Jeg vil søge om dagpenge

Hvis du lige er blevet ledig, er der en række ting, du selv skal gøre, før du som medlem kan få dagpenge fra os i a-kassen. Her finder du en trin for trin guide til at ansøge om dagpenge. 

Sådan melder du dig ledig

Er du nyuddannet og ledig?

Ønsker du som nyuddannet at få dagpenge på baggrund af din uddannelse, skal du melde dig ind i a-kassen senest 14 dage efter, du har afsluttet uddannelsen. Er du allerede medlem, skal du senest 14 dage efter endt uddannelse give os skriftligt besked om, at du ønsker dagpenge som nyuddannet.

Find dit nye job med FOA

Som medlem af FOA har du adgang til en række værktøjer, der kan hjælpe dig med at finde dit nye job.

Kort fortalt

Forløbet som ny ledig

Når du bliver ledig, kan det være en udfordrende tid med mange spørgsmål og usikkerheder. Du står i en ny og måske uvant situation. Der er meget, du skal sætte dig ind i – ikke mindst, hvis du er ledig for første gang. Du kan være i tvivl om, hvad du må og ikke må. Hvad du skal gøre for at få dagpenge? Hvad du skal gøre, hvis du bliver syg? Og hvordan du hurtigst muligt kommer i arbejde igen.

Men FOAs A-kasse er med dig hele vejen og giver dig svar på de spørgsmål, der opstår, når du bliver ledig. Allerede når du bliver godkendt til at få dagpenge, modtager du et godkendelsesbrev digitalt med et link til pjecen ’Når du er ledig’. Den giver dig et hurtigt overblik over spillereglerne og svarer på de fleste af dine spørgsmål. Derudover er der løbende samtaler med a-kassen i løbet af din tid som ledig. 

Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om noget.