Denne kunstbyvandring i det indre Århus fokuserer på de 17 nye ikoniske vægmalerier, som dygtige street art-kunstnere fra nær og fjern har beriget os med.
Hver især har kunstnerne givet deres fortolkning af et af FN’s 17 verdensmål for en mere bæredygtig verden – socialt, økonomisk, sundhedsmæssigt og miljømæssigt. Det er lykkedes dem at skabe en storstilet kunstnerisk manifestation, der gør verdensmålene nærværende og tilgængelige for os alle.
På turen ser vi nærmere på de enkelte værker, fortæller om kunstnerne og intentionerne bag, og selvfølgelig også om verdensmålene, som er det fælles omdrejningspunkt for hele projektet.
Pris: Fagforeningsmedlemmer kan købe billetter til 25 kr. og billetter til ledsager til 50 kr.
OBS! Din kvittering, som fremsendes til din e-mail, fungerer som billetten, og den skal medbringes eller fremvises på mobiltelefon.
FOA Århus sælger billetterne efter først-til-mølle-princippet. Ved køb fraskriver man sig fortrydelsesret og billetter refunderes ikke.
Mødested og mødetid oplyses i mailen, som vi sender til dig i god tid før arrangementet.
Tilmeld dig HER