Som arbejdsmiljørepræsentant håndterer du medlemsoplysninger, der er omfattet af persondataforordningen (GDPR). Derfor skal du være klar til at handle, hvis du opdager, at persondata er blevet delt - et såkaldt persondatabrud. Læs hvordan her.
Har du ved et uheld sendt en mail med medlemsoplysninger til en forkert person, eller har du glemt noget it-udstyr med persondata i toget?
EU’s persondataforordning - GDPR - stiller krav til, hvordan tillidsvalgte skal håndtere medlemmers data, og hvis ikke disse krav overholdes, kan der ifølge forordningen være tale om et persondatabrud.
Men hvordan ved du, om du er kommet til at forårsage persondatabrud, og hvad skal du foretage dig, hvis uheldet er ude? Det kan du få svar på her.
Følsomme persondata er fx cpr-nr., helbredsoplysninger, fagforeningsmedlemsskab, race, seksualitet og politisk overbevisning.
Almindelige (ikke-følsomme) persondata er identifikationsoplysninger såsom en kollegas navn, adresse og telefonnummer.
Et persondatabrud er et brud på sikkerheden, der medfører, at følsomme persondata bliver tilgængelig for andre end de personer, der har lov til at arbejde med dem. Glemmer du fx it-udstyr med følsomme persondata i toget, vil der altså være tale om et brud. Hvis udstyret du glemmer i toget er krypteret, så er risikoen for, at uvedkommende kan tilgå data meget mindre, og dermed kan kryptering af enheder klart anbefales. Der er ligeledes tale om et persondatabrud, hvis du glemmer papirdokumenter med medlemmers persondata eller du ved et uheld har sendt en mail med personoplysninger til et forkert medlem.
Hvis du vil vide mere om, hvordan FOA forholder sig til og behandler dine og medlemmernes personoplysninger så klik her.
Din indgang til opgavehjælp, værktøjer, viden og nyheder som tillidsvalgt i FOA.
Få et overblik over, hvilke regler og vilkår, der gælder for dig som arbejdsmiljørepræsentant.