Byvandring i Odder: Langs Odder Modeljernbane
Byvandring langs Odder Modeljernbane - Odder bys historie og udvikling
Praktiske oplysninger
Kursusnummer: |
9741-20-13-10
|
Tid: |
til
|
Sted: |
Se i teksten
|
Ledige pladser: |
30 |
Tilmeldingsfrist:
|
Tilmeldingsfristen er udløbet
|
Tilmelding kan kun ske med NemID
Log ind med eget brugernavn er ikke muligt for nuværende.
Hvis du oplever problemer med din tilmelding, så ring til FOA Århus på 8936 6666
Vidste du, at der findes en miniatureudgave af Odder? - Ja, ”det er ganske vist!” I et kælderlokale i Odder Ungdomsskole holder HHMJK – Hads Herreds Model Jernbaneklub til, og de har bygget en modeljernbane op om en næsten tro kopi af den gamle Hads - Ning Herreds Jernbane fra 1884. En jernbane, der kører fra Aarhus Hovedbanegård gennem Malling til Odder.
Odder by
Modeljernbaneklubben har i opbygningen af modeljernbanen især fokuseret på Odder By og dens bygninger omkring år 1960-70. Så på aftenens besøg hos Odder Modeljernbaneklub vil man kunne komme på en byvandring med besøg i Odder anno 1960.
Naturtro kopi
Modeljernbanen fremstår med utroligt flotte og naturtro kopier af udvalgte bygninger i målestok 1:87, og de mest markante bygninger fra Odders bybillede på den tid er med: Foderstoffen, gasværket, slagteriet, pakhuset, remissen med drejeskive og Odder Station med diverse hoved- og sidespor.
Så mens du nyder modeltogenes kørsel rundt på sporene i de pittoreske omgivelser, kan du gå på opdagelse i Odder, som den så ud for knap 60 år siden med de mange smukke bygninger
To dele
Pladsen omkring modeljernbanen er begrænset, så derfor har vi af praktiske grunde valgt at dele aftenens arrangement op i to dele – et besøg ved modeljernbanen og et foredrag om Odder By og den udvikling i et nabolokale til modeljernbaneklubben.
Historien om Odder
Foredraget vil, med udgangspunkt i fotos af modeljernbaneklubbens modeller af bygninger i Odder, fortælle om Odders udvikling fra en mindre landsby, som op gennem 1800-tallet voksede og fra 1850’erne fik både Apotek, Ting- og Arresthus m.m. Byen blev centrum for omegnen, hvad der yderligere forstærkedes, da Hads - Ning Herreds Jernbane blev etableret. Der vil også blive fortalt om Odder Å’s betydning, om de mange vandmøller, og selvfølgelig også om nogle af byens markante bygninger og de forandringer, byen har undergået. Odder blev en by i fremdrift, som på få årtier gik fra landsby til ”købstad,” hvor bl.a. handlen kom til at spille en stor rolle.
Der er plads til max 30 personer – tilmelding foregår efter ’først til mølle-princippet’.
Mødested oplyses i mailen, som vi sender til dig med en endelig bekræftelse på din deltagelse.
OBS! Når du har tilmeldt dig arrangementet, får du automatisk på mail en bekræftelse på, at vi har registreret din tilmelding, men vi skal gøre opmærksom på, at du først er endelig tilmeldt, når du efter tilmeldingsfristens udløb får mail fra os med bekræftelse på din tilmelding. |