FOA | KLS
Et ja ved urafstemningen kan få stor betydning for dig, hvis du er ansat som erhvervsuddannet serviceassistent eller husassistent på bestemte hospitaler i Region Hovedstaden.
Hvis du er ansat som enten erhvervsuddannet serviceassistent, uanset hvilket hospital du er ansat på, eller som husassistent på visse hospitaler, vil et ja ved urafstemningen få stor betydning for dig og dit medlemskab i KLS fremover.
For dig, der er ansat som erhvervsuddannet serviceassistent i Region Hovedstaden på:
… vil et flertals ja ved urafstemningen betyde, at du fremover vil være ansat på en ren 3F-overenskomst, fordi FOA trækker sig fra den nuværende fælles overenskomst.
For dig, der er ansat som husassistent i Region Hovedstaden på:
… vil et flertals ja ved urafstemningen betyde, at du fremover vil være ansat på en ren 3F-overenskomst, fordi du overgår fra at være omfattet af en ren FOA-overenskomst til en ren 3F-overenskomst.
Hvis et flertal stemmer ja ved urafstemningen, bliver grænseaftalen mellem 3F, FOA og Danske Regioner en realitet for begge faggrupper i regionen.
Det betyder dog også, at du som nuværende medlem af FOA fortsat kan være medlem af FOA, hvis du ønsker det, også selv om du overgår til en ren 3F-overenskomst.
3F og FOA har aftalt, at medlemmer i det forbund, der udtræder af overenskomsten, skal have mulighed for at tage stilling til, om de ønsker dobbelt medlemskab fremover.
For jer, der bliver berørt af dette i FOA/KLS, betyder det, at I kan fortsætte med at være medlem i KLS og få jeres personlige sager behandlet, også selv om det er 3F, der har overenskomsten, hvis der bliver stemt ja ved urafstemningen.
I vil også kunne stille op som tillidsrepræsentant, selv om I vælger fortsat at være medlem i FOA/KLS. Normalt kan man kun stille op som TR, hvis man er medlem af det forbund, der har overenskomsten. Men med et dobbelt medlemskab vil I have de samme rettigheder som 3F-medlemmer, også selv om I ikke skal betale for medlemskab af 3F.
I vil få en henvendelse fra FOA om, hvorvidt I ønsker at være omfattet af dobbelt medlemskab fremover.
Hvis du ønsker dobbelt medlemskab, skal du i perioden 1. maj 2026 til 30. juni 2026 aktivt tage stilling og skriftligt svare ja til tilbuddet.
Hvis du ikke aktivt tager stilling til tilbuddet, mister du retten til dobbelt medlemskab. Det betyder også, at FOA/KLS mister retten til at forhandle dine individuelle sager, hvis der senere bliver behov for det.
Vi har planlagt en temadag for FTR, TR og AMR, der bliver berørt af ændringerne, den 8. maj.
Derudover afholder vi et eftermiddagsmøde den 12. maj kl. 16.00–18.00 i Valby for jer almindelige medlemmer, hvor I kan stille spørgsmål om betydningen af dobbelt medlemskab fremover.
Vi håber, at mange af jer vil deltage, så I kan tage stilling til tilbuddet om dobbelt medlemskab på et oplyst grundlag.
Med venlig hilsen Mimi Bargejani Formand FOA/KLS