver urolige. Andre trækker sig. Fælles er, at det stiller store krav til plejepersonalet.

Andelen af beboere med demens er vokset de senere år i takt med, at vi lever længere. Der findes over 200 sygdomme, som kan føre til en demenssygdom. Det betyder også, at symptomer og reaktioner kan være meget forskellige fra menneske til menneske. For plejepersonalet stiller det store krav til både faglighed, fleksibilitet og tålmodighed, da et menneske med demens ikke kan ændre sin adfærd.

Med bevillingen opstod en ny idé: Et specialteam, der kan rykke ud, når et plejehjem står med en vanskelig situation og har brug for faglig sparring. Specialteamet startede op den 1. juni 2024.

Formålet med specialteamet

Formålet med specialteamet er at støtte plejepersonalet – ikke at overtage plejen.

Teamet kommer med friske øjne. Observerer. Stiller spørgsmål. Bidrager med viden og konkrete greb, som kan skabe mere ro og trivsel for beboeren, større tryghed for de pårørende og styrket faglighed i personalegruppen.

Når teamet bliver tilkaldt, handler det ofte om en konkret beboer eller en situation, der er kørt fast. I stedet for automatisk at ansætte flere hænder arbejder man målrettet med at finde nye løsninger. Små justeringer i tilgang, struktur eller kommunikation kan gøre en mærkbar forskel.

Teamet følger plejehjemmet tæt og bliver, indtil personalet føler sig klædt på til selv at håndtere beboerens udfordringer. På den måde bliver indsatsen målrettet og bæredygtig, og kompetencerne forankres i huset.

Målet er ikke en hurtig lappeløsning – men varige forbedringer, der styrker kvaliteten i hverdagen og giver medarbejderne større sikkerhed i deres faglighed.

Teamet arbejder ud fra en personcentreret tilgang med fokus på beboerens behov, ønsker og ressourcer. Respekt for selvbestemmelse. Dialog og inddragelse. At se hele mennesket – ikke kun problemet. 

Specialteamet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Der er 5 tilknyttet specialteamet:

Randi Susanne Pedersen – social- og sundhedsassistent med en bachelor i sociologi og kulturanalyse.

Lisbet Holt Jespersen – social- og sundhedsassistent med erfaring indenfor dialogbaseret arbejde, især med pårørende.

Lene Sandvang Nielsen - social- og sundhedsassistent med erfaring fra psykiatrien og skærmet enhed.

Anja Ladekjær Lauridsen – pædagog og sanseterapeutisk massør.

Louise Lund Bjerg – sygeplejerske med erfaring fra psykiatrien. 

Louise deltog i ansættelsesprocessen, da de 35 kvalificerede ansøgninger blev læst og drøftet. Det var afgørende at finde medarbejdere med både stærke faglige og menneskelige kompetencer.

Louise er den eneste i teamet, som ikke arbejder fuldtid i teamet. Den oprindelige plan var at samle fire forskellige faggrupper.

Teamet bruger hinanden aktivt og er aldrig længere væk end en telefonsamtale, hvis der er behov for sparring. De rykker ikke nødvendigvis ud samlet. Afhængigt af kompleksiteten kan to eller tre fra teamet tage af sted sammen.

Fordelen er, at de ikke indgår i normeringen og derfor har tid til at gå i dybden med problematikken. 

Sådan starter et samarbejde

Samarbejdet begynder med en opstartssamtale, typisk med lederen og en kontaktperson for beboeren. Her får teamet en briefing om udfordringen, og der lægges en plan i fællesskab.

Nogle indsatser kræver mere tid end andre. Besøgsintervallet kan være 2-3 gange om ugen i op til et halvt år. Gennemsnitligt arbejder teamet 1-3 måneder med et ”cpr-nummer” i tæt dialog og sparring med personalet.

Teamet har cirka 12 åbne sager ad gangen. Hvert medlem har 1-4 sager, som de veksler imellem. Når en opgave er løst, lukkes sagen i samspil med lederen på plejehjemmet.

Hver onsdag mødes teamet til fælles sparring og gennemgang af opgaver. 

Tilpasning og faglig reflektion

Indsatsen tilpasses den enkelte beboer.

I de fleste situationer deltager teamet direkte i de udfordrende situationer med henblik på at observere, analysere og finde de mest hensigtsmæssige pædagogiske tilgange via personcentreret omsorg. Det kan også være, når en ny beboer flytter ind på plejehjemmet. Hvis det har været problematisk i hjemmet og overgangen til plejehjemmet kræver ekstra tid og omsorg til beboeren, kan teamet følge indflytningen. Samtidig kan teamets deltagelse i en periode være med til at aflaste det øvrige personale.

Teamet har også fokus på kulturen i personalegruppen – hvordan man taler om og med hinanden. Personalet skal være nysgerrige på mennesket og ikke lade frustration fylde.

Teamet vurderer desuden, hvor ”fyldt” personalegruppen er. En ”fyldt svamp” kan ikke suge mere. Derfor kan det være nødvendigt at skrue forventningerne ned og finde glæde i de små fremskridt i hverdagen. Se mennesket før sygdommen.

Teamet kalder sig selv for ”nørder”. De er engagerede i opgaveløsningen og i den faglige refleksion. Nye metoder demonstreres i praksis. Der lyttes til frustrationer. Der stilles spørgsmål til, hvorfor en konflikt blev håndteret på en bestemt måde.

I nogle situationer er teamet primært observerende. Målet er altid at finde en løsning.

Det har også været en læringskurve for teamet selv. De har ikke svaret på alt, søger ny viden og arbejder hele tiden på at blive bedre i deres opgaveløsning. 

Samarbejde med pårørende

Teamet samarbejder som oftest med de pårørende og tager sig tid til at lytte.

Nogle gange er kommunikationen mellem plejehjem og pårørende gået skævt. Pårørende kan have forventninger til plejen, som ikke er lovlige. Hvis en beboer ikke ønsker at komme i bad, må personalet ikke tvinge vedkommende – selv om de pårørende ønsker det.

For nogle pårørende kan det være et chok at erkende, hvor syg deres familiemedlem er blevet.

Samtidig er de pårørende en vigtig ressource. De bidrager med livshistorier, vaner og værdier, som kan gøre plejen mere personlig og meningsfuld.

Nærvær er centralt. At være i nuet. At være sammen. Smilet i øjnene. Åbent sind. Se mennesket før sygdommen.

Specialteamet glæder sig over den forskel, det gør: Styrker personalet og skaber mere ro hos beboerne.

 

 

Lagt på den 23.04.2026