Overbygningskursus
Anvend trivselsmåling og arbejdspladsvurdering
Manglende trivsel blandt medarbejdere og et arbejdsmiljø, der trænger til eftersyn, er virkeligheden på mange arbejdspladser. Men hvordan får man vendt trivselskurven? Både mistrivsels- og arbejdsmiljøanliggender er komplekse størrelser, som det kræver en særlig opmærksomhed og indsats at få bugt med. Kurset har fokus på de metoder, arbejdspladsen kan anvende for at få greb om problemerne.
Indhold:
Udbytte:
Efter kurset kan du aktivt delage i arbejdet med de undersøgelser, der ligger til grund for at kunne forbedre trivslen på arbejdspladsen. Som tillidsvalgt kan du engagere kollegerne i dialogen om det psykiske og fysiske arbejdsmiljø samt anvende etablerede og anerkendte metoder og værktøjer til at understøtte arbejdet. Du medvirker dermed til, at arbejdspladsen får udviklet en mere bæredygtig trivsels- og arbejdsmiljøpolitik.
Økonomi Der ydes lønrefusion, kørselsgodtgørelse og forplejning. Du bedes søge tjenestefri hos din arbejdsgiver, som vil få dækket din løn ved fremsendelse af regning til FOA. Falder kurset på en fridag, skal du have omlagt arbejdstiden. Dette sikrer, at arbejdstidsaftaler, hviletidsbestemmelser, pension og ferieregler overholdes.