Foto: IStock


Ansatte på offentlig overenskomst

Ny mulighed: Styrk jeres faglige udvikling og få støtte til vikardækning

Nu kan ansatte på overenskomster mellem FOA og KL få støtte til vikardækning på arbejdspladsen via Den Kommunale Kompetencefond, hvis man deltager i særligt udvalgte kurser.

Den Kommunale Kompetencefond har lanceret en ny tilskudsmulighed, hvor ansøgere kan få støtte til vikarudgifter/lønrefusion indenfor en række udvalgte temaer.

Det gives også støtte til kursusgebyr, transportudgifter og materialeudgifter. (Ved deltagelse i AMU-fag kan man ikke få tilskud til transport, da denne er dækket af VEU-godtgørelse)

Tilskuddet gælder for ansatte på overenskomster mellem FOA og KL, som deltager i udvalgte AMU og akademi- og diplomuddannelser inden for særligt relevante faglige temaer.

Se listen over de udvalgte faglige temaer, der er mulighed for at søge vikardækning til

Nye krav kræver nye kompetencer

Muligheden for vikardækning er etableret for at styrke medarbejdernes faglige kompetencer på områder, hvor kommunerne står over for nye krav og opgaver – herunder temaer, der understøtter aktuelle reformer og udviklingen af den kommunale velfærd.

For medarbejderne betyder det tydeligere udviklingsmuligheder, samtidig med at muligheden for vikardækning/lønrefusion gør det lettere for arbejdspladserne at undvære de medarbejdere, der er på kursus.

For mange ledere kan det være en udfordring at danne sig et overblik over, hvilke efter- og videreuddannelsesmuligheder der kan understøtte arbejdspladsens aktuelle kompetencebehov. Og for medarbejderne, kan det være svært at se, hvilke oplagte udviklingsmuligheder der er indenfor faget.

Det skal være let at finde relevant efteruddannelse

Derfor peger parterne på en række konkrete AMU-fag samt moduler på akademi- og diplomuddannelser inden for udvalgte faglige temaer, som er særligt relevante på de enkelte faglige områder, og som kan understøtte de reformer, nye opgaver og stigende krav til kompetencer, som præger de kommunale arbejdspladser.

Formålet er at gøre det lettere at finde relevant efteruddannelse og skabe et godt udgangspunkt for dialogen mellem ledere og medarbejderne om kompetenceudvikling.

Her kan du søge støtte via Den kommunale Kompetencefond

Få støtte, vejledning og svar på spørgsmål

Har du spørgsmål til Den Kommunale Kompetencefond og konkrete støttemuligheder, kan du kontakte fondssekretær Malene Aahøj på kontakt@denkommunalekompetencefond.dk

For mere inspiration se du også se dette webinar, der handler om, hvordan nye kompetencer kan bane vejen for brugen af velfærdsteknologi i ældreplejen:

Se webinaret