Besøg Arne Jacobsen og Erik Møllers berømte og ikoniske funkisbygning.
Aarhus Rådhus blev indviet i 1941. Tag med på turen og få et enestående indblik i husets spændende historie og arkitektur. Se den flotte byrådssal samt den romantiske bryllupssal, og nyd interiøret og de mange smukke møbler, som Hans J. Wegner er hovedmanden bag. Turen er den perfekte lejlighed til at opleve rådhuset indefra. Desuden er det en enestående mulighed for at stige til vejrs i det 60 meter høje rådhustårn, komme helt tæt på det imponerende klokkespil og nyde panoramaudsigten over Århus fra toppen af tårnet.
Pris: Fagforeningsmedlemmer kan købe billetter til 25 kr. og billetter til ledsager til 50 kr. FOA Århus sælger billetterne efter først-til-mølle-princippet. Ved køb fraskriver man sig fortrydelsesret og billetter refunderes ikke.
OBS! Din kvittering, som fremsendes til din e-mail, fungerer som billetten, og den skal medbringes eller fremvises på mobiltelefon.
Præcist mødested og præcis mødetid oplyses i en mail, som vi sender til dig i god tid før arrangementet.