Webinar: Fremtidens tillidsrepræsentanter

FOA holder webinar for unge under 30 år om dét at være tillidsrepræsentant - kender du nogle, der kunne være interesseret?

Det går rigtig godt med at få flere tillidsrepræsentanter FOA. Siden sidste ordinære kongres har FOA fået over 250 flere tillidsrepræsentanter. Det betyder, at langt flere FOA-medlemmer nu er dækket af en TR. Det er rigtig godt!

Der er til gengæld relativt få nye tillidsrepræsentanter under 30 år. Det kan der være flere forklaringer på, men der er et potentiale for at få flere unge påtage sig rollen. FOA har nemlig spurgt over 3.000 medlemmer, og zoomer vi ind på de unge under 30 år, så svarer halvdelen, at de enten interesseret eller måske-interesseret i at blive tillidsrepræsentant.

FOA holder derfor et webinar særligt for FOA-medlemmer under 30 år. På webinaret er der mulighed for at høre om TR-rollen. Vi tager fat om det, der er spændende og udviklende ved TR-hvervet – og vi tager selvfølgelig også fat på de forskellige idéer og myter, der florerer om dét at være TR.

Endelig lægger vi stor vægt på, hvordan FOA og fællesskabet hjælper én godt på vej.

Kender du derfor nogle, der kunne være interesserede i at blive tillidsrepræsentant og er under 30 år – ja, så er du meget velkommen til at sende denne invitation til dem.