Trivselsaftalen skal bruges - ikke gemmes væk

Af: Morten Bruun

Trivselsaftalen skal ikke ligge i en skuffe og samle støv. Den skal bruges. Og så skal den opdateres og forbedres.

Det var FOAs udgangspunkt i de OK26-forhandlinger, der handlede om et bedre arbejdsmiljø. Det mål blev nået, og samtidig blev der afsat 3,5 millioner kroner til at styrke indsatsen.

Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA, er godt tilfreds med, at det både lykkedes at revidere Trivselsaftalen og modernisere den med et afsnit om såkaldte livsfasesamtaler.

"Jeg er både glad og begejstret," siger hun og udtrykker håb om, at FOAs arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter tager aftalen til sig.

Et overset liv

I første omgang handler det om at udbrede kendskabet til Trivselsaftalen.

Den har levet et lidt overset liv på arbejdspladserne, selv om den er en værktøjskasse med en række nyttige redskaber – og nu også er opdateret, så den flugter med bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø.

Det arbejde skal sættes i gang hurtigst muligt efter sommerferien. I kommunerne er der afsat 1,5 millioner kroner til opgaven, mens indsatsen i regionerne foregår inden for rammerne af det OK-projekt, der handler om udvikling af de regionale arbejdspladser.

Skal bringes i spil lokalt

”Trivselsaftalen understøtter allerede ønsket om høj trivsel og et godt arbejdsmiljø. Men det kræver viden om aftalen at bruge den,” siger Maria Klingsholm.

Netop her spiller FOAs tillidsvalgte en central rolle. Trivselsaftalen bliver først for alvor et redskab, når den bringes i spil lokalt.

Her kan tillidsvalgte være med til at sætte fokus på trivsel, tage initiativ til dialog om arbejdsrelateret stress, trivselsmålinger og sundhedsfremme og bidrage til, at aftalens muligheder omsættes til konkrete indsatser.

Samtidig kan de bringe kollegernes erfaringer og perspektiver ind i arbejdet, så trivselsindsatsen tager udgangspunkt i de udfordringer, der fylder på arbejdspladsen. Det er med dét afsæt, Maria Klingsholm udtrykker håb om, at FOAs tillidsvalgte tager ejerskab over aftalen og bruger den, så medlemmerne kan se, at det nytter.

”Risikoen er, at vi glemmer Trivselsaftalen – for eksempel på grund af en travl hverdag. Derfor skal den revitaliseres, og derfor skal vi tale om den med vores tillidsvalgte og have endnu mere fokus på den i vores uddannelser,” siger hun.

Mistrivsel og psykisk sygdom

En del af den revitalisering er de samtaler, som den enkelte medarbejder nu kan anmode sin nærmeste leder om, når der er livsfaser eller særlige situationer i livet, der – som det formuleres i aftalen – "kan have betydning for trivslen eller tilknytningen til arbejdspladsen".

”Jeg håber virkelig, at vi her skaber et rum, hvor medarbejderne kan tale med deres leder om svære ting i privatlivet – for eksempel børn i mistrivsel, psykisk sygdom i familien, skilsmisse eller overgangsalder – som kan påvirke arbejdslivet,” siger Maria Klingsholm.

I første omgang mødes parterne for at afklare, hvordan begrebet livsfasesamtaler konkret skal forstås og omsættes i praksis. Til det arbejde er der afsat 2 millioner kroner. Derefter håber Maria Klingsholm, at medarbejderne tager godt imod den nye mulighed.

”Mange steder er det sikkert allerede sådan, men nu gør vi det struktureret og forsikrer medlemmerne om, at det er okay at tale om de ting og bede om, at der i en periode tages særlige hensyn – for eksempel i form af nye opgaver eller ændrede vagtplaner.