Oplæringsvejleder (tidligere praktikvejleder)

Som oplæringsvejleder tager du imod nye elever og støtter dem i deres oplæring på arbejdspladsen. Du bidrager til, at eleverne får den bedst mulige uddannelse, og er på den måde med til at styrke fagligheden hos dine fremtidige kolleger.

I rollen som oplæringsvejleder sætter du også ord på arbejdsgange og understøtter elevernes refleksion over egen og andres praksis. Du arbejder med læringskultur, supervision, du sparrer og giver konstruktiv feedback, og planlægger, gennemfører og evaluerer oplæringsforløb i samspil mellem skole og oplæringssted.

Vejlederkompasset

Leder til dine kompetencer som oplæringsvejleder

FOA har udviklet Vejlederkompasset, som er et redskab til dig, når du som oplæringsvejleder skal sætte sprog på den professionelle opgave, du varetager, når du støtter eleven gennem sin uddannelse. Kompasset er valgt som metafor, fordi det viser, hvad du skal navigere efter, udover dit fags kompetenceområder, som du altid har som baggrund for dine vejledningsmæssige tiltag. Et kompas er netop et redskab, som viser retning og er nyttigt, når man skal orientere sig i et felt. Feltet er i denne sammenhæng - din vejlederpraksis på arbejdspladsen.

Alt du bør vide om at være oplæringsvejleder