Hospice Vendsyssel

Faggruppeklubben for social- og sundhedsassistenter samt plejehjemsassistenter besøgte d. 5. september 2011 Hospice Vendsyssel

Af: Helle Bagh Jensen

25 forventningsfulde medlemmer var mødt op til arrangementet på Hospice Vendsyssel, hvor vi blev modtaget med varme af sygeplejerskerne Lene og Lone.

De fortalte om sammensætningen af personalet, de frivillige, som er tilknyttet hospice, de fysiske rammer på hospice, økonomien samt hvordan man kommer på hospice og de årsager der kan være til indlæggelse.

Lene og Lone fortalte med egne ord hvordan det var, at være ansat som sygeplejersker på hospice og det var meget intens.

Der var stor spørgelyst til Lene og Lone og de forsøgte at svare på de gode og relevante spørgsmål der kom fra fremmødte.

Der var efterfølgende fremvisning af hospice afdelingen, hvor der var mulighed for at se en stue og få sat billeder på det Lene og Lone havde fortalt.

Det var et yderst interessant foredrag og på baggrund af den store efterspørgsel på besøget på Hospice, bliver der igen afholdt et lignede arrangement senere på året. Der kommer opslag på arbejdspladserne når tid er…

Se billeder fra arrangementet (åbner i nyt vindue)

Værd at vide!
Mål for Hospice Vendsyssel er: "at yde, omsorg, pleje, smertelindring og sjælesorg for medmennesker med en uhelbredelig, fremadskridende sygdom og at yde social støtte, vejledning og sjæleomsorg for de pårørende".