Både som offentligt og som privat ansat er det vigtigt, at du som tillidsvalgt kan vejlede dine kollegaer i reglerne for tavshedspligt.
Som offentligt ansat og i kraft af at du har et tillidshverv, har du tavshedspligt. Tavshedspligten for offentligt ansatte er bestemt i Straffeloven og i Forvaltningsloven.
Tavshedspligten omhandler især følsomme personoplysninger, der ikke må videregives til andre borgere og myndigheder. Tavshedspligten gælder alle med tilknytning til den offentlige sektor: Ansatte, praktikanter og medlemmer af bestyrelser.
Hvis I på medarbejdersiden er uenige med ledelsen om, hvorvidt ledelsen kan belægge emner, der diskuteres i MED-udvalget, med tavshedspligt, så kan I med fordel henvise til § 8 i MED-aftalen om retningslinjer for eksempelvis håndtering af tavshedspligt. Husk at tjekke med din FOA-fagforening/FTR, at I ikke får jeres ytringsfrihed begrænset for meget med retningslinjen.
I referatet fra MED-mødet skal I endvidere beskrive hvorfor ledelsen ønsker et emne tavshedsbelagt. Beskriv også at I ikke ønsker emnet tavshedsbelagt, da I er repræsentanter for en gruppe medarbejdere og skal derfor have mulighed for at diskutere emnet med jeres kolleger.
Der kan i øvrigt også henvises til § 7 i MED-aftalen om Information og drøftelse.
Tavshedspligten er evig og bortfalder ikke, når du har fratrådt din stilling.
For at undgå misforståelser anbefaler FOA at få lavet retningslinjer/spilleregler for, hvordan I gerne vil håndtere ytringsfrihed og tavshedspligt på jeres arbejdsplads.
Arbejdsgiveren har krav på at alle ansatte udviser loyalitet over for virksomheden, så længe man er ansat. Loyalitetskravet gælder i såvel omtale af virksomheden internt som i forhold til kunder og forretningsforbindelser eksternt. Negativ omtale af virksomheden, dens produkter/ydelser eller omtale af ledelsen vil kunne berettige en opsigelse og i grovere tilfælde en bortvisning.
Under en ansættelse du som medarbejder og tillidsvalgt bekendt med en lang række forhold, som ansatte hverken under eller efter ansættelsen må videregive til andre, hvis det indirekte kan påvirke virksomheden. Det kan fx være oplysninger om forholdet til kunder, forretningsforbindelser, budgetplanlægning, kundekartoteker, personfølsomme oplysninger, helbredsoplysninger m.m.
Efter ansættelsen – når kollegaen ikke længere får løn fra arbejdsgiveren – er kollegaen ikke længere omfattet af loyalitetsforpligtelsen. Men tavshedspligten om virksomhedens forhold vil fortsat være gældende.
Til trods for at loyalitetsforpligtelsen som udgangspunkt ophører i forbindelse med ansættelsen, så skal du altid vejlede dine kollegaer til at forblive loyale – også efter ansættelsens ophør. Det er både mest rigtigt, og så er I sikre på, at arbejdsgiver ikke forsøger sig med et erstatningskrav mod den tidligere kollega, hvis de mener og i øvrigt kan dokumentere at have lidt tab.
Loyalitetspligten efter en endt ansættelse betyder, fx at kollegaen ikke må forsøge at ”kapre” den tidligere arbejdsgivers kunder. Derimod er det ok at bruge arbejdsgiverens kunder, hvis de selv henvender sig, eller hvis kollegaen - efter endt ansættelse - henvender sig med generelt markedsføringsmateriale inden for branchen.
Loyalitetsforpligtelsen omfatter også konkurrence- og kundeforhold under ansættelsen. Hvis en kollega ved siden af sin ansættelse har en bibeskæftigelse, er det vigtigt at sikre sig, at det ikke er noget arbejde arbejdsgiveren kunne have udført, og at arbejdsgiveren er bekendt med bijobbet.
Kollegaen må fx ikke lave sit 'eget' arbejde under en vagt eller under en sygemelding fra sit faste arbejde. Det kan måske ikke betegnes som illoyal adfærd, men snarere som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, som også kan få alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser.
Det er vigtigt, at du som TR vejleder dine kollegaer i, at de på ingen måde må starte konkurrerende virksomhed under ansættelsen eller forsøge at ”kapre” arbejdsgiverens kunder – det vil kunne berettige en bortvisning.
I mindre alvorlige tilfælde af overtrædelser af loyalitetsforpligtelsen kan der blive givet en påtale eller tildelt en advarsel.
Ud over de ansættelsesretlige konsekvenser er der risiko for, at der kan være tale om et erstatningsansvar, hvis arbejdsgiveren lider et tab på grund af den ansattes handlinger eller udtalelser.
Det bliver mere og mere udbredt at anvende de sociale medier til at ytre sig – og mange danskere vil enormt gerne ytre, at vi har ytringsfrihed i Danmark. Det har vi også til en vis grad, men den strækker sig ikke længere, end at man har pligt til at være loyal over for sin arbejdsgiver.
I og for sig er det ved bedømmelsen af illoyalitet uden betydning om en krænkelse sker ved brug af elektroniske medier, trykte medier eller blot i tale – men brugen af sociale medier både i fritiden og i arbejdstiden kan alligevel indebære en skærpet misligholdelsesvurdering, på grund af udbredelsens mulige omfang (fx via Google, Bing, You Tube, Facebook m.m.).
Du skal derfor altid vejlede dine kollegaer til aldrig at udtale sig negativt om jeres arbejde på de sociale medier – heller ikke i indforstået sprog – man kan aldrig vide sig sikker på, hvor meget et udsagn/kommentar eller et ’synes godt om’ vil blive udbredt og hvor hurtigt en god kollega, kan være bedre venner med chefen!
Se de oftest stillede spørgsmål om tavshedspligt fra FOAs medlemmer
God adfærd i det offentlige (Vejledning, Retsinformation
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed (Justitsministeriet)
Brug af sociale medier i tillidshvervet - det skal du være opmærksom på
Din indgang til opgavehjælp, værktøjer, viden og nyheder som tillidsvalgt i FOA.
Få et overblik over, hvilke regler og vilkår, der gælder for dig som arbejdsmiljørepræsentant.