Fra fortet til FOA
”Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet”, sådan afsluttede TV-værten Thomas Mygind engang ”Fangerne på fortet”. I FOA Århus fortæller han nu, ”hvordan du får det bedste ud af det meste”.
Praktiske oplysninger
Kursusnummer: |
9741-25-13-08
|
Tid: |
til
|
Sted: |
FOA Århus, Christian X's Vej 56, Viby J
|
Ledige pladser: |
33 |
Tilmeldingsfrist:
|
24. august 2025 23:59
|
Tilmelding kan ske med MitID
Hvis du oplever problemer med din tilmelding, så ring til FOA Århus på 8936 6666
Den erfarne TV-vært Thomas samlede i mange år danskerne omkring fjernsynsapparaterne, når han stod i spidsen for programmer som ”Fangerne på fortet” og ”Robinson-ekspeditionen”.

Nu kan FOA Århus-medlemmer møde ham som foredragsholder i fagforeningens lokaler. Her fortæller han, hvordan vi kan håndtere krav om, at vi skal opnå bedre resultater med færre ressourcer, og hvordan vi undgår, at brok og bekymring overskygger gnist og glæde.
Tilmeldingsfristen er allerede 24. august, og det er 25. september kl. 19, at Thomas Mygind holder foredraget ’Få det bedste ud af det meste - trods alt...’.
Thomas Mygind arbejder i dag som foredragsholder på fuld tid og holder typisk foredrag i virksomheder og organisationer.

Han er uddannet NLP-Practitioner. NLP, Neuro-Lingvistisk Programmering, er en psykologisk metode, der har fokus på, hvordan vores tanker, sprog og adfærd hænger sammen.