Rasmus Næsselund Christensen har siden 2010 arbejdet som redder, ambulancebehandler og paramediciner, før han sidste år også blev instruktør. Og nu er han talerør for sine nye kolleger: ”Vi skulle bare have en tillidsrepræsentant,” siger han. Foto: Privat
Rasmus brød løftet til konen og meldte sig som TR: ”Jeg kunne ikke lade være”
Rasmus Næsselund Christensen blev instruktørernes første tillidsrepræsentant i Præhospital Syd. Arbejdet er større end forventet, men samarbejdet med både kolleger og ledelse giver ham tro på fremtiden.
Af: Morten Bruun
Rasmus Næsselund Christensen vidste godt, der var tale om en større opgave, da han i januar sagde ja tak til at blive tillidsrepræsentant i Præhospital Syd.
Det vidste hans hustru Trine også. ”Husk det nu! Du melder dig ikke, du har rigeligt i forvejen,” lød hendes advarsel, før han gik til det afgørende møde med de ni kolleger, der lige som han arbejder som både paramediciner og instruktør.
”Selvfølgelig. Det gør jeg ikke,” lød hans afvæbnende svar.
I respekt for kollegerne
Få timer senere havde han trodset fruen. Men han huskede dog at tage en stor buket med hjem til hende.
”Trines advarsel handlede jo kun om, at hun viste mig omsorg,” siger Rasmus Næsselund Christensen og tilføjer med et fynsk grin, at de to stadig er gift med hinanden.
Og så understreger han, at det med sikkerhed ikke var hans plan at melde sig. Men da mødet først var i gang, var der ikke andet at gøre, som Rasmus Næsselund Christensen udtrykker det:
”Nogle af mine kolleger havde lavet et kæmpe forarbejde for, at vi instruktører for første gang nogen sinde kunne få vores egen tillidsrepræsentant. Men ingen af dem, der måske var de mest oplagte, havde tid eller mulighed for at tage posten,” mindes han.
Og det var i respekt for det forarbejde, han meldte sig.
”Vi skal bare have en tillidsrepræsentant. Og deres forarbejde skulle ikke gå til spilde,” siger Rasmus Næsselund Christensen.
Skal bryde alle gamle rammer ned
Siden har han opdaget, at opgaven faktisk var større, end han troede. Og han er ikke kommet så langt, som han havde håbet.
”Alle de gamle rammer skal brydes ned. Lige fra alle de gamle mund-til-øre-aftaler til alle ’sådan gjorde vi vist tidligere’-forklaringer og al den uformelle sagsbehandling, der har dannet en slags præcedens, som ikke nødvendigvis er den bedste,” siger Rasmus Næsselund Christensen.
Samtidig har arbejdspladsen fået en ny chef, der også gerne vil sætte sit præg på arbejdsgangene. Og lykkeligvis er der, ifølge Rasmus Næsselund Christensen, tale om en ’okay type’:
”Vi har fået et megagodt samarbejde, og selv om vi altså ikke er kommet så langt, er jeg sikker på, vi ender et godt sted.”
Lokalløn højt på dagsordenen
En af de sager, der ligger på hans bord, handler om instruktørernes særlige ansættelsesforhold. De bruger typisk 60 eller 80 procent af deres arbejdstid på at undervise, mens de bruger resten af tiden som paramedicinere.
Her savner Rasmus Næsselund Christensen en mere klar aftale for, hvordan de særlige kompetencer honoreres. Tilsvarende ønsker han også at få ændret de ’forældede rammer’, der bruges, når det handler om lokalløn. Og så ønsker han også fast praksis for honorering af de kolleger, der uddanner sig og bliver dygtigere.
”En af dem har netop taget en bachelor i Paramedic i Irland. Han er blevet klogere og dygtigere, og det skal selvfølgelig honoreres,” siger Rasmus Næsselund Christensen.
Inspirerende møde med sosu-kolleger
Han tog kontakt til FOA Odense umiddelbart efter, at han var blevet valgt – og han var noget skeptisk, da han gik i gang med sin TR-uddannelse:
”Jeg var den eneste af min slags på holdet. Alle de andre kom især fra sosu-området, og min første tanke var, om det her overhovedet var noget for mig. Men det var det. Hold op, det har været godt. Det er nogle sindssygt gode mennesker, vi kan bruge hinanden til meget, og jeg lærer noget hele tiden,” siger Rasmus Næsselund Christensen.
Han bliver færdig med grunduddannelsen til november, og glæder sig – blandt meget andet til – at deltage aktivt i forløbet op til OK26. Her forventer han, at kollegerne især vil være optaget af at tale om løn. Men han regner også med, at deres arbejdsmiljø kommer til at fylde noget blandt instruktørerne.
”Vi har en sindssygt god og dejlig instruktørgruppe, men arbejdspladsen må gerne blive endnu mere attraktiv,” konstaterer han.
Ønsker nationalt netværk
Og så afleverer han et lille hjertesuk, der gerne må læses som en efterlysning:
”Instruktørerne udgør en lille gruppe, så der er ikke mange tillidsrepræsentanter, jeg kan kontakte, når det handler om emner, der specifikt handler om vores opgaver – som eksempelvis de ambulanceansattes rolle og betydning i forbindelse med den nye sundgedsreform. Derfor vil jeg rigtigt gerne i kontakt med andre, så vi kan lave vores eget lille netværk,” siger Rasmus Næsselund Christensen.