Vi oplever desværre ofte at medarbejderen ringer til os og er utrygge, fordi de skal arbejde i et hjem, hvor der er væggelus. Mange er bekymrede for at blive bidt og for at tage skadedyrene med hjem. Det kan vi godt forstå, for det er både uhumsk og utrygt at arbejde under de forhold – og det kan være en belastning for arbejdsmiljøet. Derfor har vi formuleret FOA SOSUs anbefaling til forholdsregler i hjemmet til både dig og din arbejdsgiver.
Fakta om væggelus
Væggelus lever ikke på mennesker, de lever af menneskeblod. Deres foretrukne levesteder er sengen, møbler og paneler tæt på mennesker. De spreder sig primært om natten, og ved at kravle over på tøj eller fodtøj og tasker, der står i nærheden af deres levesteder.
Det betyder at hvis du hjælper en sengeliggende borger i et hjem med væggelus, så er der stor risiko for at du får væggelus på dit tøj. Og hvis din taske står tæt på væggen langs panelerne, er den tæt på et typisk levested.
Sådan undgår du at sprede væggelus
På baggrund af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer anbefaler FOA SOSU, at du:
Alternativ til tøjskift:
Som alternativ til tøjskift kan du evt. bruge værnemidler som fx heldragter og handsker. Men vær opmærksom på, at i forbindelse med længere besøg kan ubehaget ved at bruge heldragt være værre end bøvlet ved at skifte til rent arbejdstøj.
Det er vigtigt, at du som medarbejder er i dialog med din leder, så du har mulighed for at vælge det, der passer bedst til besøget.
Arbejdsgivers ansvar
Det er ikke nødvendigvis let at organisere arbejdet i hjemmet uden risiko for smitte. Heldigvis er du ikke alene, for det er din arbejdsgivers ansvar at dit arbejdsmiljø er i orden.
FOA SOSU forventer, at arbejdsgiver tager ansvar for både bekæmpelsen af væggelusene og for at beskytte medarbejderne i mellemtiden.
Arbejdsgiver bør:
Sig det højt, hvis du oplever væggelus
Hvis du bliver opmærksom på, at der kan være væggelus i hjemmet:
Søg hjælp
Hvis du har brug for rådgivning, sparring eller støtte, er du altid velkommen til at kontakte FOA SOSU.
Download vejledning til arbejdsgiver
Kilder: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) og Videncenter Bolius