Læs op Udskriv Torsdag den 18.06.2026 Skal jeres arbejdsplads tilmeldes Maddag 26? Plejehjem og daginstitutioner kan tilmelde sig Maddag 26, som den 30. september sætter fokus på måltider, fællesskab og ernæring. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou-Hedegaard FOA Århus opfordrer arbejdspladserne til at deltage, fordi Maddagen kan sætte fokus på madens betydning, og det gælder både tilberedelsen og måden, som maden præsenteres på: - Det handler ikke kun om ernæring, men også om trivsel, appetit og det fællesskab, der opstår omkring og under måltidet. Netop det perspektiv viser, hvorfor det er vigtigt at tænke på tværs – fra køkken til bord og på tværs af generationer – fordi et nærende måltid handler om mere end mad alene, siger Line Marie Sørensen sektoransvarlig for Service-, Kost-, Teknik- og Beredskabssektoren, der understreger, at det er hele fagforeningen på tværs af sektorer, som bakker op om Maddagen. Det er FOA på landsplan samt Kost- og Ernæringsforbundet, som står bag Maddagen, der er en festdag, som hvert år fejrer det daglige måltid i daginstitutioner og plejehjem. Og fejrer det personale, som får måltidet til at fungere – både personalet i køkkenerne og personalet, der spiser med børn og ældre. I år er Maddagen den 30. september, og det kulinariske tema er kål. Læs mere om Maddag 26, og hvordan I tilmelder jeres arbejdsplads her. Se øvrige nyheder