Som neurofysiologiassistent arbejder du ispændingsfeltet mellem teknologi og sundhed. Du udfører blandt andet undersøgelser af hjernen, hvor din tekniske kunnen i forhold anvendelse af måleredskaber og avanceret teknologisk udstyr er afgørende for at kunne fastlægge, hvorvidt en patient fx har epilepsi eller andre lidelser i nervesystemet.
Uddannelsen til neurofysiologiassistent er en hospitalsteknisk assistentuddannelse med speciale i neurofysiologi. Den er bygget op af et grundforløb og et hovedforløb og består af både skoleperioder og praktik/oplæringsperioder.
Uddannelsens varighed er 3 år, men man kan få merit for både uddannelses- og erhvervserfaring og dermed få afkortet uddannelsen.
På uddannelsen får du en grundlæggende forståelse for, hvordan hjernen og nerverne fungerer. Du lærer at anvende forskelligt måleudstyr, sætte elektroder på patienters hoveder og foretage søvnundersøgelser og andre kliniske undersøgelser.
For at blive neurofysiologiassistent skal du tage den hospitalstekniske assistentuddannelse og specialisere dig inden for neurofysiologi. For at få adgang til uddannelsen skal du have bestået 9. klasses afgangsprøver med et gennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik.
Dit uddannelsesforløb vil blive tilrettelagt dels ud fra din alder og dels ud fra dine kvalifikationer fra tidligere uddannelse og/eller ansættelser. Dette vil blive kortlagt i en såkaldt realkompetencevurdering.
En realkompetencevurdering er en vurdering af, hvilke kompetencer, du allerede har, f.eks. fra tidligere uddannelse eller jobs. Vurderingen foregår på den skole, du skal starte på. Her vil skolen gennemgå din forudgående skoleundervisning, uddannelse og evt. erhvervserfaring for at sikre, at dit uddannelsesforløb starter på det rigtige niveau for dig, og at du ikke bliver undervist i stof, du kan i forvejen.
Er du under 25 år, starter uddannelsen med et grundforløb. Der findes både Grundforløb 1 (GF1), Grundforløb 2 (GF2) og Grundforløb + (GF+). Hvilket grundforløb, du skal starte på, bliver besluttet ud fra din realkompetencevurdering.
Er du 25 år eller derover, skal du på et særligt tilrettelagt voksenforløb (EUV), som kan indeholde grundforløb, men ikke nødvendigvis gør det. Hvilket forløb, du skal på, bliver besluttet ud fra din realkompetencevurdering.
Efter grundforløbet følger et hovedforløb, hvor du skifter mellem skoleperioder og praktik/oplæringsperioder. Uddannelsen til neurofysiologiassistent kan tages på Syddansk Erhvervsskole, der ligger i Odense.
Du skal søge om optagelse til neurofysiologiuddannelsen via hjemmesiden www.optagelse.dk, hvis du ikke allerede har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver:
www.optagelse.dk
Når du skal i praktik/oplæring, skal du have en uddannelsesaftale med en arbejdsplads. Dit uddannelsessted vil være behjælpelig med at skaffe en uddannelsesaftale. Ca. to tredjedele af neurofysiologiuddannelsen er praktik, som er fordelt over mindst tre praktikperioder. Din praktik foregår på et hospital. På praktikstedet vil du blandt andet lære at håndtere apparater og gennemføre og vurdere undersøgelser.
I din praktik får du en praktikvejleder, som støtter dig i at nå målene for perioden.
På skolen har du forskellige fag:
Du har grundfag som:
De mere uddannelsesspecifikke fag er blandt andet:
Du får elevløn, når du har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsplads, som samtidig er dit praktiksted. Elevlønnen afhænger både af, hvor langt du er nået med din uddannelse, og af din alder.
Du kan få voksenelevløn, hvis du er fyldt 25 år.
Der er SU på grundforløbet, hvis du ikke har en uddannelsesaftale.
Se satserne for elevløn og voksenelevløn på uddannelsen til neurofysiologiassistent
Som elev vil du sikkert støde på mange spørgsmål under din uddannelse. Det er ikke altid let at gennemskue, hvordan du er stillet. Uanset hvad, er det altid rart at tale med en, der kender reglerne. Du kan altid komme til FOA og få hjælp. Vi er der for at give dig en tryg hverdag og sikre dig de bedste uddannelses– og arbejdsforhold.
- få en indboforsikring til kun 70 kr./md. hos Alka
- og få en stærk partner i din elevtid og i dit arbejdsliv