Et arbejdsliv i forandring

Majbritt Nielsen er 60 år og har for nylig fået tilkendt førtidspension. Et sygdomsforløb med stress oveni en medfødt kronisk nyresygdom og slidgigt gjorde, at hun til sidst måtte opgive at være en del af arbejdsmarkedet. I den svære proces rakte hun ud til Tina Jørgensen, som er socialfaglig konsulent hos FOA Midt- og Vestjylland.

Fra kontor til omsorg

Majbritt har haft et alsidigt arbejdsliv. Først mange år som advokatsekretær, derefter medarbejder hos en kreditforening, en bank samt en ejendomsmægler. Men drømmen om at arbejde med mennesker og yde omsorg voksede.

Hun havde gennem flere år besøgt sin mands tidligere svigermor på plejehjemmet og fandt stor glæde i at hjælpe hende. Derfor tog Majbritt kontakt til kommunen for at spørge, om hun – i starten af 50’erne – var for gammel til at tage uddannelsen som social- og sundhedshjælper. Kommunen opfordrede hende i stedet til at tage uddannelsen som social- og sundhedsassistent. Og det gjorde hun.

En presset hverdag

Majbritt fik job som aftenvagt på et plejecenter på aflastningsafdelingen. Det føltes som et meningsfuldt arbejde for hende - men også hårdt. Efter cirka et år begyndte presset at vokse. Hun følte, at hun ikke havde tid nok til at give borgerne den omsorg, de fortjente. Stresssymptomerne tog over, og hun måtte sygemelde sig. Hendes kroniske sygdomme blev også forværret af både belastningen og stressen.

Da Majbritt kontaktede FOA Midt- og Vestjylland og bad om at få en bisidder med til en sygesamtale, kom Tina Jørgensen på banen. Ved sygesamtalen blev Majbritt opfordret til at starte op igen på deltid. Men hun vurderede, at det ville hun ikke kunne klare og sagde nej til forslaget. Kort efter blev hun opsagt fra sit job.

Da kræfterne slap op

I forbindelse med sygedagpengesagen kom Majbritt i arbejdsprøvning. Majbritt kæmpede for at holde fast i arbejdsmarkedet, men måtte - efter mange snakke - erkende, at førtidspension ville være det mest hensigtsmæssige for hende. Majbritt var ramt af flere kroniske sygdomme og havde brug for ro og stabilitet.

Støtte, struktur og styrke

Tina hjalp Majbritt med at lave en dagsrytmeplan – en vigtig dokumentation til kommunen. Planen viste tydeligt, hvor meget hvile og søvn Majbritt havde brug for, så hun kunne komme igennem en dag uden at være på arbejde. Al dokumentation blev samlet i Rehabiliteringsteamet og sendt videre til Pensionsudvalget, der skal træffe en afgørelse inden for tre måneder. Heldigvis blev Majbritt bevilget førtidspension med kontrol efter to år.

Majbritt fortæller:
”Havde jeg ikke haft Tina ved min side, havde jeg ikke stået det igennem. Vi havde et fantastisk samarbejde. Hun opmuntrede mig og sagde, at det hele nok skulle gå, og at jeg ikke skulle være nervøs”.

Majbritt anbefaler på det varmeste, at man bruger sin faglige organisation: ”Er du syg eller har problemer på arbejdspladsen, så søg hjælp. Det gør en forskel.”

Fremtiden i fokus

Majbritt fortryder ikke, at hun uddannede sig til social- og sundhedsassistent. Hun ville stadig gerne have haft mulighed for at yde omsorg og nærvær for borgere i plejen – men arbejdsvilkårene gjorde det umuligt. Nu ser hun og hendes mand frem mod næste skridt. Hun skal snart have en ny nyre – doneret af ham. Håbet er, at operationen vil give hende mere overskud og en bedre hverdag. Og er resultatet af nyretransplantationen, at hun på et tidspunkt kan arbejde nogle få timer, vil det kun glæde Majbritt.