Ung kvinde til samtale

Kom hurtigere i job med FOAs A-kasse

Som medlem af FOAs A-kasse slipper du fremover for at gå til samtaler i jobcentret.

Vi er nemlig en af de få a-kasser i Danmark der - i kraft af en ny forsøgsordning - har overtaget ansvaret for at hjælpe dig videre i job eller uddannelse de første 3 måneder af din ledighed.

Og det gør vi via en række målrettede indsatser og skræddersyede tilbud.

FOA deltager i A-kasseforsøget

Som ledig skal man i dag både til samtaler i a-kassen og i jobcentret – og det er der mange, der oplever som forvirrende. Ikke mindst fordi man som ledig af og til oplever at få noget forskelligt at vide om jobsøgningen i a-kassen og i jobcenteret.

Ved at samle indsatsen til kun at foregå i a-kassen, kan vi i perioden 2020-2023 i endnu højere grad målrette vores indsats over for vores ledige medlemmer.

Ordningen gælder ikke medlemmer, der bor i en frikommune, eller medlemmer under 25 år, der er omfattet af det såkaldte uddannelsespålæg.

Sådan kommer du hurtigere i job

Tidlig indsats for opsagte

I det øjeblik vi får besked om din opsigelse, tilbyder vi dig hjælp og vejledning.

Derved kan du måske helt undgå at blive ledig.
Kontakt din lokale a-kasse
Flere jobordrer

FOAs fagforening og FOAs A-kasse går tættere sammen om at skaffe flere jobordrer, så udvalget i FOA Jobmatch bliver større.

I de sidste par år er det lykkes at skaffe 2.000 medlemmer i job via FOA Jobmatch.

Gå til FOA Jobmatch
Mulighed for ekstra samtale
Som ledig vil du kunne få ekstra samtaler i a-kassen, hvis der er behov for en snak om hvilke muligheder, du har, mens du er ledig, eller hvis der er brug for ekstra sparring om jobsøgning.
Kontakt din lokale a-kasse
Rådgivning om brancheskift
Går du for eksempel med overvejelser om at prøve et andet arbejdsområde, vil a-kassen hjælpe med kontakt til andre fagforeninger på området.
Kontakt din lokale a-kasse
Inspirationsdage og jobklubber

Gode råd om jobsøgning. Forberedelse til jobsamtale. Dine muligheder for kurser. Hjælp til jobloggen.

Disse og mange andre emner dækker vi på inspirationsdage og i jobklubber.

Har du læse-, stave- og regneproblemer, vil vi også kunne tilbyde et særligt tilrettelagt forløb i samarbejde med AOF.

Kontakt din lokale a-kasse
Podcasts, når det passer dig
På vores hjemmeside vil du kunne finde links til nye podcasts, der dykker ned i bestemte områder om ledighed.
Hør podcast-serien: Vejen til dit nye job
Citationstegn
Vi ved, hvilke kurser og anden efteruddannelse der kan give arbejde, og vi kan alt andet lige gå mere i dybden med den personlige kontakt til en arbejdsgiver, end man kan på jobcentrene, fordi vi kender branchen og arbejdsgivernes udfordringer.

- Vibeke Kold, arbejdsmarkedspolitisk konsulent i FOA

Spørgsmål og svar om A-kasseforsøget

  • Hvad går fosøgsordningen ud på?

    Beskæftigelsesministeriet har taget initiativ til en forsøgsordning, der skal gøre beskæftigelsesindsatsen enklere for den ledige.

    Indsatsen betyder, at FOAs A-kasse og 8 andre udvalgte a-kasser får mulighed for at bevise, at de kan hjælpe deres medlemmer i job.

    Forsøget kører fra 1. januar 2020 og 4 år frem.

    Som ledig indebærer det, at hvis du er omfattet af forsøget, skal du fremover KUN have kontakt til din a-kasse i de første 3 mdr. af din ledighed.

    Ikke alle kommuner er med i forsøget, så din bopæl afgør, om du er omfattet.
  • Hvem er med i forsøget?

    Det er bl.a. din bopæl, som er afgørende for, om du er med i forsøgsordningen eller ej. Det skyldes, at der er kommuner, som er med i forsøget, og kommuner, som ikke er. Du kan se en oversigt over kommunerne her i spørgsmål-svarene.

    Som udgangspunkt er du med i forsøgsordningen, når du melder dig ledig og bliver indplaceret i den 2-årige dagpengeperiode.

