Hvis du er omfattet af en overenskomst for offentligt ansatte, har du ret til 2 omsorgsdage om året pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Hvis du er omfattet af en privat overenskomst, kan du have ret til op til 2 omsorgsdage pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 14 år. Spørg din lokale FOA-fagforening eller din tillidsrepræsentant, hvis du vil vide, hvad der gælder for dig.
Hvis din overenskomst giver dig ret til omsorgsdage, har du ret til omsorgsdage til og med året, hvor dit barn fylder 7.
Du har som ansat ret til omsorgsdage, hvis du er biologisk forælder, registrerede medmor, adoptivforælder, indehaver af forældremyndigheden eller er plejeforælder. Det er dog en betingelse, at barnet har ophold hos dig.
Du skal som udgangspunkt holde dine omsorgsdage indenfor kalenderåret, ellers går de tabt. Overførelse kan kun ske i særlige situationer.
Det vil ofte være muligt at aftale, at afholde omsorgsdage i forlængelse af barnets 1. og 2. sygedag, selvom omsorgsdage normalt skal aftales i god tid.
Alle lønmodtagere har ret til fem orlovsdage uden løn til at drage omsorg for nære pårørende. Dagene kan holdes samlet eller enkeltvis.
Her får du et overblik over, hvilke rettigheder det især er relevant at være opmærksom på i situationen.
Familien er vigtig, så derfor forhandler vi aftaler med arbejdsgiverne, der får familieliv og job til at gå op i en højere enhed. Meld dig ind i dag og bliv klogere på dine rettigheder ved bl.a. graviditet og barsel.