Tirsdag den 18.08.2026
Fagenes Dage samler FOA-medlemmer fra hele landet til to dage med faglighed, fællesskab og gode oplevelser. Over 1.850 har allerede tilmeldt sig – men der er stadig plads til dig.
Fagenes Dage nærmer sig, men det er stadig muligt at komme med. Allerede nu har mere end 1.850 FOA-medlemmer meldt sig til, så der er lagt op til et par dage med masser af kollegaer, faglighed og fællesskab, når vi fredag den 2. og lørdag den 3. oktober samles i Messe C i Fredericia. Men der er plads til mange flere.
Programmet byder blandt andet på fælles oplæg, faglige aktiviteter, musik samt mulighed for at møde kollegaer fra andre fagområder. Du bestemmer selv om du vil deltage én eller begge dage, og som FOA-medlem er det gratis at deltage. Der er også sørget for forplejning, ligesom der bliver mulighed for gratis bustransport fra de lokale fagforeninger.
Se det fulde program for dagene og tilmeld dig her
De mange tilmeldinger viser allerede, at interessen for Fagenes Dage er stor, men vi håber, at endnu flere har lyst til at være med. Det er en oplagt mulighed for at tage en kollega under armen og få en fed oplevelse sammen med FOA-Kolleger fra hele landet.
Der sker løbende nyt frem mod Fagenes Dage, og derfor er der oprettet en Facebook-begivenhed, så du nemt kan følge med. Her bliver der løbende delt opdateringer om programmet, praktiske informationer og andre nyheder om dagene. Det er derfor en god idé at følge begivenheden, så du kan holde dig opdateret. Du kan som altid også holde dig opdateret på FOA.dk
Tilmeld dig Facebook-begivenheden her
Vi glæder os til at se dig i Fredericia.