    Der kan være situationer, hvor du og din a-kasse aftaler, at du vil have brug for også at have en tidlig kontakt med jobcentret, og at du derfor ikke skal være omfattet af a-kasseforsøget. Det kan være tilfældet, hvis du har nogle svære udfordringer – fx helbredsmæssige problemer – hvor jobcentret kan tilbyde dig en særlig tilrettelagt støtte.
  • Hvem er ikke med i forsøget?

    Ordningen gælder ikke medlemmer, der bor i en frikommune, eller medlemmer under 25 år, der er omfattet af det såkaldte uddannelsespålæg.

    Derudover gælder følgende kriterier:

    • Du er ikke længere med i forsøget, hvis du skifter til en anden a-kasse.
    • Du er ikke længere med i forsøget, hvis du flytter til en kommune, som ikke deltager i forsøget.
    • Du er ikke med i forsøget, hvis din a-kasse i samråd med dig vurderer, at du har nogle svære udfordringer, og du derfor vil have gavn af ekstra hjælp fra jobcentret. I disse tilfælde er du i det sædvanlige kontaktforløb med jobcenteret.
  • Hvilke kommuner er med i forsøget?

    Aabenraa   
    Aarhus
    Albertslund
    Assens
    Billund
    Bornholm
    Brøndby
    Dragør
    Egedal
    Esbjerg
    Faaborg-Midtfyn
    Fanø
    Favrskov
    Faxe
    Fredericia
    Frederiksberg
    Frederikssund
    Furesø
    Gentofte
    Gladsaxe
    Glostrup
    Guldborgsund
    Haderslev
    Halsnæs
    Hedensted
    Helsingør
    Herlev
    Herning
    Hillerød
    Holbæk
    Holstebro
    Horsens
    Hvidovre
    Høje-Taastrup
    Hørsholm
    Ikast-Brande
    Ishøj
    Kalundborg
    Kerteminde
    Kolding
    København
    Køge
    Langeland
    Lejre
    Lemvig
    Lolland
    Lyngby-Taarbæk
    Middelfart
    Norddjurs
    Nordfyn
    Nyborg
    Næstved
    Odder
    Odense
    Odsherred
    Randers
    Ringkøbing-Skjern
    Ringsted
    Roskilde
    Rudersdal
    Rødovre
    Samsø
    Silkeborg
    Skanderborg
    Skive
    Slagelse
    Solrød
    Sorø
    Stevns
    Struer
    Svendborg
    Syddjurs
    Sønderborg
    Tårnby
    Tønder
    Vallensbæk
    Varde
    Vejen
    Vejle
    Viborg
    Vordingborg
    Ærø
  • Hvilke kommuner er ikke med i forsøget?

    Følgende kommuner er frikommuner, og deltager derfor ikke i forsøgsordningen:​ 

    Aalborg
    Allerød
    Ballerup
    Brønderslev
    Fredensborg
    Frederikshavn
    Gribskov
    Hjørring
    Jammerbugten
    Læsø
    Mariagerfjord
    Morsø
    Rebild
    Thisted
    Vesthimmerland
  • Hvad sker det efter de 3 måneders ledighed?

    De 3 måneders ledighed, hvor du er med i forsøgsordningen, er gået, når du har modtaget dagpenge svarende til 410 timer.

    Et fuldtidsforsikret medlem kan højest få dagpenge for 160,33 timer pr. måned. De timer under din ledighed, hvor du deltager i aktiveringstilbud, og hvor du får sygedagpenge, tæller også med som forbrug af dagpenge og medregnes ved opgørelsen af de 410 timer. Ved udgangen af den måned, hvor du har forbrugt 410 timers dagpenge, overgår du til det fælles kontaktforløb, hvor du både skal til samtale i a-kassen og i jobcentret. Hvis du i én eller flere måneder forbruger færre end 160,33 timer af din dagpengeret, vil du være omfattet af forsøgsordningen i mere end 3 kalendermåneder.

    Hvis du eksempelvis er fuldtidsforsikret og bliver ledig den 1. januar og er fuldt ledig og modtager fulde dagpenge (160,33 timer pr. måned) i januar, februar og marts, vil du være i forsøget i disse 3 kalendermåneder og derefter overgå til det fælles kontaktforløb hos jobcenteret pr. 1. april.

    Hvis du i din ledighedsperiode får dagpenge men indimellem har lønarbejde eller holder ferie med feriegodtgørelse fra din tidligere arbejdsgiver, og du dermed kun forbruger dagpenge svarede til eksempelvis 50 timer pr. måned, vil du blive i forsøget indtil udgangen af den 9. kalendermåned siden din indplacering i dagpengeperioden, fordi du først i den 9. kalendermåned har haft et forbrug på 410 timer med dagpenge.